Send store filer – Hvordan sender man store filer på nettet

Send store filer over nettet. Det er både let og gratis.

Hvis du skal sende store filer til venner og bekendte over nettet, kan det ofte være en udfordring da mailprogrammer har en begrænsning i, hvor store filer man kan vedhæfte.

Du kan selvfølgelig dele store filer med Google Drive, Dropbox og andre lignende tjenester, men hvis du ikke har en Google eller Dropbox konto, eller bare synes det er for besværligt, så kan du heldigvis let sende store filer over nettet, og tilmed ganske gratis.

Send store filer med WeTransfer

WeTransfer er en gratis tjeneste, der lader dig sende filer der fylder op til 2Gb.

Tjenesten kræver ingen tilmelding eller registrering, og du skal ikke installere programmer. Du går bare ind på siden, og sender de filer du vil sende.

Hvis du skal sende større filer, har WeTransfer en abonnementsløsning der tillader at sende filer op til 10Gb

Sådan gør du

Gå ind på WeTransfer.com

Send store filer med WeTransfer

Klik på Add files og tilføj filerne du vil sende.

Skriv modtagerens e-mail adresse (Friend’s email), din egen e-mail adresse (Your email) og en besked til modtageren i Message feltet.

Når felterne er udfyldt, klikker du på Transfer og WeTransfer sender en e-mail med et link som modtageren skal klikke på for at hente filerne. Filerne bliver liggende på WeTransfer’s server i syv dage, hvorefter de bliver slettet, og ikke længere kan hentes.

Når du har sendt filerne får du en e-mail bekræftelse fra WeTransfer, og du får yderligere en besked når modtageren har hentet filerne.

Hvis du hellere vil sende en personlig e-mail til din modtager, kan du klikke på det lille ikon til venstre for Transfer knappen, og få et link til dine filer. Linket kan du kopiere ind i din egen e-mail og derved få mere plads til at skrive tekst og gøre meddelelsen mere personlig.

Brug WeTransfer på mobil

Du kan også vælge at bruge WeTransfer på din iPhone eller Android telefon. WeTransfer er god til at sende billeder eller videoer, uden det går ud over kvaliteten.

Du kan hente WeTransfer app’en her

Sikkerhed

Filer der sendes med WeTransfer er krypterede, både under overførslen og mens de ligger på WeTransfer’s servere. Kun personer med det rigtige link, kan åbne filerne.

WeTransfer deler ikke de indtastede e-mail adresser med andre, så du risikerer ikke at blive spammet fordi du benytter tjenesten.

Læs mere om sikkerheden hos Wetransfer her

Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne:

En kommentar til “Send store filer – Hvordan sender man store filer på nettet

Skriv en kommentar