Bluetooth blodtryksmåler til iPhone og Android

Med denne Bluetooth blodtryksmåler til iPhone og Android kan du måle dit blodtryk. Blodtryksmåleren kan automatisk sende informationerne til din smartphone eller tablet.

Ved hjælp af en app kan du gemme dine målinger, og følge udviklingen i dit blodtryk.

Det er endda muligt at gemme målinger fra flere forskellige personer, så blodtryksmåleren, kan sagtens deles med andre.

Hvornår har du sidst fået målt dit blodtryk?

Mange mennesker ved slet ikke, at de har forhøjet blodtryk. Hvis du er i risikogruppen (f.eks. stress, fedme, rygning), eller blot vil holde øje med om blodtrykket ligger inden for grænseværdierne, så er dette Bluetooth blodtryksapparat noget for dig.

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
Den intelligente krop 1,219.00 DKK 0.00 DKK 1,219.00 DKK Til shop

Klik her hvis du vil læse mere om hvad Bluetooth er og hvordan det virker

Bluetooth blodtryksmåler til hjemmebrug

Mange mennesker lider af det der kaldes “hvid kittel syndrom”. Det betyder at deres blodtryk måles højere end det reelt er, når de får det målt hos lægen eller på sygehuset.

Med Withings Bluetooth blodtryksmåler kan du måle blodtryk i ro og mag hjemme hos dig selv. Du kan måle det på de rigtige tidspunkter, nemlig inden du spiser morgenmad (evt. mens du stadig ligger i sengen), og lige inden du spiser aftensmad.

Withings blodtryksapparat hører ikke til i den billigste ende. Til gengæld får du et apparat der er let at bruge, og som kan indsamle data over en længere periode.

Måleren fylder ikke meget, og er let at tage med i tasken eller kufferten. Data lagres ved hjælp af din smartphone eller tablet, som du alligevel har med.

Bluetooth blodtryksmåler

Blodtryksmåleren består af en manchet med et aluminiumsrør hvor batterierne skal sidde. De 4 AAA batterier bruges til at pumpe manchetten op, og til at foretage selve målingen.

I den ene ende af røret er der en knap, som bruges til at tænde for apparatet. Når blodtryksmåleren er tændt, kan du koble den sammen med din telefon eller tablet. Tænd Bluetooth på din enhed og vælg Withings BPM, for at parre de to enheder.

Selve blodtryksmålingen startes fra den gratis app “Health Mate”, der findes til både IOS og Android. Inden du kan begynde at måle, skal du åbne app’en og følge instruktionerne på skærmen. App’en er på engelsk (og tysk, spansk, fransk, italiensk, hollandsk, men desværre ikke dansk), men der er mange illustrationer, så vejledningen er ret let at forstå.

Du skal oprette dig som bruger, hvilket foregår ved at du trykker på “Join Withings”. Her skal du indtaste din e-mail, navn, alder, højde og vægt.

Health Mate kan bruges til at samle alle dine sundheds- og helbredsoplysninger på ét sted. App’en kan kobles sammen med andre Withings produkter som f.eks. vægt, aktivitetsur, pulsmåler og vækkeur med lys og musik.

Health Mate kan også bruges til holde styr på, hvor mange skridt du går hver dag, og app’en kan måle din puls, ved hjælp af din telefons kamera. Hvis du vil holde øje med dit daglige kalorie indtag, kan du koble Health Mate sammen med MyFitnessPal.

Health Mate har mange funktioner, og kan derfor virke uoverskuelig og svær at gå til. Hvis du vil bruge en app, der kun viser blodtryk, så kan du prøve iBP

Withings blodtryksmåler specifikationer

  • Kompatibel med iPhone
    • IOS7 eller nyere
    • iPhone 4 eller nyere
    • iPad 2 eller nyere
  • Kompatibel med Android
    • Android 4.0 eller nyere
  • Batterier
    • 4 stk. 1,5V AAA (følger med)
  • Måler fra 0 – 285 mmHg (+/- 3 mmHg)
  • Pulsmåling fra 40-180  slag i minuttet
  • Vægt 600 Gram (uden batterier)

Blodtryksmålerens vigtigste funktioner

  • Fungerer trådløst via Bluetooth, men kan også tilsluttes ved hjælp af USB kabel
  • Præcis måling af blodtryk +/- 3 mmHg
  • Måler også puls
  • Nem at tage med på rejser osv.
  • “One size” manchet som passer til tykke og tynde arme (22-42 cm omkreds)
  • Detaljeret visning af målinger i app
  • App findes til både IOS og Android
  • Kan deles af flere personer (der kan oprettes flere brugere i app’en)
  • Du kan e-maile dine måleresultater, f.eks. til lægen
  • Kan sende data til IOS Sundhedsapp

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
Den intelligente krop 1,219.00 DKK 0.00 DKK 1,219.00 DKK Til shop

Samlet vurdering Withings Bluetooth blodtryksmåler

Withings Bluetooth blodtryksmåler er et godt produkt, der er simpelt og komfortabelt at bruge. Apparatet er let at tage med sig, men der følger ingen taske med. Måleren er kompatibelt med både IOS og Android, og kan derfor bruges af hovedparten af alle smartphone brugere.

Prisen ligger i den høje ende for blodtryksmålere, men er dog ikke “uoverkommelig” dyr. Personligt betaler jeg gerne for fordelen ved trådløs teknologi, og nem lagring og behandling af målingerne.

Health Mate app’en kan virke uoverskuelig, indtil man lærer de mange funktioner at kende, og app’en findes desværre (endnu) ikke på dansk. Det er muligt at bruge andre apps, hvis man ikke har behov for de avancerede funktioner, hvilket vil gøre betjeningen lettere.

Muligheden for at få målinger fra flere forskellige apparater og samle alle sundhedsdata ét sted, tiltaler mig meget. Det gør samtidig min samlede indsats (motion, kost, vægt osv.) mere overskuelig.

I videoen herunder kan du se hvordan blodtryksmåleren bruges.

Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne:

Skriv en kommentar