Med en mobilholder til løb, kan du beskytte telefonen mens du løber, og samtidig lytte til musik og tracke ruten med en løbe app. Men hvilken mobilholder er den bedste løsning for dig, og hvad er fordele og ulemper ved et løbebælte og en mobilholder til at spænde om armen?
Mange af os har vores dyre iPhones eller Android telefoner med, når vi løber. Enten fordi vi bruger en løbe app, lytter til musik, eller bare fordi vi altid har mobilen med os.
Særligt nye løbere kan have gavn af at lytte til musik på løbeturen, da det dæmper følelsen af, at du “har det hårdt”, mens du træner. Hvis du bruger apps til intervaltræning eller andre træningsapps, hvor du bliver guidet på turen, er telefonen også uundværlig.
Hvis du ikke bryder dig om at have telefonen i lommen, hvilket også kan være upraktisk, så kan du købe en mobilholder til løb.
Der findes forskellige typer mobilholdere, der kan spændes om armen eller om livet. Holderne er lette at anvende, og hvis du bruger headset med ledning er telefonen tæt på øret, så ledningen er lang nok.
Klik og se indholdsfortegnelsen:
Mobilholder til løb
Når du har din smartphone til flere tusinde kroner med på løbeturen, gælder det om at beskytte telefonen bedst muligt.
Ved almindeligt løb er fugt den værste fjende, hvad enten det kommer fra regn og sne, eller fordi du sveder. Et løbebælte eller armbånd holder vand og fugt væk fra telefonen, så den ikke tager skade.
Der er selvfølgelig også risiko for, at du snubler på turen. Hvis du falder rigtig uheldigt, så er der ikke nogen mobilholder, der beskytter særlig meget, så den risiko må du tage, hvis du vil have mobilen med.
Udover at bruge din mobilholder til løb, kan du også bruge den i fitnesscenteret, hvor du oftest også har tøj uden lommer.
Mobilholder til armen
Mobiltelefonholder til løb, smartphone armband eller løbearmbånd. Kært barn har som bekendt mange navne, men alle har samme funktion, og alle er stort set ens.
Se forskellige løbearmbånd hos Incover.dk (annoncelink)
Jeg har selv prøvet flere forskellige mobilholdere, og personligt synes jeg, de fungerer rigtig fint. Du skal lige vænne dig til, at holderen kan hoppe lidt op og ned når du løber, men det er ikke noget stort problem.
En model med en god bred rem, sidder bedst og hopper mindst.
En mobilholder til løb kan købes i forskellige størrelser, så du skal være opmærksom på at vælge en, der passer til størrelsen på din mobil. Nogle holdere er designet til én bestemt telefonmodel, mens andre er universale, så de passer til flere forskellige telefoner med den samme skærmstørrelse.
Hvis du ikke bryder dig om at løbe med mobilen på overarmen, så findes der løbearmbånd til håndledet. Princippet er det samme som med armholderen, men fordelen med løbearmbåndet er, at det er lettere at aflæse skærmen, mens du løber.
En mobilholder til løb kan købes fra lige under 100,- kr og op til ca. 400,- kr.
Incover.dk har mobilholdere til alle typer smartphones.
Mobilholder bælte
Hvis du ikke bryder dig om at have telefonen på armen, så findes der forskellige typer løbebælter.
Se forskellige løbebælter hos Incover.dk (annoncelink)
Jeg bruger selv et elastisk løbebælte, som jeg er utrolig glad for. Bæltet sidder tæt rundt om livet uden at stramme, og du mærker ikke, du har det på.
Bæltet hopper ikke op og ned, og du kan dreje det, så telefonen sidder foran eller bagpå, alt efter behag.
Et løbebælte har ofte flere lommer, så der også er plads til nøgler, kreditkort, energibarer og andre småting.
Hos Den intelligente krop (annoncelink) kan du se flere forskellige typer løbebælter.
Andre artikler for dig der løber
På helpdesken.dk findes der flere andre artikler for løbere og motionister: