Google søgetips er en samlet betegnelse for de søgeoperatorer, tegn og indbyggede funktioner, du kan bruge i Googles søgefelt for at få mere præcise og relevante resultater end ved en helt almindelig søgning.
Disse tips dækker alt fra at afgrænse søgningen til én bestemt hjemmeside til at bruge Google som lommeregner eller valutaomregner. Fælles for dem er, at de kan spare dig tid, når du begynder at bruge dem.
De fleste kender de mest almindelige søgetips i Google, men Google kan meget mere end almindelig søgning. Skriver du f.eks. site:helpdesken.dk Outlook i søgefeltet, viser Google kun sider fra helpdesken.dk, der handler om Outlook – på den måde slipper du for at rode gennem resultater fra alle mulige andre hjemmesider.
16 Google søgetips – få mere ud af dine søgninger
Du kan blandt andet omregne valuta og måleenheder, se vejret for en bestemt by og søge efter specifikke filtyper. Herunder kan du læse om disse og mange flere Google søgetips.
01 – Søg kun på en bestemt hjemmeside
Skriv site:helpdesken.dk Outlook i søgefeltet. Så finder Google kun sider med ordet Outlook på Helpdesken.dk. Læs mere om site-søgning her, hvis du vil have flere eksempler på, hvordan operatoren kan bruges.
02 – Find relaterede sider
related:toyota.dk finder sider, der ligner toyota.dk, f.eks. andre bilmærkers hjemmesider. Bemærk, at Google i de senere år har nedprioriteret denne funktion, så resultaterne kan være færre og mindre præcise end tidligere.
03 – Søg i interval
To punktummer mellem to tal søger i intervallet mellem tallene. F.eks. “Danske konger 1700..1800” eller “Vesterbrogade 10..20“.
04 – Søgning med joker
Et gangetegn * virker som en joker. En søgning på “der er et * land” giver f.eks. resultatet “der er et yndigt land”.
05 – Stavekontrol
Prøv at skrive “computter” i stedet for “computer”. Google foreslår automatisk den korrekte stavemåde.
06 – Find biografernes filmprogram
Se hvilke film der går i den lokale biograf ved at skrive film efterfulgt af bynavn, f.eks. “Film Hjørring“.
07 – Find bestemte filtyper
Søger du f.eks. information om krokus i et bestemt filformat, kan du skrive krokus filetype:pdf, krokus filetype:jpg eller krokus filetype:docx.
08 – Avanceret søgning
Google har en speciel søgeside, hvor du kan lave avancerede søgninger ved at indtaste særlige søgekriterier som sprog og opdateringsdato: google.dk/advanced_search.
Funktionen virker uanset hvilken browser du søger fra, herunder Google Chrome browseren.
9 – Vejrudsigt
Skriv vejr efterfulgt af bynavnet, f.eks. “vejr Kolding” eller “vejr København”, og se den aktuelle vejrudsigt for området.
10 – Beregning
Indtast et regnestykke og få resultatet med det samme. Det gælder både simple beregninger og mere avancerede ligninger. Prøv f.eks. at skrive 6*7, 12% af 220 eller (150-50)*2. Det kan spare dig for at åbne en lommeregner.
11 – Omregning af måleenheder
Prøv at indtaste disse omregninger i søgefeltet:
- 4l til dl
- 5km i dm
- 37C i F
- 280 km/t til m/sek
- 25 euro i dkk
12 – Omregning af valuta
F.eks. viser usd til dkk den aktuelle vekselkurs mellem dollar og danske kroner, og 400 eur til usd fortæller hvor mange dollar du får for 400 euro. Prøv selv med andre valutaer.
13 – Bykort (map)
Skriv map efterfulgt af bynavn, f.eks. “map Slagelse” eller “map Aalborg“. Så henter Google et kort over byen direkte fra Google Maps. Skal du bruge kortet uden internetforbindelse senere, kan det også være en god idé at downloade kort til offline brug.
14 – Google Underretninger
Du kan få Google til at overvåge bestemte emner og sende dig besked, når der publiceres nyt indhold, som matcher dine søgeord. Det kan du læse mere om i vores guide til Google Underretninger.
15 – Sjove Google søgninger (påskeæg)
Prøv at skrive følgende i søgefeltet, og se hvad der sker:
- Do a barrel roll
- the answer to life the universe and everything
Søgefeltet er kun én del af Googles værktøjer. Søger du på et andet sprog, kan Google Translate hjælpe dig med at forstå resultaterne, og har du mere lyst til at browse med udgangspunkt i et billede frem for et søgeord, kan Google Lens til visuel søgning være et hurtigere alternativ.
Vil du udforske en by nærmere, giver Google Maps også langt flere muligheder end det simple bykort fra tip 14, f.eks. anmeldelser og ruteplanlægning.
16 – Tving Google til at inkludere specifikke ord (BEFORE:, AFTER: eller AROUND(N))
Når du søger efter historiske begivenheder eller specifikke emner, kan tidsafgrænsningerne BEFORE: og AFTER: begrænse resultaterne til indhold publiceret før eller efter en bestemt dato.
Tilføj BEFORE:ÅÅÅÅ-MM-DD eller AFTER:ÅÅÅÅ-MM-DD direkte i søgefeltet. For eksempel:
- elbil batteriteknologi BEFORE:2018-01-01 (Viser kun artikler og resultater om elbiler, der blev skrevet før 2018)
Jeg har en privatkonto på outlook der hedder …@fireman.dk.
Hvordan kan jeg evt. få videresendt mails fra outlook til min icloud konto?
Spørger fordi det er ulig nemmere med mails når man får dem online og jeg vil være ked af at droppe ..@fireman.dk
Venlig hilsen
Hej Per
Det kræver lidt flere oplysninger for, at give et konkret svar.
Man kan godt lave en viderestilling fra Outlook til en anden mailkonto, men det vil kræve at du har Outlook åben konstant.
Hvis du bruger Office 365, kan man lave viderestillingen ved at logge ind på https://www.office.com/signin. Derved undgår du at Outlook skal være åben.
Hvis du har adgang til din mail via en hjemmeside (webmail), så kan man i de fleste tilfælde også lave viderestillingen der.
Du er velkommen til at beskrive dit scenarie, så skal jeg prøve at hjælpe.
Hilsen
Stig – Helpdesken.dk