Har du styr på din computer backup?

En computer backup er ofte noget, man først finder ud af man mangler, når man virkelig har brug for den.

De fleste har sikkert prøvet at slette en fil eller et foto ved en fejltagelse, eller arbejdet på flere forskellige versioner af et dokument, for så senere at opdage at man kun har beholdt kladden.

Det behøver ikke at være så svært at få taget backup af dine dokumenter, fotos, musikfiler osv. Faktisk findes der flere løsninger hvor backup’en tages helt automatisk.

Hvorfor skal du tage computer backup?

Det er vanvittigt irriterende og meget frustrerende at miste et dokument eller et foto, men forestil dig at din computers harddisk går i stykker eller, at computeren bliver stjålet, så du mister alt, hvad du har liggende.

En computeren kan også blive inficeret med virus, som i værste fald sletter dine data, eller ødelægger harddisken.

Hvilke backup muligheder findes der?

Der findes forskellige måder at sikre sine dokumenter på. Om du bruger den ene eller den anden løsning er nærmest en smagssag.

Backup på USB stick eller ekstern harddisk

Den mest almindelige form for backup er, at kopiere filer og dokumenter ud på et USB stick eller en ekstern harddisk.

Det er som sådan også en udmærket løsning, men hvis du får indbrud, er der stor risiko for, at tyvene også render med din USB disk.

Du kan selvfølgelig gemme din disk i et pengeskab, men jo mere besværligt det bliver at tage backup, jo sjældenere får du gjort det.

Windows backup program

Hvis du bruger Windows, findes der en indbygget backup funktion, som du kan indstille til at tage automatisk backup.

Læs mere om Windows sikkerhedskopiering her

Backup på nettet

Online backup, online storage, backup i skyen – Kært barn har mange navne.

Der er mulighed for at bruge nettet som backup løsning, og det er en løsning mange brugere har taget til sig. Der findes en del cloudbaserede løsninger, som fungerer rigtig godt.

Enten kan du finde et firma der tilbyder en betalingsløsning, eller også kan du benytte dig af gratis diskplads på Dropbox, Google drev og Microsoft OneDrive og lign.

En cloudbaseret løsning har ydermere den fordel, at du kan tilgå dine dokumenter overalt i verden, bare der er internet forbindelse.

Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne:

Skriv en kommentar