Hvem kigger på min Facebook profil

Hvem kigger på min Facebook profil? Det spørgsmål er der mange der stiller sig.

Hvis man søger på nettet, er der mange apps og snedige vejledninger til at finde ud af, hvem der har besøgt din Facebook.

Nogle gange kunne det da også være interessant at se, hvem der besøger ens Facebook profil, ligesom man kan på Linkedin. Omvendt ville man så også selv blive afsløret, hvis man kigger lidt for ofte på andres profiler.

Hvem kigger på min Facebook profil

Lad os en gang for alle slå fast – Facebook tillader ikke at man kan spore, hvem der kigger på din Facebook profil.

Der findes ingen apps, der kan se hvem der kigger med, og dem der findes er fup.

Facebook opfordrer faktisk til, at man anmelder apps der påstår, at de kan tilbyde denne funktion. Læs mere på Facebooks egen side

InitialChatFriendsList metoden

Hvis du Googler “Hvem kigger på min Facebook profil”, så vil du støde på ordet InitialChatFriendsList. Se f.eks. denne danske Youtube video

Metoden skulle kunne afsløre, hvem der kigger mest på din Facebook profil. Hvis du søger lidt videre er der dog delte meninger, om hvad listen egentlig viser.

Én ting er i hvert fald helt sikkert. Hvis det var så let at finde sine Facebook stalkere, så have Facebook lukket hullet for længst.

Pas på de falske apps

De folk der tilbyder apps, der kan se hvem der besøger ens profil, er fupmagere. Deres eneste formål er at tjene penge.

Det kan de f.eks. gøre ved at lokke dine personlige data ud af dig, eller ved at sprede virus.

Hvis du falder over en app, vil jeg fraråde at du klikker på den.

Hvordan finder jeg så ud af det?

Det korte svar er, at det kan du ikke.

Flere artikler på nettet nævner, at Facebook går med planer om at tilføje en “hvem kigger” funktion. Om det nogensinde bliver til virkelighed, er det vist kun Facebook folkene der ved.

Til gengæld findes der en funktion der viser alt det du selv har lagt på Facebook i tidens løb. Det kan man få meget tid til at gå med. Læs artiklen her og genopdag, det du har lagt på Facebook

Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne:

Skriv en kommentar