Vælg søgemaskine i browser

Vælg søgemaskine i browser

Når du køber en ny computer, eller installerer en ny browser, så er browseren altid indstillet til at bruge en bestemt søgemaskine som standard, det kan være Bing, Google, Yahoo eller en helt anden.

Når du søger direkte i adresselinjen, bruger browseren standard søgemaskinen til din søgning. Det kan være både irriterende og forvirrende, hvis browseren bruger en anden søgemaskine, end du er vant til.

Søgemaskinen i din browser kan også blive ændret i forbindelse med, at du installerer toolbars eller browserudvidelser, og det kan ske, at din browser bliver inficeret med malware, som ændrer den foretrukne søgemaskine.

Hvis du ikke vil benytte den søgemaskine din browser foreslår, så kan du selv ændre den, til din foretrukne søgemaskine.

Det er også muligt at ændre startsiden i browseren

Standard søgemaskine i browser

Her kan du læse hvordan du vælger din favoritsøgemaskine på de tre mest populære Windows browsere, Internet Explorer, Google Chrome og Firefox.

Ændre søgemaskine i Internet Explorer

Klik på tandhjulet i øverste højre hjørne -> Administrer tilføjelsesprogrammer -> Søgemaskiner -> Find flere søgemaskiner ->Vælg den søgemaskine du ønsker.

Vælg søgemaskine i browser

Hvis du vil søge direkte i adresselinjen, så skal du huske at markere “Søg i adresselinje”

Hvis du også markerer “Forbyd at programmer kan foreslå ændringer af standardsøgemaskinen”, forhindrer du, at søgemaskinen utilsigtet bliver ændret af toolbars og malware.

Download Internet Explorer

Ændre søgemaskine i Google Chrome

Klik på Tilpas knappen i øverste højre hjørne -> Indstillinger -> under punktet Søgning vælger du den ønskede søgemaskine.

Vælg søgemaskine i browser

Download Google Chrome

Ændre søgemaskine i Firefox

I Firefox ændrer du standard søgemaskinen ved at klikke på pilen i søgefeltet.

Vælg søgemaskine i browser

Klik på den søgemaskine du vil anvende.

Download Firefox

Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne:

4 kommentarer til “Vælg søgemaskine i browser

  1. Hej. Forsøger at følge jeres anvisninger om skift af standard søgemaskine. Det går fint til og med “Find flere søgemaskiner” men derfra leder IE mig over på en side der hedder IEGallery.com og herfra kan jeg ikke søge efter Google.com og det er den side jeg ønsker at gøre til min std søgemaskine.
    Håber at du/I kan hjælpe mig videre.

    De bedste “sommer”-hilsner fra
    Henrik

    • Hej Henrik

      Når du er kommet til IEGallery.com, skulle du kunne søge efter Google i søgefeltet. I stedet for at søge efter Google.com, så prøve bare at skrive Google eller Google Search.

      Jeg håber det virker, ellers er du velkommen til at skrive igen.

      Hilsen Stig

Skriv en kommentar