Hvor meget data skal jeg bruge i mit mobilabonnement

Hvor meget data skal jeg bruge i dit mobilabonnement, og har jeg egentlig det abonnement jeg har brug for?

I takt med udviklingen på mobiltelefonområdet, er der vel efterhånden ikke mange telefoner tilbage, der ikke kan gå på internettet.

Det sætter nye krav, når du skal vælge abonnementet hos dit teleselskab.

Du bruger data når du henter mails, går på internettet, streamer film og musik fra nettet, sender billeder til f.eks. DropBox eller Google Fotos, bruger GPS navigation, bruger apps der går på nettet som Facebook, Instagram, Netbank, nyheder, e-Boks osv.

Får du ekstraregninger hver måned, eller har en smart sælger solgt dig et abonnement, der langt overstiger dit behov. Det er heldigvis ikke så svært at kontrollere forbruget.

Hvad er MB og GB

Mængden af data i mobilabonnementet måles i MB og GB.

1 MB (Megabyte) = 1024 KB (Kilobyte)
1 GB (Gigabyte) = 1024 MB (Megabyte)

Hvor stort dit databehov er, kan være svært at sige på forhånd. Det afhænger helt af dine mobilvaner.

Generelt kan man sige, at musik og film er nogle at de helt store dataslugere, som kræver en del data.

Hvis du udelukkende bruger Netbank, går på nettet, henter mail og bruger lidt GPS navigation, så vil dit forbrug ikke være så stort.

En anden faktor der har stor betydning er, hvor du bruger mobilen. Hvis du har trådløst internet hjemme eller på jobbet, og kobler telefonen på Wi-Fi, så trækker den data derfra, i stedet for på dit dataabonnement.

Hvis du omvendt ikke har mulighed for at benytte et trådløst netværk – Ja, så vil dit forbrug naturligvis være højere

Hvor meget data skal jeg bruge i mit mobilabonnement

De fleste teleselskaber har en side på nettet, hvor du kan logge dig på, og løbende kontrollere dit forbrug.

Dette er et eksempel fra Oister, der viser dataforbruget over 3 måneder. Abonnementet indeholder 15 GB data, hvoraf man kan bruge de 4 GB i EU.

Hvad er mit dataforbrug
Hvor meget data skal jeg bruge?

Som du kan se, er der kun brugt en lille del af den data, der følger med abonnementet. Det ville måske være en idé at undersøge, om der fandtes et billigere abonnement med mindre data.

Hvis forbruget havde været større end det antal GB der følger med i abonnementet, så udløser det en ekstraregning. I disse tilfælde vil det som hovedregel altid kunne betale sig at opgradere abonnementet, så det passer til dit behov.

Når du skal vælge mobilabonnement, skal du selvfølgelig også kontrollere dit telefon og SMS/MMS forbrug, så det hele stemmer overens.

App til kontrol af dataforbrug

Hvis du har en smartphone, kan du downloade forskellige apps, der giver dig et totalt overblik over dataforbruget.

Det er lidt forskelligt hvilke apps der passer til iPhone og Android. Hvis du søger efter “Dataforbrug” eller måske på engelsk “Data Usage” i App Store eller Google Play, finder du flere apps at vælge imellem. Jeg har tidligere brugt denne app til iPhone – Data Usage

App’en kører i baggrunden, og indsamler statistik over dit forbrug.

I nogle apps er der mulighed for, at indtaste hvor meget data du råder over. App’en vil sørge for at advare dig, hvis du er ved at have opbrugt din kvote.

Sådan sparer du på dit dataforbrug

Her har du et par tips, hvis du vil spare på dit dataforbrug.

  • Brug trådløst netværk når det er mulighed for det
  • Download musik og film til telefonen når du er på Wi-Fi, istedet for at streame online
  • Undgå at bruge GPS i udlandet. Find en app hvor kortet kan installeres på telefonen
  • Undgå at downloade apps, når du ikke er på Wi-Fi
    • Eller kontroller størrelsen på app’en først. Nogle apps fylder meget
  • Pas på hvis du bruger internetdeling

Hvis du er på ferie, og dit mobilabonnement ikke dækker data i udlandet, så kan du slukke for data, mens du er væk. Det kaldes dataroaming. Du kan se i din telefons manual, hvordan man gør det.

Andet du skal være opmærksom på, når du vælger mobilabonnement

Udover data, telefoni og beskeder, tilbyder mange mobilselskaber abonnementer med ekstra ydelser.

Disse ekstra ting kan være ganske glimrende, med mindre man ikke har behov for dem.

Her er nogle ting du kan være opmærksom på.

  • Er der rabat ved flere abonnementer?
  • Kan man ringe gratis til andre med samme abonnement?
  • Hvad følger med? (f.eks. musik, film, e-bøger osv.)
  • Hvor meget data kan man bruge i udlandet?
  • Hvordan holdes styr på forbruget?
  • Er mit abonnement tidssvarende, eller er det kommet nye muligheder?
  • Er der gebyrer f.eks. for at få tilsendt regningen. Er det billigere at tilmelde PBS, betalingskort

Der findes flere forskellige sider på nettet, der sammenligner mobilabonnementer. bl.a. Mobilabonnement.dk

Jeg håber du blev klogere på spørgsmålet “Hvor meget data skal jeg bruge”. Nu ved du ihvertfald hvordan man holder øje med forbruget, så du kan vælge det rigtige abonnement.

Lignende artikler

Her er et par andre artikler, som du måske vil finde interessante:

Hjælp mig med at dele artiklen