Søg
Close this search box.

Kopier dine kontaktpersoner fra Gmail til Outlook

Hvis du vil kopiere dine kontaktpersoner fra Gmail til Outlook, kan det gøres ret nemt, og du undgår at skulle indtaste alle dine kontakter igen.

Kopieringen foregår ved, at man danner en fil fra Gmail, der indeholder alle kontaktpersonerne (Eksporterer), og derefter indlæser filen i Outlook (Importerer).

Det er selvfølgelig også muligt at kopiere kontaktpersoner fra Outlook til Gmail

Kontaktpersoner fra Gmail til Outlook

Du skal starte med at eksportere kontaktpersonerne fra Gmail.

Kopier dine kontaktpersoner fra Gmail til Outlook

I Gmail vælger du Kontaktpersoner. Klik på Mere knappen og vælg Eksporter.

I billedet der kommer frem, er der mulighed for at vælge, om man vil kopiere alle kontaktpersonerne, eller kun nogle udvalgte.

Eksportformatet skal være Outlook-CSV-format. Klik på Eksporter, indtast filnavn, og vælg hvor du vil gemme filen.

Importer kontakter i Outlook 2007

Klik på:

  • Filer
  • Importer og eksporter
  • Importer fra et andet program eller en anden fil
  • Kommaseparerede værdier (Windows)
  • Vælg filen du vil importere og klik på Næste
  • Marker den mappe der skal importeres til (Kontaktpersoner) og klik på Næste og derefter Udfør

Importer kontakter i Outlook 2010

Klik på:

  • Filer
  • Åbn
  • Importer
  • Importer fra et andet program eller en anden fil
  • Kommaseparerede værdier (Windows)
  • Vælg filen du vil importere og klik på Næste
  • Marker den mappe der skal importeres til (Kontaktpersoner) og klik på Næste og derefter Udfør

Importer kontakter i Outlook Office 365

Klik på:

  • Filer
  • Åbn og eksportér
  • Importer/eksportér
  • Importer fra et andet program eller en anden fil
  • Kommaseparerede værdier
  • Vælg filen du vil importere og klik på Næste
  • Marker den mappe der skal importeres til (Kontaktpersoner) og klik på Næste og derefter Udfør

Nu har du kopieret dine kontaktpersoner fra Gmail til Outlook.

LÆS OGSÅ: Se din Google kalender i Outlook

Hvis kontaktpersonerne ikke kommer ind i Outlook

Hvis dine kontakter ikke kommer ind i Outlook, så gentag processen indtil du kommer til det sidste billede, lige inden du klikker Udfør. Her klikker du på knappen Forbind brugerdefinerede felter.

Her trækker du felterne fra kildefilen i venstre side af billedet, til de tilsvarende felter i højre side af billedet. Det er lidt af et hestearbejde, men du behøver kun at trække de felter, du ved der bliver brugt. Klik Ok og Udfør når du er færdig. Dine kontaktpersoner er nu hentet ind i Outlook.

Jeg havde en del problemer med at få trukket mine kontakters adresser med over i Outlook, indtil jeg fandt ud af at alle adresserne, af en eller anden årsag, var registrerede som arbejdsadresser og ikke som privatadresser i Gmail. Da jeg fik rettet det, kom de fint med over.

Når man arbejder med udveksling af data, skal man huske at kvaliteten af de importerede data, kun er så god som kvaliteten af de eksporterede data.

Populært sagt – Shit in = Shit out

Det var vejledningen i at kopiere kontaktpersoner fra Gmail til Outlook. Hvis du vil læse flere vejledninger og andre tips og tricks, så hop tilbage til forsiden og læs nogle af de andre IT Tips og Tricks

Køb den seneste Office version

Hvis du endnu ikke har fået købt den seneste version af Office 365, så kan den lige nu købes hos E-gear.dk, hvor du kan downloade programmer med det samme.


Hjælp mig med at dele artiklen