112 app fortæller alarmcentralen hvor du er

Den gratis 112 app fortæller alarmcentralen hvor du befinder dig, så de hurtigt kan sende hjælpen afsted, uden først at skulle afklare, hvor politi eller ambulance skal sendes hen.

Jeg synes det er en genial app, og derfor jeg vil gerne hjælpe med at udbrede kendskabet til den, ved at fortælle om den.

Forestil dig at du får brug for at ringe efter politi eller ambulance, men du ikke ved præcis hvor du er. Måske holder du på en øde landevej, eller befinder dig i en by du ikke kender.

Når man ringer 112 i forbindelse med alvorlig sygdom eller en ulykke, kan få minutter måske afgøre om de tilskadekomne overlever. Hurtig hjælp er vigtig i livstruende situationer.

App’en som er blevet døbt “Danmarks officielle 112 app”, sender din aktuelle position direkte til alarmcentralen, ved hjælp af din smartphones GPS.

Danmarks officielle 112 app blev lanceret tilbage i 2013, som et samarbejde mellem politiet, Trygfonden, Hovedstadens Beredskab og Styrelsen for dataforsyning og Effektivisering.

Siden lanceringen er app’en forbedret, og bl.a. kan den nu lettere finde din position, selvom du er i et område med dårligt signal.

En anden forbedring er, at din position nu sendes umiddelbart inden opkaldet går igennem, så politi eller redning kan sendes afsted mens du taler med alarmcentralen.

Medio 2016 er app’en blevet downloadet mere end 800.000 gange.

Installation af Danmarks officielle 112 app

112_logoDu skal selvfølgelig have app’en installeret på din telefon.

Danmarks officielle 112 app findes til iPhone, Android og Windows telefoner.

Dernæst skal du sikre dig, at GPS funktionen i din telefon er slået til. 112 app kan ikke selv tænde for din GPS.

Hvis din GPS er slukket, eller der ikke er tilstrækkelig datadækning, vil opkaldet til 112 stadig gå igennem, men din position vil ikke blive sendt.

Hvis der er mindre end 25% strøm på din telefon, vil app’en ikke sende dine GPS koordinater. Dette er for at sikre, at du har strøm nok på mobilen til at fortage alarmopkaldet.

Hvis du altid vil sikre strøm på telefonen, kan du bruge en powerbank som let kan være i tasken eller i lommen – Få ekstra strøm til mobilen med en powerbank

Inden app’en er klar til brug skal den aktiveres. Du skal give tilladelse til at app’en må bruge din aktuelle position, og du skal indtaste dit mobilnummer.

Denne video er lavet af 112 app’en og viser installation og aktivering

En anden video viser hvordan et opkald fra 112 app’en bliver håndteret

Kun til 112 opkald

App’en kan kun bruges i forbindelse med alarmopkald til 112. Hvis du skal kontakte politiet i tilfælde hvor der ikke er akut behov for assistance, så skal du ringe 114 fra din almindelige telefon.

Yderligere information om 112 app

Hvis du har brug for yderligere information om Danmark officielle 112 app, kan du gå til 112app.dk

Undgå at mobilen løber tør for strøm

GreyLime Power Solar powerbank på 8.000 mAh

GreyLime Power Solar powerbank på 8.000 mAh GreyLime Power Solar powerbank på 8.000 mAh er god at have med på jagtture, sejladser og på rygsækrejser. Som backpacker, festivalsgæst og udemenneske, skal du vælge en powerbank der kan klare strabadserne. Power Solar er en god powerbank til dig, der ofte er udendørs, for powerbankens 1,2W solcellepanel samler den strøm i løbet af dagen, så du aldrig løber helt tør. Og så har den tilmed også en effektiv LED-lygte med 3 forskellige funktioner. Kapaciteten på 8.000 mAh, giver dig 3-4 opladninger af din mobil, og med den medfølgende karabinhage kan GreyLime Power Solar fastgøres på din taske, så lader den op på turen. Powerbanken er robust og holder til at blive tabt. Den specielle plastic, der dækker alle kanter, beskytter elektronikken og dækker for ind- og udgange, så powerbanken bliver afvisende overfor vand, støv og andet skidt.

399,00

Til shop

Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne:

Skriv en kommentar