Hvad er Spotify og hvordan virker det

Hvad er Spotify?

Spotify er en musik streamingtjeneste. At streame vil sige, at du kan lytte til musik, som du henter fra Spotify via internettet.

Du kan finde alt slags musik på Spotify. Lige fra moderne pop og rock til klassiske mesterværker og gamle danske viser.

Du kan bruge Spotify gratis, hvis du kan leve med begrænsede funktioner, og at du af og til bliver afbrudt af et reklameindslag. Reklamerne kommer med jævne mellemrum, ligesom når du hører POP FM, Voice og de øvrige reklamefinansierede radiokanaler.

Hvis du vælger at oprette et abonnement hos Spotify slipper du for reklamerne, og du kan bl.a. høre musikken i en bedre lydkvalitet.

Det er præcis den samme musik, der ligger i både den gratis og den betalte version. Du kan derfor ganske gratis teste om Spotify er noget for dig, og senere vælge at opgradere til den betalte version. Du kan selvfølgelig også sagtens fortsætte med et gratis abonnement.

Hvad er Spotify
Hvad er Spotify

Hvordan bruger man Spotify

Spotify kan bruges via en app på smartphones som f.eks. iPhone, på tablets og på computere.

Du kan hente app’en til iPhone og iPad i App Store og til Android enheder i Google Play

Hvis du hellere vil bruge Spotify på computeren, så skal du gå ind på Spotify.com

Opret dig som bruger på Spotify

Du skal starte med at oprette dig som bruger, også selvom du vil bruge den gratis version. Når først du er oprettet, kan du lytte til musik på alle de nævnte enheder.

Hvis du har en Facebook konto, kan du bruge den til at logge dig på Facebook.

  • Hent og installer app’en på din enhed, eller gå til Spotify.com på din computer
  • Log på med Facebook, eller klik Sign up for at oprette din som bruger
  • Indtast de oplysninger du bliver bedt om – mailadresse, hvilken adgangskode du vil bruge osv.

Når kontoen er oprettet, kan du begynde at lytte til musik.

Du kan bruge søgefeltet til at lede efter en bestemt sang, en kunstner eller et helt album.

Hvad er Spotify Premium

Spotify Premium, er den betalte version af Spotify.

I Premium udgaven får du nogle ekstra funktioner, som ikke findes i gratis udgaven af Spotify:

  • Der er der ingen reklamer
  • Mulighed for Shuffle play. Dvs. du kan afspille et album eller en playliste i tilfældig rækkefølge
  • Du kan trykke videre til næste sang, uden at høre en sang færdig
  • Der er mulighed for at hente sange ned på din enhed, så du kan lytte uden at være på internettet
  • Musikken afspilles i højere kvalitet

Hvis I er flere i familien, kan I oprette et Spotify Premium Family abonnement og opnå store besparelser.

Du kan selvfølgelig, til enhver tid, opsige dit Premium abonnement, og gå tilbage til den gratis Spotify Free version.

Hvor meget data bruger Spotify

Når du streamer, bruger du data på din enhed. Musikstreaming er ikke en lige så stor datasluger som videostreaming, men du kan hurtigt bruge en del data.

Mine egne tests viser at du bruger ca. 25-30 MB data, hvis du bruger Spotify i 1 time. Hvis du bruger data fra mobilnettet, skal du selvfølgelig sørge for at du har data nok i dit mobilabonnement.

Hvis du bruger Spotify i udlandet, skal du være specielt opmærksom på dataforbruget, da der er særlige priser for dataforbrug i udlandet. Specielt hvis du kommer uden for Europa, kan det blive meget dyrt.

Hvis du vil spare på mobildataforbruget, kan du sørge for at din enhed kører på Wi-Fi, hvor det er muligt. Hvis du har et Premium abonnement, kan du lægge sange ned på din mobil og afspille dem, uden at være koblet til internettet.

Hvis du vil vide mere om mobildata, og hvordan du finder ud af dit behov for data, så læs artiklen – Hvor meget data skal jeg bruge i mit mobilabonnement

Sørg for gode højtalere eller headsets

Når du lytter til musik skal du have nogle gode højtalere, eller headsets.

Når du hører musik fra Spotify, kan du koble højtalere og headset til din enhed, f.eks. din telefon, via Bluetooth, og nyde musikken på en ordentlig højtaler.

Der findes en masse forskellige Bluetooth højtalere på markedet, i mange kvaliteter og prisklasser. Hvis du vil se mulighederne for højtalere og headsets, så kan jeg anbefale at du kigger hos Bluvi. Bluvi er specialister i højtalere og headset

Der findes endda en vandtæt højtaler, som du kan have med i brusekabinen

Husk ekstra strøm til mobilen når du lytter til musik

Når du hører musik, bruger din enhed ekstra meget strøm.

Det er lækkert at kunne høre musik alle steder, men knapt så rart at løbe tør for strøm.

Med en powerbank ved hånden, kan du altid lade din telefon. De fleste Bluetooth højtalere kan også oplades med en powerbank. Det kræver bare at højtaleren kan oplades ved hjælp af et USB kabel, men de kan de fleste.

Anker PowerCore+ 10.050 mAh

Anker Powercore+ 10.050 mAh

kr. 499,00 – Gå til forhandler

Anker PowerCore+ 26.800 mAh

Anker PowerCore+ 26.800 mAh

kr. 999,00 – Gå til forhandler

Jeg håber du blev klogere på spørgsmålet – Hvad er Spotify – Du kan hente mere information på Spotify’s hjemmeside

Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne:

Skriv en kommentar