Her er opskriften: Sådan får du følgere på Instagram

Det bliver sværere og sværere at høste følgere på sociale medier som Instagram, men det kan godt lade sig gøre, hvis bare du gør dig umage. Det kræver dog nogle strategiske overvejelser at blive stor på Instagram. Her får du eksperternes og videnskabens råd til, hvordan du bærer dig ad.

Tidligere var Instagram præget af flygtighed, men meget har udviklet sig siden det sociale medie først så dagens lys. Billederne, der hitter på Instagram, er ikke længere bare tilfældige. I dag handler det om at lave nogle smukke billeder, hvis man vil blive set, og det betyder også, at de ofte er opstillede til lejligheden. Det hører til sjældenhederne, at det er såkaldte ‘first takes’, der ryger op på det populære medie.

Følgere på Instagram vil have fortællinger

Selvom Instagram primært er billeder, så søger mange følgere alligevel efter en rød tråd i de billeder, de liker. Det handler altså om at fortælle en sammenhængende historie, hvis du gerne vil nå ud til mange mennesker. Følgere vil gerne se og følge rigtige mennesker. Det nytter derfor heller ikke noget kun at lægge pæne landskabs- eller madbilleder op. Følgere vil følge et rigtige mennesker.

Undersøgelser peger også på, at vi er mere tilbøjelige til at like billeder med ansigter på. Faktisk har en nyere undersøgelse påvist, at opslag med ansigter på bliver liket i 38% af tilfældene. Det er et forskerhold fra Gerogia Tech, der har undersøgt, hvad vi egentlig aktivt liker, og her var konklusionen klar. Der er ingen tvivl om, at vi reagerer hyppigere på ansigter frem for livløse genstande eller ting, som vi ikke umiddelbart kan identificere os med. Følgere vil røres, og det kan andre mennesker. Det duer dog heller ikke at kamme helt over og bombardere din konto med selfies – hvis du poster dem konstant, så vil deres effekt tynde ud med tiden, ifølge selvsamme undersøgelse.

Prøv at satse på en niche

Det kan være en rigtig god idé at skille sig ud ved at udstille en niche og dyrke den.

– Nicheprofiler hitter helt vildt på instagram. Det kan være, man går meget op i chokolade, hunde, sko eller noget andet, fortæller den populære instagrammer, Emily Salomon, til Alt for damerne.

Ligegyldigt om det er katte eller hunde-profiler, som brugerne liker, så handler det om at fokusere på én ting – og så må du ikke glemme at bruge hashtags. Det virker måske lidt skørt at sidde og bruge tid på at lave en masse hashtags, men de virker ifølge flere eksperter, og de er derfor en uundværlig del af opskriften, hvis du ønsker at komme lagt ud med dine opslag.

Der er flere muligheder for at nå at blive en af stjernerne på Instagram. Du kan eventuelt overveje at starte en challenge op. Som et godt eksempel var Chili Klaus fuldstændig ukendt, før han begyndte at lave sine chili challenges og udfordre de kendte til at spise de stærke sager. Idag ser millioner af mennesker hans populære videoer. Hvis du ikke ligger inde med en skør idé til en challenge, er der også andre muligheder. Du kan for eksempel vælge at deltage i Stars 100 million challenge, og hvis du vinder denne challange, vil du med hunderede procents sikkerhed blive eksponeret på sociale medier. Det eneste, du skal gøre, er at gætte alle kampene til årets VM i fodbold rigtigt og krydse dine fingre.

Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne:

Skriv en kommentar