Søg
Close this search box.

Google

Google

Google er kendt over hele verden for deres fantastiske søgemaskine, som er den mest brugte i verden. Google har dog mange andre produkter end søgemaskinen, som i stort omfang kan benyttes gratis, blot ved at du er oprettet som bruger.

Faktisk kan du bl.a. finde en komplet Office pakke med tekstbehandling, regneark og præsentationsprogram. Google tilbyder også verdens mest brugte browser Google Chrome, online lagerplads til dine dokumenter, gratis e-mail program og en masse andre ydelser og tjenester, som er fuldstændig på højde med programmer fra Microsoft og andre store selskaber.

Læs med her og oplev Googles verden, som på mange måder her ændret vores brug af internettet.

3 grunde til at skifte til Google tjenester og produkter

Som nævnt i indledningen, så er Google meget mere end blot en tjeneste til internetsøgning. Du finder en masse tjenester og programmer, som kan benyttes ganske gratis, eller for en mindre abonnementbetaling. 3 gode grunde til at skifte til Google er f.eks.:

  • Du kan ofte spare penge ved at skifte din nuværende udbyder ud med Google
  • Alt foregår online, så du slipper for en masse besværlig installation og opdatering
  • Du kan bruge Produkterne alle vegne, blot du har en forbindelse til internettet

Mange af de tjenester som Google tilbyder gratis, er du vant til at betale mange penge for. Det er ganske givet også en af årsagerne til, at Google på relativt kort tid, har opbygget et kæmpe imperium, med brugere fra hele verden.

Find let det Google produkt du vil læse om

For at gøre kategorien om Google og Google produkter mere overskuelig, er den opdelt i flere underkategorier.

Google har mange flere produkter end dem der er nævnt her, og der kommer hele tiden nye artikler til. Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du ikke går glip af nye artikler.

Hvordan kan Google tilbyde gratis produkter?

Googles produkter kan benyttes gratis, men du betaler faktisk alligevel. Du har sikkert bemærket, at hvis du f.eks. søger efter en ny støvsuger på nettet, så dukker der pludselig reklamer for støvsugere op alle vegne.

Det kaldes personificerede søgninger, og det betyder at Google kan vise dig målrettede reklamer ud fra din søgehistorik. Til gengæld betyder det også, at Google primært viser dig reklamer for produkter, som du interesserer dig for og har en interesse i at læse.

Google bruger altså oplysningerne om dig, til at vise dig de reklamer og søgeresultater, som de mener er relevante for dig.

Du kan også skrive om Google produkter

Hvis du selv har kendskab og erfaring med nogle af de Google produkter der er skrevet artikler om, er du meget velkommen til at kommentere under de enkelte artikler.

Du kan også skrive en artikel om et produkt, du har et særligt kendskab til, og få den udgivet her på Helpdesken.dk.