Kom på forsiden af de kendte blade

Kom på forsiden af de kendte blade – Det er let

Kom på forsiden af Time Magazine, Vogue, Newsweek eller et af de andre kendte magasiner. Det vil med garanti imponere dine venner og bekendte, og det er faktisk ret let.

Jeg kom på forsiden af Fitness Mania, helt uden at anstrenge mig. Sjov at de lige var forbi, da jeg var ude at løbe 🙂

Kom på forsiden af de kendte blade

Kom på forsiden af de kendte blade

Det er selvfølgelig ren fup og fidus, men det er alligevel en ret sjov gimmick, der kan give god underholdning.

Fakeazine.com er en hjemmeside, hvor du kan sætte dit eget billede ind på en masse forskellige kendte magasiners forsider.

Når du har lavet din forside, downloader du billedet, og så kan du sætte det ind på Facebook, Instagram, eller hvor du kunne tænke dig at bruge det.

Sådan kommer du på forsiden:

  • Gå ind på websiden Fakeazine.com
  • Klik på knappen Upload picture
  • I højre side vælger du den forside du ønsker
  • Under billedet kan du zoome ind og ud, så dit billede kommer til at passe helt perfekt
  • Når du er tilfreds med resultatet, klikker du på Publish
  • Til højre for billedet kan du vælge at downloade din forside
  • Du kan også klikke på Get sharing code
    • Du får et link til forsiden, som du kan sætte ind i en mail eller lignende

Der er mange forsider at vælge imellem

Jeg har ikke talt hvor mange forsider, man kan vælge imellem, men jeg vil tro der er et hundrede stykker.

Du kan se de forsider du kan vælge her – Forsider på Fakeazine.com

Andre sjove ting på nettet

Man kan nok ikke bruge Fakeazine.com til andet end skæg og ballade, men det er da ret sjovt.

Hvis du synes om Fakeazine.com, så vil du sikkert også kunne lide Background Burner. Her kan du fjerne baggrunden på et billede, og sætte en anden baggrund ind. Du kan f.eks. klippe dig selv ud af et billede, og sætte dig selv ind på et billede fra London, New York, Bali, eller hvor du kunne tænke dig at være.

Du kan også prøve at kigge på app’en Akinator, der kan gætte den person du tænker på. Jeg bliver imponeret, hver gang jeg prøver. Læs artiklen om Akinator her

 

Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne:

Skriv en kommentar