Styr dine LED Bluetooth pærer med mobilen

Med LED Bluetooth pærer kan du styre lyset i boligen direkte fra din iPhone eller Android smartphone. Du kan tænde, slukke og dæmpe lyset, og du kan lave tidsplaner for, hvornår lyset skal tænde og slukke.

Du skal blot udskifte dine nuværende el-pærer og installere app’en på din telefon, så er du kørende. Der kræves ikke Bluetooth bokse eller andet udstyr der besværliggør monteringen.

Jeg har fornyligt købt mine første LED pærer med Bluetooth, og jeg er helt vild med dem. Den eneste årsag til, at jeg endnu ikke har udskiftet alle pærer i huset er, at prisen desværre stadig ligger i den dyre ende. Dog er Bluetooth pærerne ikke meget dyrere end almindelige LED pærer var, da de kom på markedet for få år siden.

Både Bluetooth teknologien og anvendelsen af LED pærer vinder mere og mere frem. Bluetooth findes efterhånden i mange af vores dagligdagsprodukter, og prisen på kvalitets LED pærer er kommet ned på et fornuftigt leje. Kombinationen af de to teknologier udmønter sig i et smart, el-besparende hverdagsprodukt.

Megaman LED pærer med Bluetooth


MEGAMAN 11W E27 LED Bluetooth pære

MEGAMAN GU10 8W LED Bluetooth pære
Navn Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
MEGAMAN LED GU10 8W Wupti.com 298.00 DKK 0.00 DKK 298.00 DKK Til shop
MEGAMAN LED Classic E27 Wupti.com 339.00 DKK 0.00 DKK 339.00 DKK Til shop

Styr lyset og spar energi med LED Bluetooth pærer

LED pærer med Bluetooth er et forholdsvist nyt produkt, og derfor er udvalget af pærer stadig ret begrænset. Pærer med fatning til E27 soklen og GU10 spots, som er nogle af de mest brugte lyskilder, kan leveres med Bluetooth, og der er helt sikkert flere på vej.

E27 pæren lyser som en 60 Watt glødepære, men bruger kun 11 Watt og GU10 pæren bruger kun beskedne 8 Watt, men lyser som en 35 Watt traditionel pære. Det lave energiforbrug sparer ikke kun på pengepungen, men også på miljøet. E27 pæren har en beregnet CO2 besparelse i pærens levetid på 755 kg.

Levetiden for de to pærer angives til 25000 timer, hvilket er langt mere end traditionelle glødepærer og halogenpærer. Prisen for en LED pære i god kvalitet er høj, men med den lange levetid og lave energiforbrug, er prisen pr. time pæren er tændt alligevel lavere end ved brug af almindelige pærer (og du slipper for at skifte pærer så ofte)

Nem installation

Der kræves ingen særskilt el-installation, eller montering af specielt udstyr for at bruge LED pærer med Bluetooth. Det eneste du skal gøre er, at skrue din gamle pære ud, og skrue Megaman pæren i.

Bluetoothenheden er indbygget i LED pæren, og fylder næsten ingenting. Derfor er pæren ikke større end tilsvarende LED pærer.

Download app

Inden du kan begynde at styre dine Megaman pærer, skal du hente og installere den gratis app, Ingenium BLU. App’en findes til iOS og Android

Ingenium BLU appFunktioner i Ingenium BLU app’en

Nu er du klar til at koble lamperne sammen med app’en.

Tænd LED lampen, åbn app’en og tryk på Start indenfor 30 sekunder. På fanen All Lamps vises alle de pærer app’en kan finde. Hver pære har sit eget unikke navn, som kan ændres ved at trykke på tandhjulet.

Hvis du har mere end en pære i app’en, vil jeg foreslå at du ændrer navnet, til noget der angiver hvor lampen er placeret.

Parring mellem app og pære skal kun foretages en gang pr. pære. Det er muligt at kontrollere op til 64 pærer fra app’en.

Du skaber kontakt til pæreren ved at trykke på Bluetooth ikonet ud for lampens navn.

Når kontakten er etableret, kan du tænde og slukke pæren og skrue op og ned for lysstyrken (mellem 10%-100%).

Ved at trykke på tandhjulsikonet, får du adgang til indstillingerne. Her kan du oprette grupper med flere lamper i hver gruppe. Det er f.eks. nyttigt ved loftspots, hvor du vil sænke lysstyrken for alle pærer på én gang.

I indstillingerne findes der også en timer, hvor du kan indstille tidspunkterne for, hvornår pæren skal tænde og slukke. Du kan lave tidsstyringen for en uge ad gangen.

Telefonen behøver ikke være i nærheden af lamperne, når først tidsstyringen er planlagt. Du kan f.eks. indstille lyset til at tænde et antal minutter før du kommer hjem. Så er der lys i boligen, når du træder ind ad døren.

