Søg
Close this search box.
Kopier dine kontaktpersoner fra Outlook til Gmail

Kopier dine kontaktpersoner fra Outlook til Gmail

Hvis du vil kopiere dine kontaktpersoner fra Outlook til Gmail, kan det gøres ret nemt.

Kopieringen foregår ved, at man først danner en fil fra Outlook der indeholder alle kontaktpersonerne (Eksporterer), og derefter indlæser filen i Gmail (Importerer).

Kopier kontaktpersoner fra Outlook til Gmail

Eksporten af kontaktpersoner fra Outlook er lidt forskellig, alt efter hvilken version af Outlook du bruger.

Eksporter kontakter fra Outlook 2007

Klik på:

  • Filer
  • Importer og eksporter
  • Eksporter til en fil
  • Semikolonseparerede værdier (Windows)
  • Marker mappen Kontaktpersoner og klik på Næste

Eksporter kontakter fra Outlook 2010 og nyere

Klik på:

  • Filer
  • Indstillinger
  • Avanceret
  • Eksporter
  • Eksporter til en fil
  • Semikolonseparerede værdier (Windows)
  • Marker mappen Kontaktpersoner og Klik på Næste

Vælg hvor du vil gemme filen, og hvad filen skal hedde. Hvis du har mange kontaktpersoner i Outlook, kan selve eksporten godt tage et stykke tid (nogle minutter)

Kopier dine kontaktpersoner fra Outlook til Gmail

Importer kontaktpersonerne i Gmail

Når eksporten er færdig, er du klar til at indlæse kontaktpersonerne i Gmail.

I Gmail åbner du Kontaktpersoner, og på Mere knappen i menuen til venstre vælger du Importer.

Med Knappen Vælg fil browser du dig frem til placeringen af din fil, og vælger den. Herefter klikker du på Importer, og du har nu kopieret dine kontaktpersoner fra Outlook til Gmail.

Jeg havde lidt problemer med, at Æ, Ø og Å ikke blev vist korrekt i Gmail på de importerede kontaktpersoner. Det måtte jeg efterfølgende tilrette manuelt, men ellers var alle oplysninger ok.

De eksisterende kontakter jeg allerede havde i Gmail, var alle intakte efter importen.

Efter importen til Gmail kan du slette filen, du eksporterede fra Outlook. Den skal ikke bruges mere.

Når du har fået flyttet dine kontakter til Gmail, er du måske også interesseret i at bruge Gmail som standard mail klient i Windows 7

Kopier dine kontaktpersoner fra Gmail til Outlook

Du kan også kopiere kontaktpersoner den anden vej, altså fra Gmail til Outlook. Det kan du læse mere om i denne guide Kopier dine kontaktpersoner fra Gmail til Outlook

Flere tips til gmail og Outlook

Hvis du vil læse flere artikler om Gmail og Outlook, så vil jeg foreslå disse:

Hjælp mig med at dele artiklen