Hvor gammel skal man være for at få instagram

Hvor gammel skal man være for at få instagram? – I følge Instagram’s egne retningslinjer skal man være 13 år, før man må oprette en Instagram konto.

I øvrigt har andre sociale medier som Facebook, Snapchat osv. også en aldersgrænse på 13 år.

Så vidt jeg kan Google mig frem til, er grænsen på 13 år sat fordi, der i USA er en lov om, at man ikke må vise reklamer for børn og unge under 13 år.

Om det er sandt ved jeg ikke, men aldersgrænsen er sat af en årsag, selvom ingen beder dig oplyse din alder.

Instagram er et super godt medie, som mange bruger flittigt. Det er tydeligt, at mediet har en vis social betydning, som det kan være sjovt at være sammen om – uanset alder.

Ja ja, men hvor gammel skal man være for at få instagram

Der er ingen tvivl om at når grænsen et sat til 13 år, så er en af årsagerne, at man får adgang til billeder og videoer, som måske kan være svære at håndtere, for børn.

Hvis man navigerer rundt på en platform der ikke henvender sig til børn under 13 år, så må man være forberedt på, at indholdet er beregnet til større børn og voksne.

Omvendt kan alle, uanset alder, hurtigt Google sig frem til billeder på nettet, der bestemt ikke er for børn.

Der er ingen der kontrollerer ens alder, når man opretter en konto hos Instagram, Facebook eller et andet socialt medie.

Hvor gammel skal man være for at få instagram – Til børnene

Her får du et par råd til, hvordan man bruger Instagram på den bedste og sikreste måde. Rådene gælder som sådan ikke kun for børn, men burde følges af alle.

  • Tænk over hvilke billeder du lægger op.
    • Lad være at lægge pinlige billeder op af dine venner og veninder. Du gider heller ikke have et totalt pinligt billede af dig selv på Instagram.
    • Husk at når dit billede ligger på nettet, så risikerer du, at det er der for evigt. Det kan godt være, at et billede er sjovt lige nu, men når du kommer i gymnasiet, og dine nye klassekammerater finder dine billeder, er de måske ikke lige så sjove.
    • Hvis du fortryder et billede, du har lagt op, kan du fjerne det igen. Det gør du ved at gå ind på billedet, trykke på prikkerne i hjørnet og trykke på Slet. Husk at hvis du har knyttet Instagram sammen med Facebook eller Twitter, så skal du også slette billedet der.
  • Skriv pænt om andre.
    • Pas på at de ting du skriver, ikke kan misforstås. Alt hvad man skriver kan vendes og drejes, og kan let blive opfattet forkert.
  • Selfie’s er fede, men husk at billeder også kan misforstås.
    • Du skal ikke lægge nøgenbilleder af dig selv eller andre på nettet.
    • Læg ikke billeder op af noget, der kan skade andre.
    • Tænk over om du vil angive, hvor billedet er taget. Der er ikke altid, man vil afsløre f.eks. hvor man bor.
  • Du kan fjerne et tag.
    • Hvis du er blevet tagget på et billede, du ikke ønsker, kan du selv fjerne tagget. Det gør du ved at trykke på dit navn på billedet og fjerne tagget.
  • Du kan blokere en følger
  • Anmeld upassende billeder.
    • Du kan være med til at gøre Instagram til et bedre og mere sikkert sted, ved at anmelde upassende indhold.
      • Instagram er fyldt med falske profiler af mere eller mindre afklædte personer og billeder af flotte piger. Disse profiler er ret lette at spotte, og du kan anmelde en profil ved at trykke på prikkerne i hjørnet af billedet og vælge Anmeld. Instagram vil så tage stilling til, om billedet skal slettes, eller om profilen skal lukkes helt ned.

Hvor gammel skal man være for at få instagram – Til forældre

Det er forældrene der kender deres børn bedst, og som kan vurdere hvornår barnet er modent nok til at komme på Instagram. Jeg opfordrer på ingen måde til, at man skal lade børn under 13 år bruge de sociale medier, men faktum er vist, at temmelig mange ikke overholder aldersgrænsen.

Måske bruger du selv Instagram, og så ved du at det ikke er så farligt. Instagram tillader ikke krænkende billeder og videoer, og sådanne billeder bliver hurtigt fjernet. I Instagrams retningslinjer står der:

Du må ikke bruge tjenesten til at slå billeder eller andet indhold op, som er voldeligt, indeholder nøgenhed eller delvis nøgenhed, er diskriminerende, ulovligt, krænkende, hadefuldt, pornografisk eller har seksuelle undertoner.

Her har du et par tips, du kan bruge:

  • Måske er der retningslinjer fra skolen eller klassen, som man kan læne sig op ad. Selvom man som forældre er blevet enige om, hvordan man skal tackle de sociale medier, så er der som regel altid nogen, der alligevel gør som de selv synes er bedst. Hvis der findes retningslinjer, så tal med barnet om dem.
  • Overvej konsekvenserne af at give tilladelse til at komme på Instagram, og hvilke konsekvenser der vil være af at nægte adgang.
  • Tal om de ting I mener, jeres barn ikke skal tage billeder af og, at man ikke deler billeder af andre, uden deres tilladelse.
  • Du kan eventuelt opfordre dit barn til at gøre Instagram kontoen privat. Derved kan barnet selv bestemme, hvem der kan se billederne de lægger op – Sådan gør du din Instagram konto privat
  • Du kan ikke skrive til Instagram og få adgang til dit barn konto
  • Du kan anmode om at få slettet en konto, hvis du mener at vedkommende er under 13 år

På Instagrams hjemmeside kan du finde flere tips til forældre, der har børn på Instagram

Hvis I bliver enige om at oprette en Instagram konto, så kan du med fordel læse artiklen om hvordan man kommer på Instagram

Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne:

Skriv en kommentar