Hvordan laver man et online spørgeskema med Google formularer

Hvordan laver man et online spørgeskema, eller sender en online invitation til den årlige familieskovtur?

Der findes en del forskellige muligheder for at lave online spørgeskemaer og undersøgelser. Her viser jeg hvordan du kan oprette undersøgelsen ved hjælp af Google formularer. Det er gratis at bruge Google formularer, du skal blot oprette dig som bruger på Google Drev.

Modtagerne udfylder din formular og svarer spørgeskemaet online, og på den måde kan du let holde styr på, hvem der svarer tilbage, og hvilke svar de har givet.

Et online spørgeskema kan bruges i mange sammenhænge, hvor du har enten har brug for at indsamle data, eller blot bevare overblikket over mange besvarelser.

Når du tilmelder dig Google Drev får du samtidig stillet gratis online lagerplads til rådighed, så du kan gemme dine skemaer og dokumenter på nettet. P.t. stiller Google 15Gb lagerplads til rådighed, som også kan bruges til fotos og andre filer, du måtte ønske at lægge derop.

LÆS OGSÅ: Vælg mapper der skal synkronisere med Google Drev

Hvordan Laver man et online spørgeskema eller en undersøgelse

Vi forudsætter, at du allerede er oprettet som bruger på Google drev, så du er klar til at oprette spørgeskemaet.

En undersøgelse eller et spørgeskema kaldes i Google for en analyse.

Gå ind på Google drev og åben en ny ny analyse ved at klikke på Ny -> Flere -> Google Analyse

Hvordan laver man et online spørgeskema
Hvordan laver man et online spørgeskema

Start med at navngive formularen i det øverste tekstfelt. I dette eksempel har jeg kaldt analysen for Personlige informationer. I feltet nedenunder er der plads til en underoverskrift med forklarende tekst.

Hvis det er en undersøgelse du laver, kan du f.eks. skrive hvorfor du laver undersøgelsen, hvad den skal bruges til osv.

Hvordan laver man et online spørgeskema - Opret spørgsmål i Google Analyse

Der er som standard oprettet et spørgsmål med valgmuligheder (Multiple choise). Du kan rette spørgsmåltypen i rullepanelet.

Du kan vælge mellem:

  • Kort svar – Brugeren indtaster et ganske kort svar, f.eks. alder
  • Afsnit – Giver brugeren mulighed for at skrive et længere svar
  • Multiple choise – Brugeren skal vælge mellem forskellige muligheder
  • Afkrydsningsfelter – Brugeren kan vælge et eller flere felter
  • Rullemenu – Der skal vælge mellem forskellige muligheder
  • Lineær skala – Vælg på en skala, f.eks. fra 1 – 5
  • Multiple choise-gitter – Multiple choise i tabelform

I bunden af billedet kan du vælge om et spørgsmål er frivilligt, eller om det er obligatorisk og dermed skal besvares, og du kan slette og kopiere spørgsmål.

I menuen til høje kan du oprette flere spørgsmål og du kan indsætte billeder og video.

På denne måde opretter du alle de spørgsmål, der skal med på din formular. Hvis du ønsker at peppe formularen lidt op, kan du vælge en af de indbyggede baggrunde, ved at klikke på Farvepaletten i den øverste menu, eller du kan bruge et af dine egne billeder som baggrund.

Automatisk svar til brugerne

Inden du sender formularen rundt, kan du lave et automatisk svar som brugerne ser på skærmen, efter de har udfyldt din formular.

Klik på knappen Indstillinger (tandhjulet) i menuen og vælg Præsentation. Udfyld tekstboksen med den besked du vil have, dine brugere skal modtage.

Præsenter online spørgeskemaet for modtagerne

Når du er færdig med at designe din formular, er du klar til at sende den ud til dine brugere. Det gør du ved at vælge Send i menuen.

Hvordan laver man et online spørgeskema - Send online undersøgelse

 

Undersøgelsen kan præsenteres for brugerne på flere måder.

Du kan sende en mail til alle der skal besvare undersøgelsen, du kan lave et link, eller du kan indsætte undersøgelsen på en hjemmeside. Endelig kan du sende undersøgelsen rundt via Google+, Facebook og Twitter.

Undersøgelsen sendes fra din Gmail konto, så det er den der kommer til at stå som afsender.

Modtag besvarelser fra undersøgelsen

Når brugerne har udfyldt formularen og afsendt besvarelsen, kan de se det svar, som du indtastede tidligere under Præsentation.

 

Hvordan laver man et online spørgeskema - Brugerundersøgelse autosvar

Når du modtager besvarelser fra undersøgelsen, kan du gå ind på formularen i Google Analyse og se en samlet oversigt over alle besvarelser. Du kan også se hver enkelt besvarelse, hvis du har brug for det.

LÆS OGSÅ: Udfyld automatisk formularer med Goggle Chrome Autofyld

Hvordan laver man et online spørgeskema

Nu har du lært at lave et online spørgeskema.

Google Analyse er et virkelig stærkt værktøj, når du har brug for at indsamle data fra mange besvarelser og kan bruges både professionelt og privat.

God fornøjelse med at oprette dine egne undersøgelser eller invitationer.

Find lækre IT produkter på Helpdesken.dk

Alle de IT produkter der beskrives i artiklerne her på Helpdesken.dk, har jeg samlet på en enkelt side, så du kan tjekke produkterne, og se hvad de koster hos Helpdesken.dk’s samarbejdspartnere – Se siden med IT Produkter

Hvis du køber et produkt via et link her på siden modtager Helpdesken.dk en lille kommision, som er med til at betale omkostningerne ved at drive siden. Produktet bliver ikke dyrere for dig.

Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne:

6 kommentarer til “Hvordan laver man et online spørgeskema med Google formularer

  1. Hej Helpdesken.

    Hvad hvis jeg oensker at lave en undersoegelse hvor de besvarende folk skal have mulighed for at se hvad andre har svaret med det same?

    mvh.

    Mads

  2. Kære Admin,

    Jeg skal lave en undersøgelse med ja/nej svarmuligheder og har valgt multible choice.
    Ved nogle af spørgsmålene skal et ja svar kunne uddybes. Er det en mulighed ? og hvordan gør jeg dette?

    vh
    Anne Johansen
    Baltorpskolen

    • Hej Anne

      Du kan oprette forskellige “sektioner” i dit skema. Hvis du markerer dit Ja svar, og klikker på Tilføj en sektion (ikonet ligner et stor lighedstegn) kan du oprette en sektion med mulighed for at skrive en tekst. Tilsvarende kan du oprette en sektion der bestemmer, hvad der skal ske hvis brugeren klikker Nej.

      Håber det besvarer dit spørgsmål.

      Hilsen
      Stig – Helpdesken.dk

  3. Hej Stig,

    Påvirker multiple-choise-gitter måden dataen kan læses på eller fungerer besvarelserne på samme måde som ved afkrydsningsfelter og alm. multiple choice?

    Mvh. 2 cph business studerende 🙂

Skriv en kommentar