Markedsandelen for iPhones i Danmark ligger, afhængigt af kilden, på mellem 60 – 70 % og det er derfor ikke overraskende, at de fleste af os sætter lighedstegn mellem iPad og tablet. Men det danske marked består ikke af iPads alene og både Samsung, Lenovo, Logitech, Windows mv. har spændende produkter på markedet. Windows 11 er Microsofts nyeste version af styresystemet Windows, som de fleste kender, som det primære styresystem for de stationære og bærbare computere. Windows 11 erstatter Windows 10 og styresystemet findes også på ti tablets.
Vi vil nedenfor vurdere, hvorvidt Windows 11 bør være det foretrukne styresystem til din tablet.
Klik og se indholdsfortegnelsen:
Windows 11 – en game-changer?
Windows er et styresystem de fleste af os er meget bekendt med og Microsoft pakken med Outlook, Word, Excel, Powerpoint mv. er en fast del danskernes IT-kundskaber. Derfor er en overgang fra et iOS styresystem til Windows 11 ikke nogen skræmmende oplevelse. Microsoft pakken har længe kunnet downloades til iOS og Android enheder og brugen af Microsofts produkter er en af hovedårsagerne til, at mange vil finde kompatibiliteten til tablets med Windows 11 interessant.
Microsoft har derudover endelig udrullet den længe ventede mulighed for at downloade Android-apps til tablets med Windows 11 og det kan utvivlsomt ændre interessen for tablet-enheder som Microsoft Surface Pro 8. Denne tablet er designet til at fremhæve det bedste i styresystemet og kan give de mest optimale muligheder for arbejde, spil og kreativitet. Med tilgangen af apps kan du eksempelvis downloade din favorit app til odds og spille på samme måde som på de traditionelle iOS eller Android enheder.
Erfaringen fra iPhone-apps på en iPad eller Mac eller Android-apps i Chrome OS, har Microsoft kunne bruge til at tage de rette skridt mod at kombinere software med Surface-hardware. Windows 11 i sig selv gjorde en stor forskel for hvor attraktiv Windows tablets var, men nu hvor Android-apps er tilgængelige i Windows 11 begynder brugere at kunne få en samlet pakke og det er kan helt bestemt kaldes en game-changer på markedet for tablets.
Modspillet fra Apple
Apple er ikke kendt for at ligge på den lade side når det kommer til udvikling og i takt med Microsofts stærke tiltag vil Apple også udvikle sig i spændende retninger. Med sine løbende og meget hypede pressemøder om udvikling er Apple kendt for at holde sine brugere til ilden
Apple præsenterede i oktober 2022 sin iPad Pro med M2-chippen, der giver en utrolig ydeevne. M2 har en 8-core CPU og er 15 procent hurtigere end sin forgænger M1. Med en 10-core GPU kan der leveres langt hurtigere på den grafiske ydeevne – op til 35 procent.
Apples udvikling har dog længe haft fokus på generelle forbedringer af eksempelvis ydeevnen og man står ikke tilbage med den samme følelse af banebrydende ændringer, som det er tilfældet hos Microsoft. Omvendt er Apple produkterne iPad og iPhone i forvejen ekstraordinært brugervenlige og det kan blive svært for Microsoft at tage fra den loyale kundebase.
Hvad skal du bruge din tablet til?
Spørgsmålet om, hvorvidt du bør udskifte din iPad til en tablet med Windows 11, handler i meget høj grad om, hvad du bruger din tablet til.
For det kreative segment, som drager stor fordel af Apple Pencils svævefunktion og ProRes-videooptagelses funktionen er Windows 11 og koblingen til Microsoft pakken måske ikke så interessant. Men skal du bruge din tablet som en forlængelse af din arbejdscomputer, som i forvejen har et Windows styresystem, er koblingen tæt på perfekt. Muligheden for at benytte Android apps gør det samtidig til et endnu mere optimalt match, da arbejde og fritid kan kobles til samme enhed.
Hvad end du er kreativ, arbejder mest med Word eller blot vil bruge din tablet til fornøjelse, så har Windows 11 skabt et produkt, der er værd at udforske og du kan derfor roligt inddrage en tablet med Windows 11 i dine overvejelser ved dit næste tablet køb.