PDF Værktøj til konvertering og redigering af PDF filer

15 geniale værktøjer til redigering af PDF filer

Ilovepdf.com er en sand sweitzerkniv af værktøjer til redigering af PDF filer.

Du kan bl.a. samle flere PDF filer til én stor PDF, splitte en PDF op i flere mindre filer, komprimere en PDF fil, så den kommer til at fylde mindre, lave PDF filer om til Office dokumenter og meget mere.

Du skal ikke downloade og installere programmer for at benytte tjenesten. Alle PDF redigeringsprogrammer og PDF værktøjer fungerer online direkte på hjemmesiden.

De filer, du ønsker at behandle, behøver ikke engang at være på den enhed, hvorfra du arbejder. Hvis du har en Google Drev eller Dropbox-konto, kan du downloade filerne direkte på ilovepdf’s side.

Når dine filer er blevet behandlet, kan du gemme den færdige fil på computeren eller tilbage til Google Drev eller Dropbox. For at behandle disse filer, skal du indtaste din adgangskode til Google og Dropbox, første gang du bruger funktionen. Dette er den perfekt måde til at bruge ilovepdf fra en mobil enhed eller en tablet.

Gratis PDF værktøj (til en hvis grænse)

Med mindre du har et meget stort behov for redigering af PDF filer, kan du benytte alle funktionerne ganske gratis.

Der findes 3 forskellige brugertyper.

Non Registered – Du kan bruge funktionerne gratis uden at registrere dig. Der er begrænsning på antal filer og filstørrelser, og der er reklamer på siden.

Free Registered – Du opretter en gratis brugerprofil, og får udvidet antallet af filer og filstørrelser.

Premium – Betalt version med mulighed for behandling af endnu flere filer, og du slipper for reklamer på siden.

Du kan se forskellen på de 3 muligheder her

Redigering af PDF filer med ilovepdf.com

Ilovepdf.com er en af de mest brugbare hjemmesider, jeg længe er støt på. Siden er et sandt overflødighedshorn af PDF værktøjer, og arbejder du med PDF’er bare en gang imellem, så skynd dig at bookmarke siden.

En stor fordel er, at dine originale filer ikke bliver ændret. I stedet dannes der nye filer, som skal downloades til din computer.

De nye filer er klar næsten med det samme, men hastigheden kan påvirkes af din internethastighed, og størrelsen på de filer du behandler.

Filerne gemmes hos ilovepdf.com i en bestemt tidsperiode, afhængig af din kontotype, hvorefter filerne slettes fra systemet. Når du har konverteret en fil, fortæller et ur i bunden af skærmen, hvornår filen bliver slettet.

I bunden af skærmen vises også et download link til den behandlede fil. Linket kan f.eks. sendes i en mail, så modtageren kan downloade filen på sin egen computer.

Her kan du se hvad siden tilbyder og hvad du kan læse mere om herunder:

  1. Merge PDF – Hvordan samles flere PDF filer til én samlet fil
  2. Split PDF – Hvordan opdeles en stor PDF fil til flere små filer
  3. Compress PDF – Hvordan komprimeres PDF filer, så de fylder mindre
  4. PDF to Word – Hvordan konverteres PDF filer til Word dokumenter
  5. PDF to PowerPoint – Hvordan konverteres PDF filer til PowerPoint dokument
  6. PDF to Excel – Hvordan konverteres PDF filer til Excel dokument
  7. Word to PDF – Hvordan konverteres Word dokumenter til PDF filer
  8. PowerPoint to PDF – Hvordan konverteres PowerPoint dokumenter til PDF filer
  9. Excel to PDF – Hvordan konverteres Excel dokumenter til PDF filer
  10. PDF to JPG – Hvordan konverteres PDF filer til PDF filer
  11. JPG to PDF – Hvordan konverteres JPG filer til PDF filer
  12. Pagenumbers – Hvordan indsættes sidenumre i en PDF fil
  13. Watermark – Hvordan indsættes vandmærke på siderne i en PDF fil
  14. Unlock PDF – Hvordan fjernes password på PDF fil
  15. Rotate PDF – Hvordan roteres PDF filer

Menuen på ilovepdf.com er nem at overskue, og funktionerne er lige til at gå til

Funktioner i ilovepdf PDF værktøj

Ilovepdf.com har en søsterside til billedbehandling. Den kan du finde her Iloveimg.com

Beskrivelse af funktioner til redigering af PDF filer

01 – Merge PDF – Sådan samler man flere PDF filer til én samlet fil

Merge PDF bruges til at samle flere PDF filer i ét dokument.

Du udvælger dine dokumenter på computeren, og klikker på Merge PDF knappen for at downloade din nye samlede PDF fil.

Du kan rotere de enkelte PDF dokumenter, så de alle vender den samme vej, og du kan flytte filerne mellem hinanden, så rækkefølgen i det nye dokument bliver rigtig.

02 – Split PDF – Sådan opdeler man en stor PDF fil i mindre filer

Split PDF opdeler en PDF fil i mindre filer.

Du kan vælge om du vil lave en ny PDF fil til hver enkelt side i dokumentet, eller du kan vælge at have flere sider i de nye dokumenter.

03 – Compress PDF – Sådan komprimerer man en PDF fil, så den fylder mindre

Compress PDF bruges til at komprimere en PDF fil, så den kommer til at fylde mindre. Det kan f.eks. være nødvendigt, hvis du skal sende filen på mail.

