Få iPhone til at læse op direkte fra skærmen, f.eks. en artikel eller et dokument, mens du sidder i bilen eller ligger på stranden.
Funktionen er også super anvendelig til personer som har svært ved at læse, eller som øver sig i at læse.
Siri’s oplæsning kan virke en smule mekanisk og monoton, men hvis du kan abstrahere fra det, er der mange anvendelsesmuligheder.
Inden du kan få Siri på din iPhone eller iPad til at læse op fra skærmen, skal funktionen først aktiveres.
Klik og se indholdsfortegnelsen:
Hvad kan iPhone’s Siri læse højt for dig?
I princippet kan Siri læse alt fra din iPhone eller iPad skærm.
Jeg har selv testet det på hjemmesider, Office dokumenter, PDF filer, mails, Facebook og LinkedIn opslag og alt andet jeg kan komme i tanke om, og oplæsningen fungerer alle steder.
Hvis du vil have Siri til at læse en hjemmeside op, kan du med fordel markere teksten der skal læses. Hvis du ikke markerer afsnittet du vil have læst op, bliver alt tekst læst, inkl. reklamer osv. hvilket er ret forvirrende.
Få iPhone til at læse op med Siri – Sådan aktiverer du oplæsning
For at aktivere oplæsning på din iPhone, skal du starte med at gå ind i Indstillinger og herefter skal du vælge:
- Generelt
- Tilgængelighed
- Tale
Aktivér Læs det valgte op og Læs skærmen op
Læs det valgte op, gør det muligt at vælge et udsnit af en tekst og få det læst op, mens Læs skærmen op, aktiverer funktionen der læser alt der står på siden.
Start oplæsning med Siri
Start med at gå ind på den side eller det dokument du vil have læst op.
Kør to fingre ned fra toppen af skærmen, så oplæsningsmenuen bliver synlig.
På knapperne i menuen kan du starte og stoppe oplæsningen, og du kan styre oplæsningshastigheden.
Hvis du kun vil have læst en del af artiklen, kan du markere et afsnit og trykke på Læs op
Som nævnt er oplæsningen ret mekanisk at høre på, men teknologien der anvendes til at få iPhone til at læse op fra skærmen, bliver hele tiden forbedret. Jeg er overbevist om, at man inden for en kort årrække får en næsten perfekt oplæsning.
Læs mere om Siri
Hvis du vil læse mere om Siri’s muligheder, så læs denne artikel på Apple’s supportside. Artiklen forklarer hvordan du kan stille Siri spørgsmål, hvilke typer spørgsmål du kan stille og meget mere – Brug af Siri på iPhone
Andre artikler med iPhone tips
Her på Helpdesken.dk findes der en masse andre artikler med tips og tricks til iPhone. Her er 5 artikler, som du sikkert vil synes om: