Søg
Close this search box.
Google kalender i Outlook

Se din Google kalender i Outlook

Lær hvordan du får din Google kalender i Outlook, så du kan bevare overblikket over alle dine aftaler.

Hvis du bruger flere forskellige elektroniske kalendere, f.eks. Outlook på jobbet og Google kalender privat, kan det være en fordel at samle begge kalendere i Outlook, så du lettere kan få overblik over alle dine aftaler.

Det er heldigvis ret simpelt, at lægge sin Google kalender ind i Outlook, og alt hvad du tilføjer, sletter og ændrer i din Google kalender, kan ses i Outlook.

Desværre er det ikke muligt, at oprette nye aftaler og redigere i eksisterende Google aftaler direkte fra Outlook.

Det er også muligt at kopiere kontaktpersoner fra Gmail ind i Outlook og fra Outlook til Gmail, hvis du ønsker det

Hent info i Google kalenderen

Se din Google kalender i Outlook

Du skal bruge nogle informationer fra Google, så start med, at logge ind i din Google kalender.

Ud for din kalender er der vist en lille pil, og når du klikker på pilen, åbnes en menu. Her vælger du Kalenderindstillinger.

Der åbnes en ny side, og her skal du finde Privat Webadresse i menuen til venstre.

Klik på den grønne ICAL knap der står ud for punktet.

Nu åbnes et nyt vindue med et link. Klik på linket med din højre museknap og vælg Kopier linkadresse.

Opret Google kalender i Outlook

Nu skal du åbne kontoindstillinger i Outlook. Det gør du ved, at klikke på Filer i øverste venstre hjørne, og vælge Kontoindstillinger og Kontoindstillinger igen.

I billedet Kontoindstillinger skal du vælge fanen Internetkalendere.

Klik på knappen Ny, klik i det tomme tekstfelt og tryk CTRL+V (indsæt), og den lange linkadresse, som du kopierede før, bliver sat ind i tekstfeltet.

Klik på Tilføj og giv din kalender et sigende navn i feltet Mappenavn, f.eks. “Google kalender” eller lignende. Hvis du ønsker det, kan du også indtaste en beskrivelse af kalenderen.

Klik på Ok og luk dialogboksen Kontoindstillinger.

Se din Google kalender i Outlook

Nu har du fået tilføjet din Google kalender i Outlook. Når du klikker over i Outlook kalenderen, vil du se, at kalenderen er blevet tilføjet, og du kan nu bruge begge kalendere i Outlook.

Ved hjælp kasserne ud for kalenderne kan du vælge, om du vil se begge kalendere samtidig, eller om du vil se dem enkeltvis.

Hvis du har flere Google kalendere, kan du tilføje dem alle, og se dem i Outlook, når du skal bruge dem.

Smart ikke!

Se mere om Google kalenderen her

Flere tips til Outlook

Nu fik du lært at lægge din Google kalender i Outlook. Her har du nogle links til andre artikler om Outlook, her på Helpdesken.dk

Hjælp mig med at dele artiklen