Bluetooth pulsbælte – Test af Wahoo Tickr


Træn efter puls med et Bluetooth pulsbælte, Wahoo Tickr, som bl.a. kan bruges til apps som Endomondo, Strava, Runtastic, iRunner og en del flere.

Wahoo lancerede i starten af 2014 en ny udgave af deres Bluetooth pulsbælte Tickr.

Wahoo Tickr pulsbæltet, kan bruges til Bluetooth, men understøtter også ANT+ teknologien. Det betyder at pulsbæltet både kan bruges sammen med smartphones, men også med pulsure, der understøtter denne teknologi.

Pulstræning er en effektiv træningsform og Wahoo Tickr sikrer en præcis måling af din puls og kalorieforbrænding.

Wahoo Tickr – Bluetooth pulsbælte

Jeg har forsøgt mig med forskellige løbeapps på min iPhone, og selvom jeg ikke er klar til at skippe mit løbeur, var jeg ikke i tvivl om, at mit nye pulsbælte skulle være med Bluetooth.

Ved hjælp af Bluetooth kan bæltet kommunikere med min iPhone, og det er muligt at kombinere det bedste fra ur og smartphone. Hvis du ønsker det, kan du benytte Bluetooth og ANT+ samtidig, og dermed få dine data på både ur og telefon.

Wahoo Bluetooth pulsbælte kan selvfølgelig også bruges til Android telefoner.

Udseendemæssigt skiller Wahoo Tickr pulsbælte sig ikke ud fra andre pulsbælter. Dog er der på pulsmåleren to små LED lamper, en blå og en rød, som jeg ikke har set på andre bælter. Den blå lampe indikerer om der er forbindelse til telefon eller ur, og den røde lampe blinker hver gang, der registreres et pulsslag.

Wahoo Tickr Bluetooth pulsbælte kan i øjeblikket købes til kr. 389,00 – Gå til forhandler

Udpakning og installation af Wahoo Tickr pulsbælte

Æsken indeholder Wahoo Tickr og brystbæltet, og derudover intet overflødigt. En lille folder henviser til Wahoo Fitness website, hvor alle instruktioner og vejledninger findes. Jeg plejer alligevel aldrig at kunne huske, hvor jeg har lagt mine brugsvejledninger, og som Wahoo skriver, så siker det, at vejledningerne altid er up to date.

Bæltet er let at justere, og er blødt og behageligt at have på. Wahoo Tickr klikkes let på bæltet, og generer ikke når du løber.

Små videoklip guider dig igennem installationen af Wahoo Tickr på henholdsvis iPhone og Android. Efter ca. 5-10 minutter havde jeg parret pulsmåleren med Wahoo Fitness app’en, Endomondo, min iPhone og mit Garmin ur. På Wahoo’s website kan du se hvilke Android telefoner, der er kompatible med Tickr.

Siden og videoerne er på engelsk, men letforståelige.

Wahoo har sin egen fitnessapp som umiddelbart ser fin ud. Jeg har valgt at fortsætte med Endomondo som jeg kender, og hvor mine venner også uploader deres træninger.

Specifikationer og funktioner i Wahoo Tickr pulsbælte

Her har du en oversigt over de vigtigste specifikationer og funktioner i Eahoo Tickr Bluetooth pulsbælte.

  • Vægt – 8,5 gram (uden brystbælte)
  • Batteritype – CR2032
  • Batterilevetid – Op til 12 måneder, alt efter brug
  • Justerbar elastisk brystbælte (kan vaskes)
  • Sved og vandtæt – IPX7
  • Måler puls
  • Måler kalorieforbrænding
  • Kan tilsluttes via ANT+ og Bluetooth
  • LED lamper viser om der er forbindelse til telefon eller ur og om der registreres puls
  • Wahoo har deres egen app, men Wahoo Tickr virker sammen med mere end 50 forskellige fitness- og træningsapps

 

Hvilke apps understøtter Wahoo Tickr pulsbælte?

Der findes over 50 forskellige apps, der kan benyttes sammen med Wahoo Tickr. Bl.a Endomondo, Strava, Runtastic og iRunner, bare for at nævne et par dem, jeg kendte i forvejen. Du kan se den samlede liste over Wahoo Tickr kompatible apps her.

Hvis du endnu ikke har valgt hvilken løbeapp, du vil bruge fremover, så brug bare Wahoo Fitness. Det er en super god app, enkel at bruge, og med mange avancerede muligheder. Wahoo Fitness findes til iPhone og Android og er ganske gratis.

Fordele og ulemper ved Wahoo Tickr pulsbælte

Fordele

  • Kan bruges både med Bluetooth og ANT+
  • Billig løsning (tilsvarende funktioner findes kun i løbeure i den dyre ende)
  • LED lamper indikerer om der er forbindelse til ur/telefon
  • Kan bruges med Apple Watch
  • Stabilt. Finder hurtigt ur og telefon

Ulemper

  • Jeg kan ikke få øje på så mange ulemper ved Wahoo Tickr. Der findes flere løbeure på markedet der aflæser puls på håndleddet, men hvis du vil have den mest præcise pulsmåling, er et brystbælte den bedste løsning

Hvor kan man købe Wahoo Tickr pulsbælte

Wahoo Tickr Bluetooth pulsbælte kan i øjeblikket købes til kr. 389,00 – Gå til forhandler

Video der viser Wahoo Tickr’s funktioner

Wahoo egen reklamefilm der viser Tickr’s funktioner og muligheder.

Relaterede artikler om træning og udstyr

Her er et par andre artiler du måske har lyst til at læse:

Skriv en kommentar