Slå “Gentag advarsler” fra ved beskeder på iPhone

Teksten kan indeholde reklamelinks

Gentag advarsler er en iPhone påmindelsesfunktion. Når du modtager en ny SMS besked eller mail på din iPhone, bipper telefonen, så du bliver opmærksom på beskeden. Hvis du ikke åbner beskeden med det samme, vil du efter to minutter få endnu en påmindelse om, at du har en ulæst besked.

Det kan selvfølgelig være meget praktisk at få flere notifikationer, og hvis du ønsker det, kan du modtage helt op til 10 ekstra advarsler.

Det er dog også muligt at slå de ekstra advarsler fra, så telefonen kun bipper én gang, når beskeden modtages.

Slå “Gentag advarsler” fra, eller ret antallet af advarsler

For at ændre antallet af gentagne advarsler skal følge denne vejledning:

  • Åbn Indstillinger – Gå til startskærmen og tryk på appen “Indstillinger” for at åbne den.
  • Gå til Notifikationer – Rul ned og tryk på “Notifikationer” i menuen.
  • Vælg Beskeder – Find og vælg beskeder i listen.
  • Tilpas notifikationer – Vælg Tilpas notifikationer.
  • Gentag advarsler – Tryk på knappen Gentag advarsler.
Gentag advarsel
Sådan slår du gentag advarsler fra på iPhone

Vælg hvor mange ekstra notifikationer du ønsker. Hvis du vælger Aldrig, bipper telefonen kun en enkelt gang, når du modtager en besked.

Hvis du vælger at gentage advarslen 1 gang, vil du få en advarsel, når du modtager en ny besked, og yderligere en advarsel to minutter senere. Du kan vælge at gentage advarslen helt op til 10 gange, hvis du ønsker det.

Fordele og ulemper ved at ændre antallet af advarsler

Der er naturligvis både fordele og ulemper ved at ændre, hvor mange gange en advarsel skal lyde.

Fordele

Ved at ændre antallet af advarsler på din iPhone kan du minimere antallet af gange telefonen bipper, og dermed antal forstyrrelser. Færre bip kan også hjælpe med at reducere stress, da færre notifikationer betyder mindre pres for konstant at tjekke telefonen. Desuden kan en mere kontrolleret notifikationsstrøm hjælpe med at forlænge batterilevetiden, da færre skærmtændinger og lyde sparer strøm.

Ulemper

På den anden side kan reducering af antallet af advarsler betyde, at du måske går glip af vigtige beskeder eller opdateringer. Det kan være kritisk, hvis du venter på vigtige beskeder fra arbejdspladsen, familie eller venner. Manglende gentagne advarsler kan også resultere i, at du overser vigtige påmindelser, hvilket kan føre til forsinkelser eller glemte opgaver.

Ved at overveje både fordele og ulemper kan du tage en mere informeret beslutning om, hvordan du bedst justerer dine notifikationsindstillinger for at passe til dine personlige og professionelle behov.

Ændring af beskedtonen

Hvis du vil ændre beskedtonen, kan du gøre det ved at gå ind i Indstillinger -> Lyde -> Beskedtone og vælge blandt de forskellige muligheder.

Hvis du ikke kan nøjes med de indbyggede toner, findes der en masse apps med flere forskellige ringetoner – Bare søg efter “Ringetoner” i App Store, så kommer der flere apps frem.

Flere tips til iPhone og iPad

9 kommentarer til “Slå “Gentag advarsler” fra ved beskeder på iPhone”

  1. iPhone 3 GS 16GB
    Kan man indstille den til at den ringer i længere tid ved indgående opkald.
    F.eks. 15 eller 20 sekunder, før den går på mobilsvar ??

  2. når jeg opretter en ny begivenhed i min kalender, ønsker jeg ikke en advarsel. Jeg har checket ALLE indstillinger og ændret til “ingen”. Når jeg opretter en ny begivenhed, oprettes den uden advarsel, men hvis jeg så åbner begivenheden, er der sat en advarsel til 10 min. før begivenheden og en Anden advarlse til 10 min før. Jeg har ændret indstilling i “gentag advarsel”, som jeg har læst her på siden. Hvordan får jeg slået allle de advarsler fra?

    • Hej Lisbeth

      Hvis du synkroniserer din kalender med en mailserver, f.eks. Exchanges eller lignende (f.eks. på dit job), er det muligt at muligt at serveren overstyrer indstillingerne. Du kan deaktivere alle kalender påmindelser ved at gå i Indstillinger -> Lyde -> Kalenderadvarsler

      Håber det løser dit problem 🙂

      Vh
      Stig

      • Jeg synkroniserer aldrig min kalender, tlf. er min private og det er min private gmail der er på tlf.
        Kaldenderadvarsler er sat til “ingen” i – indstillinger- lyde.

  3. Jeg har præcis det samme problem som Lisbeth. Telefonen er min private, kalenderadvarsler er slået fra og jeg skriver aftalerne direkte ind i telefonen.
    Og når jeg skriver dem ind står der at der ingen advarsler er. Når jeg efterfølgende åbner aftalen er der sat en advarsel 10 min før.

  4. Jeg havde akkurat samme irriterende problem, men fandt en side som henviste til, at en synkronisering med sin google-konto kunne overstyre opsætningen af advarsel. Så nu har jeg på min google-konto fjernet “begivenhedsunderretninger”, som jeg tror, at det er de advarsel, der popper op! Har lige lavet en test-kalender-note, og det ser ud til at virke!

  5. Min telefon bipper kun én gang når jeg modtager en besked, men bipper igen når beskeden åbnes. Jeg kan ikke slå det fra, kan I hjælpe?

Der er lukket for kommentarer.