Besvar opkald med besked og undgå ubesvarede henvendelser på iPhone

Svar med besked på iPhone – Sådan sender du automatisk SMS svar

Besvar opkald med besked når telefonen ringer, og du ikke har mulighed for at besvare opkaldet.

Ved at besvare opkaldet med en besked, lader du personen der ringer vide at du har set opkaldet og at du ringer tilbage, når der er mulighed for det.

På den måde slipper du for, at vedkommende bliver ved med at ringe i håbet om at du snart svarer.

Når beskeden er sendt, stilles opkaldet automatisk videre til din telefonsvarer, hvor vedkommende kan indtale en besked.

Hvis opkaldet kommer fra en fastnet telefon, vil det naturligvis ikke være muligt, at sende en SMS besked tilbage.

Afvis et opkald og besvar med besked

Når din telefon ringer, og du vil besvare med en SMS, trykker du på “Besked” ikonet på telefonen.

Besvar opkald med besked på iPhone
Besvar opkald med besked

Der er 3 standard svar du kan vælge imellem, og her vælger du den besked der passer bedst til situationen.

Du kan også vælge “Speciel” og få mulighed for at indtaste din egen tekst.

Besvar opkald med besked med foruddefinerede SMS tekster
Besvar opkald med foruddefinerede SMS tekster

Når beskeden er sendt, stilles opkaldet automatisk videre til telefonsvareren.

Sådan husker du at ringe tilbage

Ved siden af “Besked” knappen er der en anden knap der hedder “Påmind mig”. Når du trykker på den, får du mulighed for at oprette en påmindelse, så du ikke glemmer at ringe tilbage.

Lav dine egne tekster

Hvis du ikke synes, at de eksisterende beskedtekster kan bruges, har du mulighed for at ændre ordlyden, så de passer bedre til dig.

For at ændre teksten skal du vælge:

  • Indstillinger
  • Telefon
  • Svar med besked

Her kan du rette teksten i beskederne, til det du synes der skal stå.

Der er kun de 3 tekster at vælge imellem, men husk at du altid kan trykke på “Speciel” og indtaste din egen tekst, hvis det bliver nødvendigt.

Viderestilling af alle opkald

Hvis du ikke synes om løsningen med at sende en besked, når du ikke kan besvare dine opkald, så har du også mulighed for at viderestille din telefon til at andet nummer.

Du kan viderestille dine opkald ved at trykke på:

  • Indstillinger
  • Telefon
  • Viderestil opkald
  • Aktiver funktionen og indtast det nummer du vil viderestille til.

Nu bliver alle din opkald viderestillet, indtil du slår funktionen fra igen.

Andre læste også disse artikler med tips til iPhone

“Besvar opkald med besked” er kun en af mange artikler med tips til iPhone, her på Helpdesken.dk.

Her er nogle eksempler på artikler som andre synes godt om.

Klik her hvis du vil se alle artikler med iPhone tips eller alle tips til mobil generelt.

Hjælp mig med at dele artiklen