Sandisk Connect Wireless - Trådløs USB Stick

Trådløs USB stick – SanDisk Connect Wireless

Sandisk trådløs USB stick kaldet, Sandisk Connect Wireless, giver dig trådløs adgang til filerne på din USB nøgle fra din smartphone og tablet.

Udover at ligne og fungere som en almindelig USB stick, hvor du kan gemme filer og dokumenter som normalt, kan du koble koble op til 8 smartphones og tablets til SanDisk Connect Wireless, og du kan streame indhold i HD opløsning til 3 enheden på én gang.

Forbindelsen giver dig trådløs adgang til dokumenterne på USB nøglen, og du kan streame film, lytte til musik og se billeder på dine bærbare enheder.

Den store fordel ved SanDisk Connect Wireless er, at du let kan dele filer mellem computer, smartphone og tablet, uden at skulle igennem en besværlig kopiering f.eks. med iTunes.

Hvis det kniber med pladsen på din telefon, kan du have din musik, dine billeder osv. på den trådløse USB enhed, og alligevel få glæde af dem på din telefon. I mange smartphones kan du udvide lagerpladsen med et hukommelseskort, men den mulighed har du ikke på f.eks. iPhones.

Sandisk Connect Wireless findes fra 16 – 200GB hukommelse.

Navn Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
SanDisk Connect Wireless Stick 16GB Wupti.com 242,00 DKK 0,00 DKK 242,00 DKK Til shop
SanDisk Connect Wireless Stick 32GB Wupti.com 299,00 DKK 0,00 DKK 299,00 DKK Til shop
SanDisk Connect Wireless Stick 128GB Wupti.com 562,00 DKK 0,00 DKK 562,00 DKK Til shop
SanDisk Connect Wireless Stick 200GB CDON 1.479,00 DKK 0,00 DKK 1.479,00 DKK Til shop

 

Trådløs USB stick - Sandisk Connect WirelessSådan virker en trådløs USB stick

En Sandisk Connect Wireless stick er lidt større end en traditionel USB stick, men ellers ligner den en ganske almindelig USB enhed, med stik i den ene ende.

For at kopiere filer fra en computer, sætter du USB enheden i computerens USB stik, helt som normalt.

Når du vil dele filer med smartphones eller tablets, så tænder du for den trådløse tilslutning, og forbinder den mobile enhed, ved hjælp af en app.

Når forbindelsen er oprettet, kan du bruge mobilen til at se film og lytte til musik, der ligger på USB’en. Du kan også flytte filer fra den ene enhed til den anden.

Indbygget batteri

Den trådløse USB nøgle fra SanDisk har indbygget batteri, så du kan tage den med dig, og bruge den, hvor du har lyst. Batteritiden er ca. 4,5 time, hvorefter den skal lades op. En fuld opladning tager ca. 2 timer.

I de tilfælde hvor du bruger Connect Wireless som almindelig USB stick, behøver du ikke at tænde for den trådløse funktion, og derved kan du spare på batteriet.

Når du sætter USB’en i computeren, begynder den automatisk at oplade batteriet. Du kan også oplade med en almindelig USB oplader til stikkontakten.

Vil du sikre, at Connect Wireless ikke løber tør for strøm under brug, så kan du lade den i stikkontakten, mens du bruger den. Den trådløse funktion fungerer ikke, mens den sidder i en computer.

Behøver ikke internet for at bruge trådløs tilslutning

Når du tænder for den trådløse funktion, vil du kunne se et netværk der hedder SanDisk Connect, blandt de tilgængelige Wi-Fi netværk på din mobil og tablet. Der kan gå et kort øjeblik, før du kan se SanDisk netværket på din mobil. Dukker det ikke op, så prøv at lukke og åbne Wi-Fi indstillingerne på din mobil.

For at få adgang til filerne på USB stick’en skal du downloade den gratis SanDisk Connect App, der findes til iOS og Android. I app’en vælger du knappen Connect to Drive.

Når du tilslutter den trådløse USB stick, søger den automatisk efter softwareopdateringer. Hvis der findes nye opdateringer, skal du trykke på Ok for at installere dem.

Nu er du klar til at bruge USB enheden.

Mulighederne i SanDisk Connect App

Det er igennem app’en, du får adgang til dine filer.

For at uvedkommende ikke skal få adgang til filerne på den trådløse USB stick, vil jeg anbefale, at du bruger muligheden for passwordbeskyttelse. Det gør du under Settings -> Set password to drive

I app’en har du mulighed for at lave en kopi af din billeder osv. fra mobilen, ned på USB nøglen. På den måde kan du let dele filerne, og evt. arbejde videre med dem på en computer. Der er også en mulighed for, at lave en fuld sikkerhedskopi af alle dine billeder.

En lignende funktion gør det muligt, at kopiere filer fra SanDisk Connect Wireless enheden til din telefon eller tablet. Specielt iOS brugere ved, at det kan være ret besværligt f.eks. at kopiere en film til iPad og iPhone

I app’en kan du ligeledes kontrollere batteristatus på USB enheden, og du kan se hvor meget ledig lagerplads du har.

Yderligere specifikationer for Sandisk Connect Wireless

  • Lagerplads fra 16 – 200 GB
  • USB 2.0
  • 2 timers ladetid til fuld opladning
  • Op til 4,5 times batteritid ved konstant brug
  • Wi-Fi
    • 802.11n
    • 2.4GHz
  • Mobile enheder skal have:
    • iOS version 8.0 eller nyere
    • Android version 4.2 eller nyere
  • Computere PC eller Mac
    • Windows Vista, Windows 7, Windows 8, Windows 10
    • Mac OS 10.6 eller nyere
  • Dimensioner
    • 20.83 x 78.21 x 12.19 mm

Fordele og ulemper ved SanDisk Connect Wireless trådløs USB stick

Som iPhone / iPad bruger synes jeg, at en trådløs USB stick er genial. Mange Android telefon har mulighed for at udvide lagerpladsen med et hukommelseskort, men den mulighed er der ikke på iOS enheder.

Derudover er kopieringen af filer via iTunes ganske besværlig, hvilket er meget lettere med SanDisk Connect Wireless.

Hvis du har internet adgang, kan mange filer flyttes via lagerplads i skyen, men det her er bare så simpelt, at man ikke kan andet end holde af det.

Fordele ved trådløs USB stick

  • Let at dele filer og streame til mobil og tablet
  • Kræver ikke internetforbindelse
  • Nem opladning i computer eller stikkontakt
  • Kopiering af filer til og fra mobileenheder samt backup funktion

Ulemper ved trådløs USB stick

  • Har “kun” USB 2.0. Overførselshastigheden mellem computer og USB nøgle kunne forbedres, hvis der var mulighed for USB 3.0
  • Videostreamingen kan “hakke”, hvis du streamer film til mere end én enhed ad gangen
Navn Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
SanDisk Connect Wireless Stick 16GB Wupti.com 242,00 DKK 0,00 DKK 242,00 DKK Til shop
SanDisk Connect Wireless Stick 32GB Wupti.com 299,00 DKK 0,00 DKK 299,00 DKK Til shop
SanDisk Connect Wireless Stick 128GB Wupti.com 562,00 DKK 0,00 DKK 562,00 DKK Til shop
SanDisk Connect Wireless Stick 200GB CDON 1.479,00 DKK 0,00 DKK 1.479,00 DKK Til shop

Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne:

Skriv en kommentar