Undgå indbrud mens du er på ferie

Her får du nogle gode råd til at undgå indbrud, mens du er på ferie. Når feriesæsonen sætter ind og de fleste af os slapper af, er der andre der får travlt.

Ferieperioden er desværre indbrudstyvenes travle tid, og de ligger ikke på den lade side.

Prøv at gå en tur rundt om dit hus, og forestil dig at du er indbrudstyv. Hvor er det oplagt at bryde ind, hvor er man uforstyrret, hvor er der mørkt osv. På den måde får du indtryk af, hvilke tiltag der er vigtigst for dit hus.

Ofte er det nok at sende et signal om, at det er svært at bryde ind. Hvis der f.eks. er skilte der fortæller at der er installeret alarm eller videoovervågning, så vælger de fleste indbrudstyve formentlig et andet hus.

Undgå indbrud mens du er på ferie

Du kan ikke sikre dig 100% mod indbrud, men med disse tips, går indbrudstyven måske videre til at andet hus.

Det gælder om at få huset til at se beboet ud. Hvis børnenes legetøj plejer at flyde i haven, eller havemøblerne plejer at stå ude, så lad det være. Få naboen til at tømme postkassen, og hvis du kender nogen der har en ekstra bil, så parker den i indkørslen.

Få installeret en tyverialarm

Tyverialarmer findes grundlæggende i to variationer. En tyverialarm der er installeret af et alarmselskab, der kan sende en vagt hvis alarmen går, eller en alarm du selv installerer, hvor du modtager en SMS ved indbrud.

Fælles for de forskellige alarmer er, at der følger klistermærker med som kan sættes på døre, vinduer og f.eks. på postkassen, så man kan se, der er installeret alarm.

Tyverialarm installeret af alarmselskab

Der findes en masse alarmselskaber med forskellige priser og forskellige løsninger. Bl.a. kan nævnes alarmer med indbyggede kameraer, sikring af døre og vinduer, vand- og røgalarmer og mange andre spændende muligheder.

Du betaler et månedligt abonnement, alt efter hvor meget udstyr du tilkøber, og derudover skal du egentligt ikke foretage dig noget.

Vi har gennem de seneste mange år brugt G4S, som vi synes passer godt til vores husstand. Vi har bl.a. været rigtig glade for SMS funktionen, der fortæller når alarmen bliver slået til og fra. På den måde har vi styr på, om børnene er kommet sikkert hjem fra skole.

G4S har en henvisningsaftale, hvor både du og jeg får 3 måneders gratis abonnement, hvis du oplyser mit navn ved bestilling. Læs mere om G4S henvisningsaftalen. Skriv til mig på kontaktsiden, hvis det er interessant for dig.

Tyverialarm du selv installerer

Den anden mulighed er en tyverialarm som du selv installerer og drifter. Dvs. du skal selv montere alarmen, og du skal selv teste den indimellem.

Mulighederne er stort set de samme som du kan købe hos et alarmselskab, blot er disse alarmer ikke tilsluttet en alarmcentral. Hvis alarmen går igang, skal du selv kontakte politiet, som kan reagere mens tyven er i boligen.

Tyverialarmer kan købes hos Miraca som har specialiseret sig i privatalarmer

Videoovervågning

Udendørs videoovervågning har en stor præventiv effekt. Der er ingen indbrudstyve der bryder sig om at blive filmet, og synlige kameraer virker afskrækkende.

Videokameraer kan ligeleds købes hos alarmselskaber, eller du kan vælge at lave din egen løsning. Bl.a. Coop har et stort udvalg i overvågningskameraer

Indbrudssikring af døre og vinduer

En indbrudstyv vil helst undgå støj, og vælger derfor vinduer og døre der er lette at bryde op. I de fleste byggemarkeder kan man købe sikringsbeslag til montering på døre og vinduer.

En teknik mange indbrudstyve benytter sig af er, at afmontere glaslisterne på et vindue og tage glasset ud. Det kan du undgå ved at benytte såkaldte envejskruer på glaslisterne. Skruerne kan skrues i, men ikke ud.

Automatisk tænd og sluk lys

Automatisk tænd og sluk lys både ude og inde, kan give indtryk af at huset er beboet.

Udendørs tænd og sluk lys

Udendørs kan du bruge lamper med sensorer, der tænder når der registreres bevægelse.

Lamper der tænder i indkørslen og f.eks. en skarp projektør på de mere ugenerede steder, kan være meget præventive. Indbrudstyve vil gerne arbejde så ubemærket som muligt, så lys på de rigtige steder, kan være meget nyttige.

Derudover er det også meget rart at lyset tænder, når man selv kommer hjem om aftenen.

Bevægelsessensorer findes i mange forskellige varianter og prisklasser. Elvvs.dk har er stort udvalg af bevægelsessensorer

Indendørs tænd og sluk lys

D-Link DSP-W115 smart stikkontakt
Undgå indbrud mens du er på ferie

Der findes flere forskellige måder at tænde og slukke lyset i boligen, når du ikke er hjemme.

En virkelig smart måde at styre lyset på, er en elektronisk stikkontakt som tilsluttes hjemmets Wi-Fi.

Du kan styre stikkontakten via mobiltelefonen, og du kan indstille timeren til at tænde og slukke på bestemte tidspunkter.

Stikkontakten kan også bruge til at tænde og slukke en radio, så der også er lyde fra huset, når du ikke er hjemme.

Læs mere om den intelligente stikkontakt her

Få naboerne til at hjælpe i ferieperioden

Fortæl dine naboer at du er bortrejst, og bed dem kigge lidt efter boligen.

Derved kan du undgå indbrud mens du er på ferie, og de fleste naboer vil gerne hjælpe med et par små opgaver, som f.eks.:

  • Slå græs
  • Tømme postkasse
  • Vande blomster
  • Gå en tur rundt i haven og kontrollere at alt er ok
  • Hvis naboen har en ekstra bil, så bed dem parkere i din indkørsel

Andre ferierelaterede artikler du måske vil læse

Her er et par andre artikler du måske vil læse, inden du tager på ferie.

  • Huskeliste til kør selv ferie – 43 ting du ikke må glemme
  • De bedste rejseapps du skal have med på ferie
  • Huskeliste til ferien – Disse ting skal du have med
  • Rødt kort app – Få det røde SOS kort på mobilen

Hvis du har andre tips og idéer til at undgå indbrud mens du er på ferie, så skrive dem gerne i kommentarfeltet herunder.

 

Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne:

Skriv en kommentar