Spar penge på printerudgifterne

Spar penge på printerudgifterne – 8 gratis tips

Det er dyrt at printe, så det kan godt betale sig at tænke sig om en ekstra gang, inden man trykker på printknappen. Læs videre og spar penge på printerudgifterne med disse sparetips.

Blækpatroner, tonerkassetter og papir koster mange penge, så det gælder om at spare hvor man kan. Her får du 8 tips til at spare, når du printer i hjemmekontoret.

Billederne der er brugt i artiklen, er måske ikke magen til dine printerindstillinger, da opsætningen varierer på forskellige computere og printere, men de udtryk der bruges er ens, så det skulle være til at finde ud af.

LÆS OGSÅ: Få flere USB porte med en USB hub

Spar penge på printerudgifterne

Print i sort/hvid – Ofte har det ikke den store betydning, om et print er i farve eller sort/hvid. Udskrifter fra banken eller Skat, biografbiletter osv. er eksempler på print der ikke nødvendigvis skal være i farve.

Der er en del penge at spare ved ikke at printe i sort/hvid, så hvis du ikke absolut skal bruge et farveprint, så print i s/h eller gråtone.

Print i sort/hvid eller gråtone vælges i printerindstillingerne, inden du printer. Præcis hvor du skal vælge sort/hvid udskrift er forskelligt afhængig af din computer og printer.

Gråtoneudskrift - Spar penge på printerudgifterne

Du kan evt. indstille computeren til altid at printe i sort/hvid, medmindre du aktivt vælger farve. På den måde undgår du at “komme til” at printe for mange farveudskrifter.

Vælg let farve eller sort/hvid – Hvis du lettere vil kunne vælge mellem farve og sort/hvid print kan du installere din printer 2 gange, og indstille den ene til farve og den anden til sort/hvid.

Farveprint vs. Sort-Hvid - Spar penge på printerudgifterne

Når du skal printe, vælger du den printerindstilling, der passer i den aktuelle situation.

Duplex print – Duplex betyder dobbeltside print, altså print på begge sider af papiret.

Duplex udskrivning - Spar penge på printerudgifterne

Ved duplex print bruger du kun halvt så meget papir, hvilket er godt for både pengepungen og miljøet, og du får også den fordel, at de udskrevne sider kun fylder det halve.

LÆS OGSÅ: Slette printerdriver i Windows

Uoriginale blækpatroner – Der findes en masse webshops, hvor du kan købe uoriginale blækpatroner, som er noget billigere end de originale. Der har været stor diskussion om printkvaliteten og printerfabrikanterne advarer (naturligvis) mod at bruge uoriginale patroner. Jeg bruger udelukkende uoriginale blækpatroner fra Printerpatroner.dk, og har sparet en del penge på det, uden at have problemer med hverken udskriftkvalitet eller printer.

Hvis du vil forsøge dig med uoriginale blækpatroner, så find en anderkendt webshop, der yder garanti på deres produkter. Start med at købe et enkelt sæt patroner, og test om du er tilfreds med kvaliteten.

Spar på originale blækpatroner – Originale blækpatroner og tonerkassetter kan med fordel købes online. Det er som regel billigere, og du får leveret direkte til døren. Printerpatroner.dk har også originale blækpatroner og lasertonere.

Spar på strømmen – Når du skal købe ny printer, så kig efter strømforbruget, både ved brug og i standby. Hvis du ofte glemmer at slukke for printeren, så kan du købe en strømspareskinne og slutte til computeren og printeren.

Strømspareskinnen registrerer når du slukker for computeren, og afbryder automatisk strømmen til printeren. Det er nok en forholdsvis lille besparelse der ligger her, men lidt har også ret, og det er godt for miljøet.

Få printet i byen – Hvis du skal lave mange print, er det muligvis billigere at “outsource” opgaven til en kopi og printer butik. Du slipper for arbejdet med selv at printe, kvaliteten er i top og du undgår fejlprint og papirstop.

Udover almindelige print kan du også få printet visitkort, kuverter, store formater og meget andet. Mange af disse butikker har specielle priser til studerende.

Bestil fotos online – Der er dejligt og let selv at kunne printe et foto i ny næ, men det er dyrt at printe billeder. Fotoprintere bruger en særlig fotopatron, og for at få et godt resultat, skal du printe på specielt fotopapir.

Der findes en masse webshop, hvor du kan uploade dine billeder og få dem trykt meget billigere end du selv kan printe dem samt få billederne leveret inden for få dage.

Skriv gerne en kommentar

Det var de 8 “Spar penge på printerudgifterne” tips. Hvis du har flere tips, så skriv gerne en kommentar herunder.

Hop til forsiden og få flere IT Tips og Tricks

Brother MFC-J4620DW

Brother MFC-J4620DW Brother MFC-J4620DW er en perfekt alt-i-én printer til hjemmet. Printeren kan udskrive både A4 og A3 hvilket også gør den interessant for den mindre virksomhed.
Maskinen kan scanne, kopiere og faxe i A4 format. Maskinen er billig i drift da XL-blækpatronerne kan udskrive helt op til 1.200 sider.
Printeren leveres med en 150-arks A4 papirskuffe foran. A3-ark sættes i manuelt på bagsiden af printeren.
Der er mulighed for duplex print (print på begge sider af papiret) og printhastigheden er op til 22 sider i minuttet i sort/hvid og 20 sider i minuttet i farve.
Brother MFC-J4620DW har en 9,3 cm indbygget farveskærm.

1.099,00

Til shop

Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne:

Skriv en kommentar