Jo mere du komprimerer en fil, jo dårligere bliver kvaliteten. Derfor er det muligt at vælge blandt 3 forskellige komprimeringsniveauer – Høj kvalitet, god kvalitet og mindre god kvalitet.

Efter komprimeringen kan du se hvor meget filen fyldte inden komprimering, og hvor meget den fylder efter.

04 – PDF to Word – Sådan konverterer man en PDF fil til et Word dokument

PDF to Word bruges til at konvertere en PDF fil til et Word dokument.

Du vælger PDF filen der skal konverteres, og efter få sekunder kan du downloade filen som Word dokument.

Herefter kan du redigere i Word filen, præcis som i alle andre Word dokumenter.

05 – PDF to PowerPoint – Sådan konverterer man en PDF fil til en PowerPoint præsentation

PDF to PowerPoint konverterer en PDF til en PowerPoint præsentation.

Du vælger den PDF fil du vil konvertere til PowerPoint, og downloader derefter den nye PowerPoint fil som kan redigeres efter ønske.

06 – PDF to Excel – Sådan konverteres PDF filer til et Excel dokument

PDF to Excel konverterer en PDF til et Excel regneark, så der kan arbejdes videre med filen i Office.

07 – Word to PDF – Sådan konverteres Word dokumenter til PDF filer

Word to PDF Konverterer et Word dokument til et PDF dokument.

08 – PowerPoint to PDF – Sådan konverteres PowerPoint dokumenter til PDF filer

PowerPoint to PDF omdanner et PowerPoint dokument til en PDF fil.

09 – Excel to PDF – Sådan konverteres Excel dokumenter til PDF filer

Excel to PDF konverterer et Excel regneark til en PDF fil

10 – PDF to JPG – Sådan konverteres en PDF fil til en JPG billedfil

PDF to JPG laver siderne i en PDF fil om til JPG billedfiler.

Du kan også vælge at “trække” billederne i en PDF fil ud, og gemme hvert billede som JPG. Det er smart hvis du vil “rippe” en PDF fil for alle billeder.

11 – JPG to PDF – Sådan konverteres JPG filer til PDF filer

JPG to PDF konverterer JPG billedfiler til PDF dokumenter.

Du kan vælge om mellem stående og liggende format, og om billedet skal fylde hele siden, eller om der skal være margin uden om.

12 – Pagenumbers – Sådan indsættes sidenumre i en PDF fil

Pagenumbers indsætter sidenumre i en eksisterende PDF fil.

Du kan vælge om sidetallet skal stå i toppen eller i bunden af siderne, hvilke sider der skal nummereres, hvilket tal der skal startes med, og hvilken skrifttype der skal bruges.

Derudover kan kan indsættes specialtekst, som f.eks. “Side 1 af 10”

13 – Watermark – Sådan indsættes vandmærke på siderne i en PDF fil

Watermark indsætter et vandmærke på siderne i en PDF fil.

Det kan f.eks. være du vil mærke siderne med “Fortroligt” eller måske med dit navn eller firmanavn, så man kan se, hvem der har lavet dokumentet.

Du kan vælge at indsætte et billede som vandmærke, men du kan også skrive en valgfri tekst og vælge skrifttype og skriftstørrelse. Vandmærket kan stå foran teksten eller bagved, og kan være mere eller mindre gennemsigtig.

Vandmærket kan placeres forskellige steder i dokumentet, og roteres så det f.eks. står i 45 grader.

Du vælger selv hvilke sider i PDF filen, der skal vandmærke på.

14 – Unlock PDF – Sådan fjernes password på PDF fil

Unlock PDF funktionen skulle kunne åbne en PDF fil, selvom filen er beskyttet med password. Jeg har testet flere forskellige PDF filer med kodeord, men jeg kunne ikke åbne nogen af dem.

Det vil også være fuldkommen tåbeligt, hvis man ved hjælp af en gratis side på nettet, kan åbne passwordbeskyttede PDF filer.

Måske virker funktionen på bestemte typer filer, men det lykkedes altså ikke for mig.

15 – Rotate PDF – Sådan roteres PDF filer

Rotate PDF roterer indholdet i PDF filen. Du kan f.eks. kan dreje indholdet til vandret position.

Nu har du læst om mulighederne for redigering af PDF filer, og nu forstår du måske hvorfor, jeg er så begejstret for siden. Alle der arbejder med PDF filer, har på et eller andet tidspunkt, haft brug for at kunne redigere i filerne. Her har du muligheden, og den er tilmed gratis.

Lær mere om ILOVEPDF.COM

Hvis du vil vide mere om ilovepdf.com og redigering af PDF filer, så kan du følge dem på Twitter og Facebook

Køb Office 365 til hele familien

Office 365 – 5 bruger licens

Office 365 – 5 bruger licens Office 365 Home, 5 bruger licens – 1 års licens på op til 5 PC/Mac, 5 tablets og 5 smartphones.
Komplet Office 365 med alle opgraderinger inkluderet, så du altid er sikret den seneste version. Office 365 er tilpasset til hver enkelt enhed, så du har adgang til at se og redigere dine filer alle steder fra.
Der medfølger 1 TB lagerplads pr. bruger på OneDrive. Det er nok til at gemme 1 mill. dokumenter, 100 videoer, 10.000 sange og 70.000 billeder – samtidig, hvilket skulle dække de fleste personers behov for plads.
Hvis du ikke har behov for 5 licenser, så findes der også en 1 bruger licens

619,00

Til shop

Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne:

En kommentar til “15 geniale værktøjer til redigering af PDF filer

Skriv en kommentar