Hvis du skal styre flere pærer i samme gruppe, kan det være svært af skelne dem fra hinanden. Under gruppefunktionen er der en knap ud for hver lampe. Når du trykker på knappen, blinker den pågældende pære i 2 sekunder, så du lettere kan identificere den.

Med funktionen Scenes kan du oprette forskellige prædefinerede lysstyrkeindstillinger. Hvis du f.eks. vil have en dæmpet belysning når du ser TV, så opretter du en knap med den ønskede lysstyrke. Når du trykker på knappen, indstilles lysstyrken automatisk. Hvis du skal læse eller lave mad, har du sikkert brug for mere lys, så opretter du blot en knap til det.

Når du har installeret dine LED pærer, og sat app’en op, som du vil have den, kan du kopiere indstillingerne til andre telefoner i husstanden. Det gør du med funktionen Export / Import, som trådløst sender opsætningen til en anden telefon.

Facts om LED pærer

Der er stor forskel på kvaliteten af LED pærer. Måske har du prøvet at købe en pære der lyste meget dårligt, eller en pære der gav et underligt lys, og fik alting til at se koldt og trist ud.

Som hovedregel er der tre ting du skal se efter, når du vælger LED pærer, nemlig Lumen, Ra værdi og Kelvin.

Lumen (hvor kraftigt lyser pæren)

En almindelig glødepæres lysstyrke måles i Watt, mens LED pærer måles i Lumen. Watt og Lumen kan ikke umiddelbart sammenlignes, og det kan være svært at forholde sig til forskellen.

Bolius har lavet denne tabel, som du kan bruge som rettesnor. Klik på billedet for at se den originale artikel på Bolius.

Watt vs. Lumen

 

Ra værdi (farvegengivelse)

Ra værdi angiver, hvor god en pære er til at gengive farver. Solens stråler har en Ra værdi på 100, hvilket giver den naturligste gengivelse af farver.

Hvis man stræber efter en farvegengivelse, der ligger så tæt på solens stråler som muligt, skal du naturligvis vælge en pære med høj Ra værdi.

Megaman pærerne har en Ra værdi på henholdsvis 80 og 82, hvilket giver en anstændig farvegengivelse. Teknologien udvikler sig meget hurtigt, og det er i dag muligt at købe LED pærer med en Ra værdi på op til 99.

Kelvin (farvetemperatur)

Kelvin angiver om lyset virker koldt eller varmt. Et højt tal giver koldere lys. Til hjemmebrug anbefales pærer på mellem 2500 – 3000 Kelvin. 2700 Kelvin svarer til en glødepære, mens en almindelig halogenpære ligger på 3000 Kelvin.

Specifikationer på Megaman Bluetooth LED pærer

Her kan du se specifikationerne på de to pærer fra Megaman

Specifikationer på LED Bluetooth pærer fra Megaman

Fordele og ulemper ved Megamans Bluetooth pærer

Fordele ved LED Bluetooth pærer

  • Lang levetid og lavt energiforbrug giver en god økonomi
  • Pærer og app er lette at installere og anvende
  • Kræver ingen lysdæmper eller andre el-installationer
  • App’en kan styre installationer på op til 64 pærer
  • Indbygget timer der kan indstilles til at tænde og slukke lyset, også når du ikke er hjemme

Ulemper ved LED Bluetooth pærer

  • Prisen er stadig forholdsvis høj, så det er vigtigt at lave et langsigtet regnestykke
  • Bluetooth rækkevidden er begrænset. Max . rækkevidden mellem telefon og pære er angivet til 10 meter

Video om Megaman LED Bluetooth pærer

Se Magamans egen præsentation af pærer og app.

 

 Megaman LED Bluetooth pærer

Navn Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
MEGAMAN LED GU10 8W Wupti.com 298.00 DKK 0.00 DKK 298.00 DKK Til shop
MEGAMAN LED Classic E27 Wupti.com 339.00 DKK 0.00 DKK 339.00 DKK Til shop

Andre Bluetooth produkter

Udover LED Bluetooth pærer, findes der en masse andre hverdagsprodukter med indbygget Bluetooth. Bl.a. dette stegetermometer der holder øje med stegen på grillen eller i ovnen og viser informationerne på din smartphones display.

Du kan se produkter fra andre artikler her.

Bluetooth stegetermometer

Bluetooth stegetermometer Stegetermometer med indbygget Bluetooth. Aflæs stegetemperatur fra grillen eller fra ovnen direkte på det letlæselige trådløse display, eller tilslut termometeret til din smartphone eller tablet via Bluetooth, og se oplysningerne i den medfølgende app.
Rækkevidden mellem telefon og stegetermometer er helt op til 30 meter i åbent terræn.
Temperaturen kan vises i et interval mellem 0 – 380 grader Celsius.
App’en findes til både iPhone, iPad og Android, og kan hentes ganske gratis.
Pakken består af 1 stk. trådløst display, 1 stk. varmesonde med en ledning på 1 meter og naturligvis app’en, som skal hentes fra App Store eller Google Play

249,95

Til shop

Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne:

Skriv en kommentar