Danskerlisten – Sådan tilmelder du dig på 2 minutter

Annonce

Hvis du tilmelder dig Danskerlisten via Udenrigsministeriets app “Rejseklar”, eller på ministeriets hjemmeside, inden du rejser udenlands, sikrer du at du får den nødvendige information i nød- og krisesituationer.

Hvis du står på listen bliver du kontaktet, hvis der skulle opstå en katastrofesituation, i det land hvor du befinder dig.

Den seneste tids uroligheder og terroranslag i visse lande, gør det endnu vigtigere at oplyse om din færden i udlandet.

Naturkatastrofer og uroligheder kan opstå hvor som helst, men hvis du er tilmeldt Danskerlisten, får du værdifulde advarsler, så du ved hvordan du skal forholde dig i den givne situation.

Helpdesken.dk er ikke på nogen måde associeret med Danskerlisten eller Rejseklar, men idéen er så god, at jeg gerne vil være med til at udbrede budskabet om dette super initiativ.

Hvad er Danskerlisten

Danskerlisten er en liste du kan tilmelde dig, inden du rejser på ferie eller forretningsrejse i udlandet. Hvis der skulle opstå en krisesituation i området, hvor du befinder dig, har Udenrigsministeriet mulighed for at kontakte dig med informationer og forholdsregler.

En krisesituation kan f.eks. være naturkatastrofer, uroligheder eller terrorangreb der bevirker, at man skal følge visse forholdsregler.

Ved tilmeldingen skal du oplyse hvilket land du rejser til, og hvilken periode du opholder dig i landet. Du skal indtaste dit navn, telefonnummer, mailadresse og antal medrejsende, og du har mulighed for at indtaste relevante kommentarer. Når den registrerede periode er ovre, vil Udenrigsministeriet ikke længere bruge dine data. Hvis du vil vide mere om hvordan dine data bliver brugt, kan du læse UM’s info om behandlingen af persondata.

Hvis du bor eller opholder dig længere tid i udlandet, kan du ligeleds tilmelde dig listen, og sikre at du altid bliver underrettet.

Her er Udenrigsministeriets egen video om Danskerlisten.

Udenrigsministeriets video der forklarer om Danskerlisten og hvordan du tilmelder dig i Rejseklar app’en

Rejseklar – Udenrigsministeriets app

Rejseklar hjælper dig både under rejseforberedelserne, og ved hændelser der opstår mens du er i udlandet.

Som nævnt kan du tilmelde dig Danskerlisten ved hjælp af app’en, men hvis du hellere vil tilmelde dig Danskerlisten via udenrigsministeriets hjemmeside, så er det også en mulighed. Du finder siden her Danskerlisten.um.dk.

En fordel ved at bruge app’en er dog, at du altid har de nyeste informationer ved hånden, og du vil kunne modtage push-beskeder på telefonen. Dvs. en besked der automatisk popper frem på telefonen, hvis der er nye informationer.

En anden fordel ved app’en er at den registrerer din position, så du kan få relevante oplysninger om landet du befinder dig i samt få oplyst adresse og afstand til den nærmeste danske ambassade. Denne funktion kræver, at du har aktiveret lokationstjeneste på din mobil.

I Rejseklar app’en finder du:

  • Rejsevejledning – Gode råd ved rejser til forskellige lande
  • Tilmelding til Danskerlisten
  • Kontaktoplysninger til de danske ambassader i udlandet
  • Kontaktoplysninger til Udenrigsministeriet i København (svarer døgnet rundt)
  • Pas og visum informationer for de enkelte lande
  • Værd at vide – En lang liste med generelle råd til rejsende i udlandet

App’en kan downloades til iOS og Android via disse links:

Hent Rejseklar i App Store og tilmeld dig Danskerlisten
Hent Rejseklar i App Store
Hent Rejseklar i Google Play og tilmeld dig Danskerlisten
Hent Rejseklar i Google Play
Annonce

Flere tips til ferierejsen

Her på Helpdesken.dk ligger der flere artikler med gode råd til ferien, og til andre apps som du måske vil finde brugbare og underholdende:

God ferie 🙂

Annonce

Skriv en kommentar