Shazam app kan genkende musik – Sådan gør du

App’en Shazam kan genkende musik, der bliver spillet i radioen eller i fjernsynet, og fortælle titlen på sangen, og hvem kunstneren er.

Hvis du hører en god sang som du ikke kender, åbner du bare Shazam på din telefon, og i løbet af få sekunder får du alle oplysningerne. Det er virkelig smart og ret imponerende.

Du kan koble Shazam sammen med bl.a. Spotify, Google Play Music og Apple Music, så du let kan finde sangen der, når Shazam har genkendt den.

Shazam kan bruges gratis med reklamer i app’en, eller du kan købe en version uden reklamer for 25,- kr. Jeg bruger selv den gratis version, og jeg synes ikke reklamerne irriterer.

Hent og installer Shazam

Når du skal genkende musik, skal du selvfølgelig først hente Shazam. Det kan du gøre herunder.

Shazam til iPhone
Shazam til iPhone
Shazam til Android
Shazam til Android

Genkende musik – Sådan gør du

Når app’en er installeret, er du klar til at genkende musik.

  1. Afspil noget tilfældig musik f.eks. i radioen, som du kan teste med
  2. Hold telefonen op mod radioen, og tryk på det store Shazam ikon i app’en
  3. Nu begynder Shazam at genkende musikken
  4. Efter nogle få sekunder viser Shazam dig titlen på sangen og kunstneren, og andre detaljer om sangen som f.eks. sangteksten
  5. Hvis du har koblet Shazam sammen med f.eks. Spotify eller Apple Music, kan du gå direkte til sangen
  6. Du kan også dele sangen på Facebook, i SMS eller Messenger
Genkende musik med Shazam

Hvad hedder sangen?
Shazam app der genkender sange

Musik som app’en har genkendt igennem tiden, ligger under “Mit Shazam”, som du finder ved at trykke på knappen øverst til venstre i billedet. Du behøver altså ikke huske hvilke sange du har brugt Shazam til, da du altid kan gå tilbage og finde dem her.

Kan Shazam genkende alt musik

Shazam har selvfølgelig sine begrænsninger, men kan genkende rigtig mange forskellige musiknumre.

Jeg bruger ofte Shazam til at genkende et nummer jeg hører i radioen, og ved nyere musik, har jeg ikke oplevet problemer med genkendelsen.

Shazam kan genkende musik i originalindspilninger. Live musik og musik i andre versioner end de originale, kan du ikke være sikker på bliver genkendt.

Klassisk musik og Jazz er gennem tiderne blevet fortolket af mange forskellige kunstnere, og kan derfor ikke altid genkendes.

Andre artikler du måske vil synes om

Hvis du kunne lide denne artikel om Shazam, så vil du sikkert også synes om disse:

Hjælp mig med at dele artiklen