Hvordan får man en gratis Dropbox konto

Her kan du læse om hvordan du opretter en gratis Dropbox konto, og hvordan du kan få ekstra lagerplads.

Hvis du vil vide mere om hvad Dropbox egentlig er, så læs artiklen Hvad er Dropbox, inden du går videre.

Så meget plads får du på din gratis Dropbox konto

Når du opretter en gratis Dropbox konto, får du som standard 2 GB gratis lagerplads. Du har mulighed for at optjene op til 16 GB gratis lagerplads, ved at henvise andre til at bruge Dropbox.

Hvis du f.eks. opretter en konto ved at klikke på dette link – Opret Dropbox konto – Får vi begge 500 MB ekstra plads. Når du har oprettet din Dropbox konto, kan du finde dit eget link til at optjene lagerplads.

Hvis du ikke kan nøjes med den gratis plads du får tildelt, kan du altid købe ekstra plads.

Opret gratis Dropbox konto

Er du klar til at oprette din Dropbox konto?

  • Klik på linket herover for at benytte tilbuddet om ekstra lagerplads, eller brug linket her, hvis du ikke synes tilbuddet er interessant
  • Indtast dit navn, din mailadresse og den adgangskode du vil bruge
  • Hvis du opretter kontoen på en computer, vil du automatisk få hentet programmet til at installere Dropbox på computeren
    • Du får en masse ekstra muligheder ved at installere programmet, men det er ikke noget krav
  • Gå ind på din mail og bekræft oprettelsen

Nu er din Dropbox konto klar til at tage i brug.

Hvordan får jeg adgang til Dropbox

Du kan få adgang til din Dropbox konto både fra computer, mobil og tablet. Det eneste der kræves er en internetforbindelse.

Adgang via Dropbox hjemmeside

Når din konto er oprettet, kan du logge dig på via Dropbox hjemmeside

Sådan får du adgang til din gratis Dropbox konto

På siden kan du oprette mapper og sende nye filer op i Dropbox. Du kan selvfølgelig også hente filer og dokumenter ned på computeren og du kan dele filer med andre. F.eks. kan du oprette en mappe med dine feriebilleder, og give andre adgang til at se billederne. Der er også mulighed for at anmode andre om at dele filer med dig.

Adgang via Dropbox hjemmeside er særlig anvendeligt, hvis du skal have adgang fra en fremmed computer, f.eks. fra din arbejdsplads eller lignende.

Adgang ved at installere Dropbox på computeren

Hvis du bruger din egen computer, kan du med fordel installere Dropbox på computeren.

Når programmet er installeret vil du kunne se, at du har fået en ekstra mappe på computeren.

Dropbox mappen fungerer ligesom en almindelig mappe på din computer, hvor du kan oprette undermapper og gemme dokumenter, billeder osv. Alt hvad du gemmer i mappen, bliver automatisk synkroniseret op i din online Dropbox.

Fordelen ved at installere Dropbox på computeren er, at dine filer både gemmes på computeren og i Dropbox på nettet. Det betyder at du lettere har adgang til filerne, og de ændringer du foretager, bliver automatisk synkroniseret. Derved har du altid en backup af dine filer liggende online.

Du bestemmer selv hvilke filer og mapper, der skal ligge begge steder. Hvis det kniber med plads på computeren, kan du nøjes med at gemme de filer du ofte bruger. Resten kan ligge i Dropbox, og kan hentes ned, når du skal bruge dem.

De filer du har liggende lokalt på computeren, kan du arbejde med selvom du ikke har adgang til internettet. Når du får internetforbindelse, bliver filerne automatisk synkroniseret.

Her kan downloade og installere Dropbox

Adgang fra en smartphone eller tablet

Ved at installere en app på telefonen eller en tablet, kan du også få adgang til dine filer derfra.

I app’en kan du tillige vælge, at sende alle billeder fra din telefon direkte op i Dropbox. Det sikrer at du altid får gemt dine billeder, og når du skal bruge billederne, henter du bare bare fra Dropbox.

Nu er du klar til at bruge Dropbox

Her på Helpdesken.dk, ligger der flere artikler om Dropbox. Det letteste er at bruge søgefeltet øverst på siden.

God fornøjelse med din gratis Dropbox konto.

 

Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne:

Skriv en kommentar