De fleste har en form for smart og teknologisk enhed som for eksempel en tablet, en smartphone eller en computer. Disse enheder bruges til alt lige fra online shopping og podcasts til træning og så selvfølgelig gaming. Online spil har virkelig taget verdenen med storm, og der er nu enormt mange populære spil at finde på markedet.
Der findes dog også en del virkelig fede spil, der ikke helt er blevet så populære, som de fortjener. Derfor fås her et godt bud på fem gode spil, der helt sikkert bør prøves.
Klik og se indholdsfortegnelsen:
Man kan kaste sig ud i Disco Elysium
Vi starter med spillet Disco Elysium fra 2019. Spillet med det fængende navn er faktisk et rollespil udviklet af ZA/UM. Det har et smukt visuelt udtryk og en fed lydside.
Spillet finder sted i en fiktiv by ved vandet, hvor man indtager rollen som en dygtig detektiv, der har fået hukommelsestab. Som denne detektiv skal man forsøge at løse et mordmysterie samtidig med, at man begynder at huske en masse ting fra fortiden.
Spillet er fascinerende, fordi man skal løse gåder, mysterier og andet for at finde frem til sandheden. Man får forskellige evner, som man kan udvikle løbende. Det er til tider et meget atypisk spil, hvilket netop er det, der gør spillet så godt. På alle måder fortjener dette spil en stor anbefaling herfra.
Prøv Courchevel
Hvis det ikke lyder som et spil, man kender til, så er det nok meget rigtigt. De fleste mennesker ved, hvad man mener, når man siger Texas Hold’Em eller Omaha. Så handler det om poker.
Men Courchevel har endnu ikke nået den samme form for mainstream popularitet som de to øvrige nævnte spil. Det er dog ved at ændre sig og med god grund. Den sjove og underholdende form for poker er nemlig ved at finde fodfæste blandt spillerne. Courchevel kan spilles online, sammen med vennerne og reglerne er faktisk ret enkle og minder en del om Omaha Poker. Spillet kan spilles på tre forskellige måder:
- Limit Courchevel: Her er indsatsgrænsen fastsat i hvert enkelt spil og hver enkel indsatsrunde.
- Pot Limit Courchevel: I denne variant er indsatserne begrænset til den mængde chips, der er i puljen.
- No Limit Courchevel Poker: Som navnet antyder, betyder det, at spillernes indsatser er begrænset af mængden af deres egne chips.
Som i Hold’Em og Omaha er der en big blind og small blind, som i Courchevel bliver markeret af en dealermarkør. Spillerne får hver fem lommekort, og herefter går spillet i gang med forskellige indsatsrunder, flere givne kort og til sidst et showdown. Det er et underholdende pokerspil, der helt sikkert bør prøves.
A Night in the Woods
Det næste spil er A Night in the Woods. Spillet er et adventurespil, hvor man følger den unge collegestuderende Mae Borowski. Mae vender hjem fra college til sin hjemby Possum Springs, men alt er ikke, som det plejer at være.
Tingene er forandrede, og spilleren skal sammen med Mae finde ud af, hvad der foregår i byen – og i skoven. Det er et visuelt flot spil, og gameplay’et er meget underholdende.
Animal Crossing
Hvis man ikke allerede har prøvet Animal Crossing, er det nu, det skal være. Det er et lidt anderledes spil, hvor det ikke handler om at vinde eller tabe – man skal bare være en del af spillet. Spilleren lander på en øde ø, hvor man så skal bygge et nyt liv op fra bunden.
Man skal sådan set bare være en del af øens liv – heraf leve blandt de lokale, bygge sit hus, og egentlig bare leve livet. Man skal dog også arbejde, og et spændende element er, at tiden på øen faktisk følger virkelighedens tid. Det er et hyggeligt spil, der får alting helt ned i gear.
Star Dew Valley
Star Dew Valley bliver det sidste spil på listen over de anbefalede. I Star Dew Valley arver man en gammel gård efter sin farfars død, og spillet går sådan set bare ud på at passe gården, dyrke grøntsager, leve landlivet og passe på dyrene. Det er på samme vis som Animal Crossing et dejligt afslappende spil, som man snildt kan få meget tid til at gå med.
Anbefalingerne til spil peger i flere retninger. Således bør der være noget for enhver smag og til ethvert humør. Det er hermed bare at kaste sig ud i et nyt spil, og hvem ved; måske man får et nyt yndlingstidsfordriv?