Opdatering af drivere med gratis driver update tool

Opdatering af drivere er vigtigt, hvis din PC skal fungere fejlfrit.

Programmet Slimdrivers fra Slimware Utilities scanner PC’en for manglende, forældede eller ødelagte drivere og foretager de nødvendige opdateringer.

Slimdrivers er et gratis driver update tool, som skal installeres på computeren.

Hvad er en driver?

En driver er et lille program, der sætter din computers styresystem i stand til at kommunikere med de enheder, der er tilsluttet. Det kan f.eks. være webkamera, printer og scanner, og indbygget hardware som grafikkort, netværkskort og lignende.

Hvorfor skal drivere opdateres?

Hvis man har prøvet at computeren pludselig fryser, genstarter uden varsel, eller går helt ned og viser en uforståelig fejlmeddelelse på en blå skærm, populært kaldet BSOD (Blue Screen Of Death), så vil det være oplagt at starte med, at få driverne opdateret.

I tilfælde af at man installerer en PC helt fra bunden, så ved man også, at det kan være det rene helvede, at finde de rigtige drivere på de forskellige producenters hjemmesider. I disse tilfælde kan et program som Slimdrivers være til god hjælp.

Jeg har tidligere prøvet et par tilsvarende programmer. Fælles for dem har dog været, at man godt kunne scanne efter manglende drivere, men skulle man installere dem, krævede det at man købte programmet.

I Slimdrivers gratis version kan man ganske vist kun opdatere én driver ad gangen, men det er absolut til at leve med. Hvis man vil have mulighed for at opdatere flere drivere samtidig, er det nødvendigt at opgradere til betalingsversionen.

Opret gendannelsespunkt inden du starter

Som altid når man roder med en computers software, vil det være en god idé at oprette et gendannelsespunkt.

I tilfælde af at noget går galt under driveropdateringen, kan du ved hjælp af systemgendannelse, altid stille PC’en tilbage til et tidspunkt hvor alt fungerede. Du kan læse mere om systemgendannelse her.

Opdatering af drivere med Slimdrivers

I skrivende stund hedder den nyeste version af Slimdrivers 2.2, og den kan hentes på Slimware Utilities hjemmeside.

Opdatering af drivere

Download og installer programmet. Bemærk at der automatisk installeres en toolbar fra AVG, hvis du ikke husker at fjerne fluebenene. AVG er et udmærket gratis antivirus program, så skulle du komme til at installere toolbaren, er der ingen skade sket. Den kan altid afinstalleres via Kontrolpanelet.

Opdatering af drivere

Efter endt installation kan den første scanning af PC’en køres. Klik på Start Scan og scanningen går i gang.

Opdatering af drivere

Når scanningen er fuldført, vises de drivere der kan opdateres i programvinduet.

Man kan se hvilke drivere det drejer sig om, hvor gammel den nuværende driver er, og dato for udgivelsen af den opdaterede driver. Endelig kan man vælge at ignore opdateringen, hvis man ønsker at beholde den oprindelige driver.

Når der klikkes på Download Update hentes opdateringen ned på PC’en og installationen går i gang.

Opdatering af drivere

Under menupunktet Options findes der flere nyttige indstillingsmuligheder.

Eksempelvis kan du forhindre at Slimdrivers starter op hver gang PC’en tændes ved, at fjerne fluebenet i Run at windows startup.

Herudover er der mulighed for at tage backup af sine drivere, og man kan indstille programmet til automatisk at køre efter en tidsplan du selv definerer.

Alt i alt et rigtig brugbart driver update tool, som med fordel vil kunne anvendes med jævne mellemrum.

Et andet IT værktøj, som du måske også vil finde interessant, er hjemmesiden Ninite, som automatisk kan installere alle de mest almindelige programmer mange bruger. Det er et virkelig godt værktøj, hvis du har fået ny computer, eller geninstalleret den gamle.

Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne:

Skriv en kommentar