En powerbanks kapacitet måles i milliampere-timer, forkortet mAh.
For at kunne vælge den rigtige powerbank, skal du stille dig spørgsmålet “hvor mange mAh skal en powerbank have”
Hvis du har brug for, at din powerbank skal kunne lade din telefon mere end 1-2 gange, så skal du vælge en powerbank med mange mAh (altså stor kapacitet på batteriet). Hvis behovet er mindre, kan du gå tilsvarende ned i kapacitet.
Den fysiske størrelse og vægt på en powerbank vil stige, jo flere mAh den har, ligesom det vil tage længere tid at oplade en powerbank med stor kapacitet.
Klik og se indholdsfortegnelsen:
Hvor meget strøm kræver det at oplade min telefon
En tommelfingeregel siger, at en smartphone skal bruge minimum 2000 mAh til en fuld opladning, alt efter hvilken telefon det drejer sig om. Mange nyere telefoner skal dog næsten bruge det dobbelte.
Her finder du en liste der viser strømforbruget på de mest kendte smartphones
Hvis din telefon ikke er på listen, skal du kigge i telefonens specifikationer, eller søge informationen på nettet.
En powerbank kan naturligvis også oplade andet end telefoner. F.eks. kan du også lade tablets, Bluetooth højtalere, løbeure og mange andre elektroniske enheder. Det eneste krav er, at enheden kan lade via et USB kabel.
Se flere powerbanks hos Powerbanken.dk (annoncelink)
Hvor mange mAh skal en powerbank have
Hvis vi holder os til reglen om, at en smartphone skal bruge 2000 mAh til en opladning, skulle en powerbank på 10.000 mAh, kunne lade telefonen 5 gange (10.000 / 2000 = 5).
På grund af strømtab, forholder det sig dog ikke helt sådan. Det er svært at lave en nøjagtig beregning over, hvor mange mAh du kan hive ud af en powerbank, og dermed det samlede antal opladninger du kan foretage, uden at lade powerbanken.
Som nævnt vil der være strømtab i kablerne, og i forbindelse med overførsel af strøm (det kræver strøm at overføre strøm). Brug altid det originale kabel, når du lader din enhed, så du sikrer et minimalt strømtab.
Andre faktorer der spiller ind på strømtabet er temperatur, fugt og batteriernes tilstand. En anden årsag kan være, at din enhed har forskelligt strømforbrug, alt efter hvor i opladningsprocessen man er. F.eks. kan der være forskel i forbruget, når du lader din enhed fra 20%-30% og f.eks. fra 60%-70%.
Det samlede strømtab gør, at der kan være et tab på op til ca. 25%. Dvs. at powerbanken på 2000 mAh (afhængig af forholdene) måske kun giver 1500 mAh.
Billige powerbanks kan have et strømtab, der er endnu større. Generelt skal man holde sig fra billige “kina powerbanks” og andre meget billige powerbanks. En powerbank der lover mange mAh og samtidig er meget billig, skal man være påpasselig med. Som med alle andre produkter hænger pris og kvalitet sammen.
Det tager længere tid at oplade en powerbank med stor kapacitet (mange mAh). Hvis ladetiden har betydning for dig, så undlad at vælge en powerbank med større kapacitet, end du har brug for.
Konklusion
En hurtig opsummering på “hvor mange mAh skal en powerbank have”
- Find ud af hvor mange mAh dit udstyr bruger (se i specifikationen eller søg på nettet)
- Hvad er mit behov?
- Hvor mange gange vil jeg kunne lade min enhed
- Skal jeg lade forskellige enheder (telefon, tablet, osv.)
- Vælg en powerbank der har min. 25-30% større kapacitet, end det du reelt har brug for
- Husk at ladetiden af powerbanken stiger med antallet af mAh