Søg
Close this search box.

Google Drev synkronisering – Find og vælg filer der skal synkroniseres

Med Google Drev synkronisering kan du selv vælge hvilke filer og mapper, du vil synkronisere mellem Google Drev og din computer.

Google Drev (Google Drive) er Google’s online lagerplads på nettet, hvor du kan opbevare alle mulige forskellige slags filer som dokumenter, billeder, videoer, musik osv.

Det kan være mange fordele ved at have dokumenter og billeder liggende på nettet. Dels har du adgang til dem alle steder fra, og dels er du sikker på at du altid har en backup af filerne, hvis din computer brænder sammen eller bliver stjålet.

Gem filer lokalt på din computer

Når du installerer Google Drev på din computer, så kan du synkronisere computeren og dine online drev med hinanden. På den måde er filerne du arbejder med altid opdateret, og du har både dine dokumenter liggende online og lokalt på computeren.

Lokale filer er meget hurtigere at åbne og lukke, og det er hurtigere at flytte og kopiere dokumenter. Ligeså snart du gemmer et dokument på computeren bliver det automatisk overført til dit “lager” på nettet.

Placeringen af Google drev mappen som standard sat til C:\Brugere\(dit-navn)\Google Drev. Det kan nogle gange være hensigtsmæssigt at flytte Google Drev synkronisering til en anden placering på computeren.

Det kan f.eks. være at du ikke har så meget plads tilbage på dit C drev, og hellere vil have Google folderen liggende på et andet af computerens drev.

Du kan ret enkelt ændre placeringen af mappen, ved at følge nedenstående vejledning.

Flyt mappen til Google drev synkronisering

Start med at klikke på “Skyen” i Windows proceslinjen (markeret med et 1-tal på billedet)

Herefter klikker du på ikonet med 3 prikker i øverste højre hjørne og vælger Præferencer, så du får dette billede frem på skærmen.

Ændre placering af mappe til Google Drev Synkronisering
Her kan du ændre placering af mappe til Google Drev Synkronisering
  • Klik på Google Drev som er markeret med et 2-tal
  • Under Mappeplacering (3-tallet) kan du se placeringen af Google Drev mappen
  • Klik på Rediger ud for mappeplacering (Har du ikke Rediger knappen, læs næste afsnit)
  • Opret en ny mappe på den placering du ønsker
  • Hvis du ikke ønsker at synkronisere alle mapper, kan du vælge indstillinger ved at flytte markeringen til Synkroniser kun disse mapper
  • Klik på OK når du er færdig med at redigere indstillingerne
  • Synkroniseringen genstarter af sig selv
  • Hvis du har mange filer i Google drev, kan det godt tage et stykke tid
  • Kontrollér at alle filer er synkroniseret og slet den oprindelige mappe

Fremover vil de filer du gemmer på Google Drev, blive synkroniseret til den nye mappe.

Hvis du ikke har Rediger knappen

Hvis du ikke kan se linket Rediger fra punkt 3, så gør følgende

  • Afslut Backup og Synkronisering programmet (det skal lukkes ved at klikke på skyen)
  • Flyt din mappe til den nye placering
  • Åbn Backup og Synkronisering igen
  • Klik på Find knappen og vælg den nye placering
Google Drev synkronisering - Hvis du mangler Rediger linket, så følg vejledningen herover
Hvis du mangler Rediger linket, så følg vejledningen herover

Nu finder programmet den nye mappeplacering, og starter synkroniseringen.

Vælg filer og mapper i Google Drev synkronisering

Der kan dog være filer, som du af en eller anden grund kun vil have liggende på nettet. Jeg har f.eks. en masse E-bøger, lydbøger og film, som jeg kun bruger meget sjældent.

Hvis jeg skulle gemme de filer på min bærbare computer, skulle jeg bruge ca. 100Gb ekstra plads. Derfor har jeg valgt, at jeg udelukkende vil have filerne liggende på nettet. Når jeg skal bruge en bog eller en film, kan jeg hurtigt downloade den jeg skal bruge.

Som standard synkroniserer computeren alle de mapper du har oprettet i Google Drev, men du kan selv fravælge de mapper, der ikke skal gemmes på computeren.

I proceslinjen skal du finde ikonet Backup og synkronisering via Google.

Højreklik på ikonet og vælg Indstillinger -> Præferencer.

Backup og synkronisering af mapper på Google Drev

I dette billede kan du fravælge de mapper, du ikke vil have synkroniseret og gemt på din computer.

Alle filer og dokumenter ligger stadig i Google Drev på nettet, så du kan altid få adgang til dine ting.

Andre artikler om Google

Du vil måske også kunne lide disse artikler om Google:

Hjælp mig med at dele artiklen