Gendanne standardindstillinger i Google Chrome

Det sker at man har fået lavet nogle indstillinger i Google Chrome, som har haft uheldige konsekvenser for brugen eller udseendet af Chrome, eller måske er Chrome begyndt at “fryse” eller på andre måder opføre sig underligt.

Her kan du se hvordan man gendanner (nulstiller) standardindstillingerne i Google Chrome.

Gendanne standardindstillinger i Google Chrome

Det er muligt at afinstallere Chrome (gøres i Windows kontrolpanelet) og installere den igen, men en snildere løsning på problemerne kan være en gendannelse af standardindstillingerne, det vil sige, at alt i browseren bliver nulstillet. Desværre findes der ikke en “Gendan” knap i Chrome, som kendes fra bl.a. Internet Explorer, men det er alligevel ret nemt, at have med at gøre.

Hvis du normalt er logget ind i Chrome med en Google konto, skal du være opmærksom på, at installerede plugins, temaer, browser historik, bogmærker og flere andre indstillinger, ligger i din profil, og kommer på igen, når du logger dig ind. Hvis du vil administrere dine kontoindstillinger, skal du klikke på Tilpas knappen i øverste højre hjørne og vælge knappen Logget på som….. Her kan du administrere dine indstillinger og plugins, og lave en oprydning i historik, cache, cookies osv. Hvis du ikke er logget på Chrome med en Google konto, forsvinder ALLE dine indstillinger, plugins osv. ved en nulstilling.

Google Chrome må ikke være åben under gendannelsen, så start med at lukke alle åbne instanser af Google Chrome.

Gendannelse / Nulstilling af Chrome i Windows 7

For de hurtige: Naviger til
C:BrugereDit BrugernavnAppDataLocalGoogleChromeUser Data
Slet alt i denne mappe. Hvis du ønsker en backup af indstillingerne, så opret en ny mappe og kopier alle filerne dertil, i stedet for at slette dem.

For de knapt så hurtige:
Start med at aktivere indstillingen Vis skjulte filer og mapper

  1. Højreklik på Startknappen i nederste venstre hjørne
  2. Åbn Windows Stifinder
  3. Fanen Organiser
  4. Mappe- og søgeindstillinger
  5. Fanen Vis
  6. Marker Vis skjulte filer, mapper og drev
  7. Klik Ok

Åbn Windows stifinder igen, og naviger til denne mappe
C:BrugereDit BrugernavnAppDataLocalGoogleChromeUser Data
Slet alt i mappen. Hvis du ønsker en backup af indstillingerne, så opret en ny mappe og kopier alle filerne dertil, i stedet for at slette dem.

Gendannelse / Nulstilling af Chrome i Windows XP

Samme fremgangsmåde, dog ligger filerne på denne placering
C:Documents and SettingsDit BrugernavnLocal SettingsApplication Data Google ChromeUser Data

Kan du lide artiklen, så del den gerne:
RSS
Facebook
Google+
http://helpdesken.dk/gendanne-standard-indstillinger-i-google-chrome/
Twitter

Andre læste også disse artikler

Brug din Android smartphone som hotspot I dette indlæg kan du læse, hvordan du opretter et hotspot med Android smartphones, så du kan komme på nettet med din tablet eller bærbare pc. Det er ...
Undgå Cookie advarsler Cookies er små tekstfiler, der bliver kopieret ned på din computer, når du besøger en hjemmeside. Det hjælper hjemmesideejerne til at holde styr på ...
Så let får du styr på dine Google Chrome bogmærker... Hvis du er typen der ofte besøger en hjemmeside og tænker, "jeg gemmer lige et link til siden, så jeg kan besøge den senere" og så efterfølgende glemm...
Vælg mapper der skal synkronisere med Google Drev Google Drev (Google Drive) er Google's online lagerplads på nettet, hvor du kan opbevare alle mulige forskellige slags filer. Det kan være rigtig smar...
Vil du have en flot E-mail signatur til din webmai... WiseStamp browser udvidelse laver flotte signaturer til Gmail, Hotmail og flere andre. Med WiseStamps browser udvidelse kan du let lave flotte e-mail...

Skriv en kommentar