Fjern baggrund på billede – Sådan gør du

Fjern baggrund på billede, og brug det udklippede motiv med en ny baggrund, eller få en transparent gennemsigtig baggrund på billedet.

Hvis du f.eks. skal bruge et produktbillede på en hjemmeside, eller bare gerne vil ændre baggrunden på et billede, så kan du bruge den gratis online tjeneste Background Burner.

Det hele foregår online, så der skal ikke installeres programmer, og det er gratis at bruge tjenesten.

Background Burners funktioner

  • Fjern baggrund på billede eller erstat baggrunde fra billeder automatisk
  • Fjerner automatisk baggrunden – Background Burners patentanmeldte teknologi fjerner baggrunden fra dit billede automatisk
  • Fjerner også hvide baggrunde – Fjern automatisk hvide baggrunde fra fotos, billeder eller clip art
  • Tilføj eller skift fotobaggrunde – Udskift baggrunden på dine billeder ved hjælp af billeder fra Background Burners galleri eller ved at uploade dine egne baggrunde
  • Arbejder med billeder, fotos eller clip art
  • Gem som PNG eller JPG – JPG-formatet har den mindste filstørrelse, mens PNG tilbyder en gennemsigtig baggrund
  • Enkle, men kraftfulde redigeringsværktøjer
  • Pan og zoom – Hvis du vil have detaljerne helt på plads, kan du bruge zoomfunktionen
  • Hold pause og fortsæt hvor du slap – Du kan til enhver tid få adgang til dine billeder ved at gå til Background Burns Gallery
  • Ubegrænset Fortryd – Hvis du laver en fejl kan du altid klikke på Fortryd og gå så mange trin tilbage som du har brug for
  • Del på sociale medier – Del dit mesterværk på Facebook eller Twitter, eller send et link til dine venner
  • Hall of Fame – Bliv verdensberømt ved at dele dine sjove kreationer. Se, hvad andre har lavet på med Background Burner
  • Background Burner tilbyder en Professional Edition, der er tiltænkt små virksomheder og e-handelsforhandlere, der har brug for billig billedbehandling

LÆS OGSÅ: SÅDAN DIGITALISERER DU GAMLE PAPIRBILLEDER

Fjern baggrund på billede

Start med at finde det billede du vil ændre baggrund på. Hvis du vil indsætte din egen baggrund, skal du også have billedet med baggrunden klar.

  • Gå ind på Background Burner hjemmesiden
  • Klik på Choose a photo, eller træk billedet ind i Drag and Drop feltet
  • Background Burner laver forskellige forslag til dig
  • Hvis et af billederne er præcis som du ønsker, klikker du på Select
  • Ellers vælger du det der kommer tættest på, og klikker på Touch Up
  • Brug den røde og grønne knap til at markere hhv. baggrund og forgrund
    • Du kan ændre størrelsen på pennen ved at klikke på knapperne
  • Følg resultatet til højre og brug evt. zoom knappen til at komme tættere på
  • Når resultatet er tilfredsstillende klikker du på Finish

Hvis der er mange detaljer på billedet, kan det være lidt tidskrævende at få et godt resultat, men når først du har prøvet et par gange, er det ikke så svært.

Billeder hvor der er stærk kontrast mellem forgrund og baggrund, er lettere for Background Burner at behandle.

Nu kan du downloade det færdige resultat. Du kan også vælge at dele det nye billede på Facebook eller Twitter.

Denne metode er specielt god, hvis du vil fjerne baggrunde på produktbilleder, f.eks. som dem du ser her. Disse billeder har jeg selv taget, og derefter fjernet baggrunden.

Eksempel på produktbillede, hvor baggrunden er fjernet
Eksempel på produktbillede, hvor baggrunden er fjernet

Her kan du se flere eksempler fra Background Burners egen hjemmeside

Indsætte ny baggrund på billedet

Du kan også vælge at indsætte en ny baggrund på dit billede.

  • Klik på knappen Replace background
  • Vælg en af de indbyggede baggrunde, eller upload et billede med din egen baggrund
  • Du kan flytte det udklippede billede musen, og du kan ændre billedets størrelse på skydeknappen under billedet
  • Når billedet er færdigt, klikker du på Save & Download knappen
  • Hvis du ikke er tilfreds med billedet, så klikker du på Touch up og arbejder videre med det

Her ser du et eksempel, på en baggrund der er fjernet og erstattet med en anden.

Det er super sjovt at lege med, og der kan laves mange sjove billeder.

Fjern baggrund på billede og erstat med din egen baggrund
Fjern baggrund på billede – Lavet med Background Burner

Flere artikler om billeder og billedredigering

Hjælp mig med at dele artiklen