Hvad er en powerbank og hvordan virker den? Det får du svar på i denne artikel, der har fokus på powerbanks, og hvordan man anvender en powerbank.
Her kan du læse om hvad en powerbank er, og hvilke muligheder og funktioner der findes, så du vælger den rigtige model.
Når du er klar til at købe, vil jeg foreslå at du kigger hos Powerbanken.dk. Her kan du købe powerbanks i forskellig størrelse og kapacitet (annoncelink)
Klik og se indholdsfortegnelsen:
Hvad er en powerbank og hvordan virker den
En powerbank er et transportabelt genopladeligt batteri, som er pakket ind i et kabinet med stik der gør, at du kan oplade elektroniske enheder, f.eks. telefoner, Bluetooth højtalere, bærbare computere osv.
Powerbanken giver dig ekstra strøm til mobilen og anden elektronik, når du er på sommerferie, på festival, på flyet eller bare på farten. Du kender sikkert problemet med at din mobil løber tør for strøm, når der ikke er en stikkontakt i nærheden.
Desværre holder batteriet i f.eks. smartphones sjældent ret længe, men med en powerbank kan du oplade din telefon og andre enheder, lige når det passer dig.
Powerbankens genopladelige batteri oplades i stikkontakten eller i en computers USB port, og er efter endt opladning klar til brug. Når powerbanken er løbet tør for strøm, oplader du den blot igen, så den er klar til næste gang du skal bruge den.
En powerbank har ca. samme størrelse som en moderne smartphone, og er derfor let at have i tasken eller i lommen.
Nogle powerbanks har flere udgange, så du kan oplade flere enheder samtidig, og nogle leveres med indbygget lommelygte eller solcellepanel.
Batteriet i moderne telefoner er stadig ikke særlig effektive, og løber hurtigt tør for strøm, hvilket har gjort powerbanks utroligt populære.
Hvad kan man oplade med en powerbank
Som nævnt kan du oplade elektronisk udstyr med en powerbank.
Mest populært er det at oplade mobiltelefoner, som mange efterhånden har svært ved at undvære.
I princippet kan du oplade alt udstyr, der kan oplades via en USB port. Det kan være digital kameraer, GoPro kameraer, Bluetooth højtalere, GPS’er, løbeure osv.
Nogle powerbanks er endda så kraftige, at de kan oplade en tablet og en bærbar computer.
Mange mobiltelefoner har indbygget lynopladning, det såkaldte Quick Charge. Der findes også powerbanks med Quick Charge, der kan lade din mobil ekstra hurtigt
Virker en powerbank til alle mobiltelefoner
Grundlæggende er svaret ja, men så alligevel ikke.
Hvis dit ladekabel til mobilen har et USB stik, kan den tilsluttes langt de fleste powerbanks. Hovedparten af alle powerbanks har et USB stik, hvor du kan sætte telefonens ladekabel i. I disse tilfælde kan du bruge powerbanken til alle mobiler.
Der findes dog powerbanks der er specielt beregnede til iPhones, som har et indbygget lightningstik, som ikke kan skiftes. Ligeledes findes der powerbanks med indbygget micro USB stik. Disse powerbanks passer naturligvis kun til telefoner med de pågældende stik.
Hvor mange mAh skal en powerbank have
En powerbanks kapacitet måles i milliampere-timer, forkortet mAh. Generelt kan man sige, at jo flere mAh en powerbank har, jo flere gange kan du oplade dine enheder.
Hvor mange mAh en powerbank skal have, afhænger helt af hvor stort dit behov for at kunne lade dine enheder er.
Det er forskelligt hvor meget strøm der skal til for at oplade en enhed, f.eks. en telefon, men som rettesnor skal der bruges ca. 2000-3000 mAh, for at oplade en smartphone fra 0 – 100%.
En powerbank på 10.000 mAh skulle altså i princippet kunne oplade en smartphone 3-4 gange, men i virkeligheden forholder det sig lidt anderledes.
På grund af strømtab under opladningen, er det svært at beregne præcis hvor mange opladninger der er i en powerbank. Overførslen af strøm, slidte batterier i enhederne, temperatur og almindeligt strømtab i kablerne, kan let betyde et tab på op til 25%.
Billige powerbanks kan til tider have et endnu større strømtab.
