Når man arbejder med den moderne teknologi, så er det i den grad vigtigt at prioritere det helt rigtige mobilnet, for uden det kommer man bare ikke langt i løbet af en arbejdsdag. Der findes flere muligheder for at finde frem til den helt rigtige internetudbyder og for at holde det simpelt for dig, får du her listet op hvad du bør vægte og hvad der måske kan være mindre vigtigt.
I denne artikel kan du læse om:
Få et godt overblik med en oversigt over muligheder
Der findes flere mobilnetudbydere i Danmark, men faktisk er der slet ikke så mange, at det er helt i hen i hegnet at finde frem til den rigtige før dagen er omme igen. Det er blot vigtigt, at du skelner mellem mobildækningsudbyder og abonnementsudbyder, for det er ikke altid lige den samme.
Se oversigt her for at danne dig et generelt indtryk af, hvad der er at finde af forskellige abonnementer. Der kan dukke nogle op, som du endnu ikke har hørt om, mens der helt sikkert også vil være selskaber, du allerede har kendskab til. Selve oversigten viser abonnementer, og er faktisk ikke dit step 1 i din søgen om det rigtige mobilnet.
Undersøg hvilket signal du skal bruge og hvor signalet kommer fra først
Step et for dig i din søgen bør i stedet for at finde et abonnement være, at du undersøger hvordan din mobildækning kan blive bedst. Der er 3 mobilnetudbydere i Danmark og hvis du ryster på hovedet over dette, er det ret tænkeligt fordi du allerede har mange flere selskaber i tankerne, men de selskaber der ikke er de 3 mobilnetudbydere i landet, har ret sikkert blot lejet sig ind hos de 3, der ejer selve masterne.
Lad os prikke hul på ballonen og afsløre navnene på de selskaber der har mulighed for at give dig mobildækning i Danmark. TDC, 3 mobil og Telia. Disse 3 selskaber er altså dem, der ejer de signalmaster, der er placeret rundt omkring i det danske land, og som sørger for at dække os alle ind med enten 3G eller 4G og for nogle endda 5G-netværk.
For at få det bedste mobilnet, er det vigtigt, at du sætter dig ind i hvilket behov du har, og hvor du befinder dig i landet. Er du en person, der er i flyvende fart, og befinder dig mange steder, bør du gå med den generelle bedste løsning på mobilnet som er TDC, men er du derimod 4G-modtager, og du kan se på dækningskort for de forskellige udbydere at der du befinder dig, vil Telia være den bedste udbyder, så kan det sagtens tænkes at det er det bedste valg for dig at gå videre med.
Vælg det abonnement der giver mest mening for dig og dine behov
Så snart du har fundet frem til hvor og hvilken type dækning du er ude efter, kan du gå videre til at finde det bedste abonnement. Her er der igen forskel på hvem man er, for snakker du meget eller bruger du meget data, så er det selvfølgelig en klar fordel at finde abonnementer hvor du enten får fri tale eller fri data, alt efter hvad du har mest behov for at finde.
Med ovenstående oversigt, vil du hurtigt kunne skimme dig frem til de abonnementer der prismæssigt bedst falder ind til dine behov men også hvilke aftaler der er med i den pågældende pakkeløsning som du kigger på. Falder de bedste løsninger ikke lige på TDC, 3 mobil eller Telia, så må du ind og undersøge hvilke master der bliver benyttet hos den abonnementsudbyder som du har kig på.
Mange ved allerede at under TDC’s net befinder store kanoner som f.eks. Telmore og Yousee sig også, men hvis du er usikker, kan du altid finde frem til hvor de forskellige selskaber får deres signal fra, så du sikrer dig det bedste mobilnet.