Find min iPhone er en af de smarteste funktioner din iPhone har. Hvis du har mistet din iPhone eller iPad, kan du lokalisere den med funktionen “Find min iPhone”. Det kræver blot at funktionen er aktiveret, inden du mister den.
Funktionen Find min iPhone viser dig på et kort, præcis hvor din iPhone eller iPad befinder sig.
Blot skal du huske at kontrollere om disse simple indstillinger er sat, inden du mister din iPhone. På alle nyere iPhone’s er Find min iPhone altid aktiveret som standard.
Klik og se indholdsfortegnelsen:
Aktiver Find min iPhone og Find min iPad
Hvis du har glemt din iPhone eller iPad til et møde eller hos en bekendt, men ikke kan huske hvor, er der hjælp at hente.
På din iPhone eller Ipad trykker du på knappen Indstillinger og derefter på dit navn øverst på skærmen.
Tryk på iCloud og kør ned og tryk på Find min iPhone
Funktionen Find min iPhone og gerne Send seneste lokalitet skal være slået til.
Find min iPhone registrerer hvor din iPhone befinder sig og Send sidste lokalitet sender den senest kendte lokation, i tilfælde af at telefonen løber tør for strøm.
Når funktionen er aktiveret behøver du ikke at gøre mere.
Hvis du får brug for at sende din iPhone til reparation, vil serviceværkstedet sandsynligvis kræve du deaktiverer Find min iPhone. Hvis telefonen skal nulstilles eller gendannes, kan du kun ske hvis Find min iPhone er slået fra.
Sådan kan du finde din iPhone og iPad
Når du får brug for at lokalisere din enhed, skal du tænde din computer og logge ind på iCloud.com med dit Apple ID, og klikke på knappen Find iPhone. Du kan også downloade app’en Find min iPhone, og bruge den på en iPhone eller iPad.
Efter et kort øjeblik har Find min iPhone fundet de enheder hvor funktionen er aktiveret, og hvor du er logget på med dit Apple ID. Hvis du f.eks. bruger samme Apple ID på din iPhone og din iPad, så kan du se dem begge.
På kortet der kommer frem, vil du kunne se hvor din iPhone befinder sig, eller i hvert fald præcist nok til, at du burde kunne komme i tanke om, hvor du har glemt den.
Du har mulighed for at sende en besked, der popper op på skærmen på din iPhone, samtidig med at der afspilles en høj lyd. Det gør du ved at klikke på prikken på kortet der indikerer din telefon, og vælge den ønskede funktion.
Du kan eventuelt skrive dit navn og et alternativt telefonnummer i beskeden, og håbe på at ærlige menesker finder den.
Du har også mulighed for at låse din iPhone, så andre ikke har adgang til indholdet. Det er den funktion der hedder Mistet. Beskederne du sender vil blive vist på skærmen, selvom den er låst.
Bemærk at det kun er muligt at spore din iPhone, hvis den har forbindelse til internettet. Hvis den er slukket, vil du ikke kunne spore eller låse den, før den igen kommer online.
Hvis din iPhone ikke er online, kan man markere Send e-mail når fundet, så modtager man en e-mail når telefonen er online igen. I mailen kan du se adressen hvor telefonen befinder sig.
Du får besked hvis nogen logger på din iCloud
Hvis nogen logger ind på iCloud med dit Apple ID, får du besked på mail. Det er din sikkerhed for at andre ikke, uden videre, bruger din konto.
Det betyder selvfølgelig også, at du hvis du logger på en anden persons iCloud for at finde ud af, hvor en personen befinder sig, så vil de få besked om det.
Ekstern sletning af din iPhone
Du har sikkert en del oplysninger på din iPhone, som du ikke ønsker at uvedkommende får fingre i.
Har du mistanke om at din iPhone er blevet stjålet, har du mulighed for at lave en såkaldt Ekstern sletning. En Ekstern sletning ruller din iPhone tilbage til fabriksindstillingerne, og sletter derved alle oplysninger på den.
I tilfælde af at du får din iPhone igen, kan du indlæse en sikkerhedskopi fra iTunes (Hvis du da har husket at lave en backup).
Læs mere om hvordan du sletter data på en mistet iPhone
Lås iPhone og iPad med kode
Hvis du vil forhindre at andre får adgang til dine data, er det altid en god idé at låse din iPhone og iPad med kode.