En iPhone er for mange en uvurderlig del af deres daglige liv. Den bliver brugt som vækkeur, underholdning på vej til arbejde i bussen, mails på farten og generel kontakt med personerne omkring en.
Derfor er det ofte meget ubelejligt, når ens iPhone pludselig går i stykker. Det skal helst fikses så hurtigt som muligt, så vi ikke skal gå for lang tid uden vores trofaste følgesvend i hverdagen. Og det er her, du skal finde ud af, hvad næste skridt er: Skal du gå til en reparatør eller klare det selv?
I denne artikel kan du læse om:
Få den repareret hos en iPhone-reparatør
Langt de fleste af os vil angiveligt finde iPhone-reparation i lokalområdet. Det er et godt valg, hvis du ikke har erfaring med elektronik og reparation – selvom vi alle sammen bruger elektronikken i hverdagen, har vi som regel ingen anelse om, hvordan den fungerer.
Det er smart at vælge en Apple-autoriseret reparatør, selvom det i nogle tilfælde vil være lidt dyrere end en ikke-autoriseret reparatør. Til gengæld ved du, at der bruges originale reservedele, og at reparatørerne er specielt uddannede til Apple-produkter. Desuden kan du bruge din Apple-garanti til flere typer reparationer, og du beholder din fabriksgaranti.
Green er en såkaldt Apple Service Provider, som er autoriseret af Apple til service og reparation af Apple-produkter som iPhones og MacBooks. Du kan se mere her for at finde ud af, hvordan du får repareret din iPhone hos Green.
Brug dine egne it-kundskaber
Hvis du er en smule ”tech-savvy”, kan du nu reparere din iPhone selv. De har nemlig lanceret et ”Self Service Repair”-program, så du får adgang til reservedele og manualer. Skal du ikke mere end at skifte en smadret skærm eller et dårligt batteri, kan du prøve kræfter med det derhjemme.
Du kan også finde videoer og få hjælp på hjælpefora online, hvis du er i tvivl. Det kan godt være udfordrende at reparere sin iPhone selv, men hvis du er vant til at prøve kræfter med elektronik på forskellige måder, kan du overveje.
Overvej fremtidens reparationer
Noget helt andet er, at din smadrede telefon også gerne skal få dig til at overveje fremtiden. For en iPhone bliver sjældent bare ødelagt én gang, medmindre du passer meget godt på den. Det kan derfor være en god idé at overveje, hvordan du kan undgå skader på længere sigt.
Det behøver hverken være dyrt eller besværligt. Du kan for eksempel købe et beskyttelsesglas og et godt cover. Det beskytter både fronten og bagsiden mod slag og stød. Du kan også passe på batteriet ved kun at bruge den lader, som hører med til din iPhone, eller på hele telefonen ved at sørge for, den ikke får for meget fugt eller får snavs i opladestikket.