Du kan finde ud af din enheds mAh ved at kigge i specifikationerne i manualen, eller ved at søge på Google – F.eks. iPhone 7+mAh
Antal opladninger i en powerbank
Hvis man går ud fra, at alle powerbanks har et vist strømtab og, at din mobil skal bruge ca. 2000 mAh til en fuld opladning, så vil antallet af opladninger i en powerbank være ca. sådan her:
- 2600 mAh = 1 opladning
- 5200 mAh = 2 opladninger
- 7800 mAh = 3 opladninger
- 10400 mAh = 4 opladninger
- 20000 mah = 7 opladninger
Husk at antallet af opladninger i en powerbank vil variere, alt efter hvilken mobil du har, og at vi her taler om 0 – 100% opladninger.
Hvordan lader man en powerbank
En powerbank lades med et USB kabel i en USB lader i stikkontakten. I princippet på samme måde, som når du oplader dine enheder i powerbanken.
Du kan også oplade powerbanken i en computers USB stik, men det vil i de fleste tilfælde tage noget længere tid.
Hvor lang tid det tager at lade din powerbank afhænger af powerbankens kapacitet (mAh), hvor meget strøm der er tilbage på powerbanken, og hvilken USB lader du bruger.
Ofte følger kun USB kabler med, når du køber en powerbank, men du kan sagtens bruge USB laderen fra din telefon eller tablet, til at lade en powerbank.
Klik på billedet for at se flere USB ladere (annoncelink)
Hvilken powerbank skal jeg vælge
Når du skal vælge powerbank, skal du vurdere hvilket behov du har, og evt. hvilke behov du forventer at få i fremtiden.
Hvis du blot har brug for at kunne lade din telefon en enkelt gang, så er en lille billig mobil powerbank på 2500-3000 mAh fint. Fordelen ved en powerbank med lille kapacitet er, at powerbanken er hurtig at oplade, og typisk ikke fylder og vejer ret meget.
Ulempen er selvfølgelig at kapaciteten er begrænset.
Ønsker du at bruge din powerbank på festivaler, vandreture osv. hvor du får brug for at kunne lade mange gange, skal du vælge en med stor kapacitet, og evt. en powerbank med indbyggede solceller
Skal din powerbank kunne lade en laptop, er du ude i en helt anden og langt kraftigere powerbank.
Mit råd er, at du ikke skal købe for småt. Når først du opdager powerbankens muligheder og fordele, vil dit behov automatisk stige. Prisforskellen op til en model der er nummeret større end du aktuelt har brug for, vil ofte være meget lille.
Hvis du er ude efter en billig powerbank, så kan du her læse min anmeldelse af Power Tough fra det danske firme GreyLime
GreyLime har iøvrigt også en kraftigere model kaldet Power Stone, som er kåret som bedste powerbank af Politiken og Ekstra Bladet.
Hvad koster en powerbank
Nu fik du svar på spørgsmålet “Hvad er en powerbank” og du har fået idéer til, hvad en powerbank kan bruges til.
Powerbanks kan købes fra under 100 kr. og op til omkring 1.000 kr. alt efter fabrikat og ydelse.
Udvalget af powerbanks er enormt, så hvis ingen af de omtalte falder i din smag, kan du
Hvad kan man gøre for at bruge mindre strøm
Der er forskellige funktioner og indstillinger i din telefon du kan justere på, hvis du vil undgå at den bruger for meget strøm.
Nogle forslag er mere realistiske end andre, så tag dem du kan bruge, og begynd at spare på batteriet.
10 tips til at spare på strømmen:
- Slå automatisk hentning af e-mails fra
- Brug manuel hentning af mails, og hent kun når det er nødvendigt
- Sluk GPS
- Hvis du ikke kan, eller vil, slukke GPS’en, så slå lokalitetstjenester fra
- Slå vibrationer fra
- Vibrationer bruger mere strøm end ringetoner
- Skru ned for baggrundslyset
- Slå opdatering af apps i baggrunden fra
- Nedsæt tiden til skærmen slukker automatisk
- Sluk telefonen når du ikke bruger den
- Sluk Bluetooth
- Sluk w-fi
- Slå animerede baggrunde fra
Apps bruger også en del strøm. Sådan ser du hvilke apps der bruger batteri på iPhone