Find simkort nummer på iPhone uden at fjerne simkortet fra telefonen. Hvis du nogensinde har haft brug for at skulle aflæse dit simkort nummer, så ved du hvor besværligt det er. Først skal man finde en speciel dims til at få skubbet “skuffen” op, og når man endelig har simkortet ude, så er tallene så små, at de næsten er ulæselige.
Hvis du ejer en iPhone, så kan du heldigvis aflæse simkort nummeret direkte på din iPhones skærm. Du behøver nemlig ikke at tage simkortet ud af telefonen.
Klik og se indholdsfortegnelsen:
ToggleFind simkort nummer på iPhone – Sådan gør du
Det er overraskende let at aflæse dit iPhone simkort nummer.
- Tryk på Indstillinger
- Vælg Generelt
- Tryk på Om
- Find ICCID – Her står dit iPhone simkort nummer
Tryk og hold hvis du har brug for at kopiere tallet.
Bruger du eSIM eller to numre?
Mange nye iPhones bruger eSIM . Fin numrene ved at:
- Gå ind i Indstillinger
- Vælg Generelt
- Tryk på Om
- Find EID (eSIM-chip-ID) og ICCID for den aktive linje
Hvis du har Dual SIM, vises oplysninger pr. linje, og du kan omdøbe dem til f.eks. “Privat” og “Arbejde”.
Hvad er forskellen på ICCID, EID, IMEI?
Når du finde nummeret på dit SIM kort, støder du ofte på flere forskellige ID’er. De ligner hinanden, men bruges til hver sit formål – og de ligger forskellige steder i iPhone.
Her får du en kort og praktisk forklaring, så du hurtigt kan finde det rigtige nummer og bruge det korrekt.
ICCID er identifikationsnummeret for selve dit SIM kort eller din eSIM-profil. Det følger abonnementet og bruges af teleselskabet til at genkende din linje. Har du eSIM, hører ICCID til den enkelte profil (og kan være forskellig, hvis du har flere profiler).
Findes i: Indstillinger -> Generelt -> Om (rul ned til ICCID).
EID er ID’et på eSIM chippen, der sidder i telefonen. Det er ikke dit abonnement, men den hardware-chip, som eSIM profiler installeres på. Udbyderen kan bruge EID, når en eSIM-profil skal flyttes eller udstedes igen.
Findes i: Indstillinger -> Generelt -> Om (rul ned til EID).
IMEI identificerer selve iPhonen i mobilnettet. Det bruges bl.a. til lås/spærring ved tyveri, service og garanti. Nogle modeller har også IMEI2 til den anden linje ved Dual SIM.
Findes i: Indstillinger -> Generelt -> Om (rul ned til IMEI) eller ved at taste *#06#.
Hurtige tips
På iPhone kan du ofte trykke og holde på numre i Om for at kopiere dem.
Har du Dual SIM, vises oplysninger pr. linje. Du kan omdøbe linjerne i Indstillinger -> Mobilnetværk -> [din linje] -> Mobilabonnement etiket.
Del ikke dine ID-numre offentligt. Gem dem sikkert, og send dem kun til din udbyder eller support, når det er nødvendigt.
Andre oplysninger i iPhone Om-menuen
Udover simkort nummeret, kan du i Om-menuen få oplysninger om hvor mange sange, videoer, fotos og apps, du har liggende på din iPhone.
Du kan også se hvor meget lagerplads din iPhone har i alt, og hvor meget plads du stadig har tilgængelig.
En anden vigtig oplysning er din iPhones IMEI nummer, som er vigtigt at kende hvis din telefon bliver stjålet, da det er IMEI nummer der bruges til at identificere telefonen.
Husk at du ved hjælp af Find min iPhone altid, kan slette alt indhold på din iPhone. Også selvom du ikke er i nærheden af telefonen.
FAQ om find Simkort nummer på iPhone
Indstillinger -> Generelt -> Om -> ICCID. Tryk og hold for at kopiere.
Samme sted som ovenstående: Indstillinger -> Generelt -> Om. Scroll til EID.
Ved Dual SIM vises oplysninger pr. linje. Du kan omdøbe linjerne under Indstillinger -> Mobilnetværk.
Ja, tast *#06# for at få vist enhedens ID-oplysninger (IMEI/EID – og i nogle tilfælde ICCID; afhænger af model/iOS).
Opdater operatørindstillinger i Om, genstart, og opdater iOS. Ved eSIM: følg Apples eSIM-hjælp.
ICCID identificerer SIM/eSIM-profilen; EID identificerer eSIM-chippen; IMEI identificerer telefonen. Du finder dem i Om.
Hvis du vil læse mere om emnet, kan du finde info hos Apple Support.
Læs også disse artikler om iPhone tips
Her er nogle af mine andre artikler om tips og tricks til iPhones, som du måske vil kunne lide:
- Hvordan laver man en sikkerhedskopi af iPhone
- Brug af internetdeling på iPhone eller iPad
- Redigering af video på iPhone
- Få iPhone til at læse op med Siri – Sådan gør du
Du kan også gå til Mobil kategorien og se endnu flere tips, eller til forsiden og se en masse andre artikler om IT. Hvis du synes godt om en artikel, vil det være en stor hjælp, hvis du vil dele den på dine sociale medier. Du er også velkommen til at kommentere på artiklerne.