Der var engang, hvor man skulle installere et program eller noget software og filer på computeren for at kunne spille selv forholdsvis simple spil. Det kunne tage en del tid og nogle gange viste det sig, at programmet slet ikke fungerede på ens computer, når man endelig havde fået det indlæst.
Det er ikke rigtigt noget, der forekommer så meget i dag. I dag kan man åbne et casinospil direkte i browsere som for eksempel Chrome, Safari eller Firefox, helt uden at der skal installeres nogen form for software eller filer først. Det gælder også på platforme som CasinoMoto Danmark, hvor spillene kan tilgås direkte gennem browseren.
Det virker måske ikke som noget særligt, men der ligger faktisk en hel del teknologi bag det hele. Især når man tænker på, hvor avancerede nogle af spillene efterhånden er blevet.
Farvel til Flash og goddag til HTML5
Hvis man hører til den gruppe af mennesker, som brugte internettet i 00’erne, så kan man sikkert godt huske Adobe Flash. Det blev nemlig brugt til alt lige fra små animerede reklamer til computerspil, som kunne spilles direkte på hjemmesider.
Flash havde dog nogle begrænsninger her og der. Det krævede blandt andet et plugin, og det var ikke usædvanligt, at brugerne skulle opdatere eller geninstallere det for at få tingene til at fungere. På mobiltelefoner var problemerne endnu større. Apples iPhone understøttede eksempelvis aldrig Flash i Safari. Løsningen på dette blev blandt andet HTML5, som efterhånden overtog mange af Flashs tidligere opgaver.
HTML5 er ikke i sig selv et programmeringssprog, men en del af den teknologi, der bruges til at opbygge moderne hjemmesider. Sammen med JavaScript og CSS kan det bruges til at udvikle spil med både lyd, grafik og animationer.
En af fordelene er, at det samme spil i mange tilfælde kan fungere på både en computer, tablet og mobiltelefon. Udviklerne skal stadig tage højde for forskelle mellem enhederne, men arbejdet er blevet betydeligt lettere.
Hvad sker der, når man trykker på spin?
Tag en almindelig digital spilleautomat. På skærmen ser man nogle hjul, forskellige symboler og en knap, der sætter det hele i gang. Det ser enkelt ud. Bagved foregår der imidlertid flere ting på én gang.
Når man trykker på knappen, bliver handlingen registreret af spillets software. JavaScript sørger for en stor del af det, der sker i browseren. Det gælder eksempelvis animationerne, opdateringen af skærmen og kommunikationen med spillets server.
Selve resultatet bliver i mange casinospil bestemt ved hjælp af en såkaldt Random Number Generator, normalt bare kaldet RNG.
Det er en algoritme, der genererer tal, som bruges til at afgøre udfaldet af spillet. I en spilleautomat kan det eksempelvis være kombinationen af symboler på hjulene.
Det er værd at bemærke, at de roterende hjul først og fremmest er en visuel fremstilling. Resultatet kan allerede være fastlagt, inden animationen er færdig.
Grafikken kræver mere, end man skulle tro
Der er stor forskel på de første digitale spilleautomater og de spil, der udvikles i dag. Tidligere bestod grafikken ofte af nogle få symboler og en ret simpel baggrund.
Nu kan et spil indeholde detaljerede landskaber, figurer i bevægelse og animationer, der fylder hele skærmen. For at få det hele til at fungere bruger udviklerne bag spillende blandt andet ting som Canvas og WebGL.
Canvas kan bruges til at tegne grafik direkte i browseren. Det er især godt at bruge når man arbejder med todimensionelle elementer, som skal opdateres relativt hurtigt. WebGL giver mulighed for mere avancerede grafiske effekter og kan udnytte enhedens grafikprocessor. Men det er dog ikke ensbetydende med, at alle spil fungerer lige godt på alle enheder.
Hvis man har prøvet at åbne et grafisk tungt spil på en ældre mobiltelefon, så har man måske oplevet, at animationerne hakker lidt i det. Det er ikke nødvendigvis internetforbindelsen, der er skyld i det. Telefonens processor og grafikchip kan ganske enkelt have svært ved at følge med.
Serveren klarer en stor del af arbejdet
Når man starter et casinospil op på sin computer eller sin mobil, så kan det for det utrænede øje godt se ud som om at det hele foregår direkte i browseren. Men sådan hænger det dog ikke helt sammen. En stor del af arbejdet bliver nemlig klaret af eksterne servere, som blandt andet håndterer alt lige fra spilresultater, kontooplysninger og forskellige transaktioner.
Hver gang der sker et eller andet inde i spillet, så kan browseren sende oplysninger til serveren, som behandler dem og sender et svar tilbage. Det er også en af grundene til, at spiludviklerne kan rette fejl og opdatere forskellige funktioner, uden at man selv skal downloade noget.
Det kræver selvfølgelig at forbindelsen mellem browseren og serveren fungerer godt. Hvis internetforbindelsen ryger midt i et spil, så kan kommunikationen godt blive afbrudt, og så er det ikke sikkert, at spillet kan fortsætte, før forbindelsen er tilbage igen.
Live casino er en lidt anden historie
Når man vender blikket mod live casino spil, så er der tale om en lidt anden teknologi. Her er der nemlig ikke kun tale om computerskabte spil, men der derimod også tale om videooverførsel af live spilsessioner med rigtige dealere fra et ægte spilstudie. Det stiller helt naturligt nogle særlige krav.
Videobilledet som optages lige skal sendes til spillerens browser samtidig med at spillets øvrige funktioner også skal kunne kommunikere med serveren. Det kan eksempelvis være hvis en spiller placerer en indsats ved et roulettebord, så skal systemet her kunne registrere den på det rigtige tidspunkt. Derfor er forsinkelse på forbindelsen også en ekstremt vigtig faktor. Forbedret streamingteknologi kan hjælpe med at holde forsinkelsen nede, mens videokomprimering begrænser mængden af data, der skal overføres. Der findes også nogle løsninger som automatisk justerer billedkvaliteten, hvis internetforbindelsen bliver langsommere.