Scanning af dokumenter til Dropbox med iPhone og Android

Scanne dokumenter til Dropbox

Scanning af dokumenter er let og ligetil. Tidligere skulle man have en fysisk scanner, for at kunne scanne og digitalisere dokumenter.

Det er ikke længere nødvendigt med en scanner, for du kan bruge din telefons kamera i stedet. Let og enkelt, og du har altid “scanneren” med dig.

Brug Dropbox app til scanning af dokumenter

Der findes en masse apps der kan scanne dokumenter, men nu kan du scanne dokumenter til Dropbox, direkte fra Dropbox app’en. Når du scanner direkte til Dropbox, har du altid adgang til dine indscannede dokumenter, både fra mobilen og computeren.

Dokumenterne kan let deles eller videresendes med f.eks. mail, og hvis du har mulighed for at printe fra din telefon, kan du også benytte den mulighed.

Dropbox bruger som nævnt din telefons kamera til at scanning af dokumenter, og du kan gemme dokumenterne i en hvilken som helst mappe i din Dropbox. Du vælger selv om dokumenterne skal gemmes i PDF eller PNG format.

App’en er super god, hvis du vil gemme kvitteringer eller hele dokumenter i din Dropbox.

Jeg har scannet mange dokumenter med min iPhone, og kvaliteten bliver overraskende god.

Scanning af dokumenter til Dropbox

Vi forudsætter at du allerede har installeret Dropbox app’en på din telefon eller tablet, og at du har oprettet en Dropbox konto.

Hvis du ikke har en Dropbox konto, skal du oprette en inden du læser videre (det er helt gratis)

Scanning af dokumenter til Dropbox
Scan dokumenter med mobilen
  • Åbn Dropbox app’en
  • Tryk på det store plustegn i bunden af skærmen
  • Vælg Scan dokument
    • Hvis app’en beder om adgang til dit kamera, skal du acceptere det
  • Hold telefonen over det dokument du vil scanne, indtil app’en automatisk tager et billede
    • Sørg for at holde telefonen så præcist over dokumentet som muligt, og at belysningen i lokalet er god
  • Hvis du vil have flere sider i samme fil, så klik på ikonet med de to sider nederst til venstre
    • Du kan bytte om på rækkefølgen af de scannede dokumenter ved at trykke på Arranger og “trække” dokumenterne til den ønskede rækkefølge
  • Ikonet i midten giver adgang til at ændre på scanningen, hvis det er nødvendigt
  • Ikonet til højre roterer det scannede dokument
  • Når du er tilfreds med kvaliteten trykker du på Næste i højre hjørne
  • Indtast filnavn, vælg PDF eller PNG format og vælg hvilken mappe filen skal placeres i
  • Tryk Arkiver for at gemme dokumentet

Nu ligger dit scannede dokument i din Dropbox folder, og du kan altid finde det der.

Gode råd ved indscanning af dokumenter

For at opnå den bedst mulige kvalitet på dine scannede dokumenter, er her et par tips du kan følge.

  • Belysningen i lokalet hvor du scanner skal være god
    • Dagslys er bedst, da lamper let kan give genskær og skygger på papiret. Prøv dig frem, og find et godt sted at scanne
  • Papiret du scanner skal være så glat som muligt, og uden for mange “folder”
  • Underlaget som dokumentet ligger på skal have en kontrastfarve, så app’en let kan finde hjørnerne på papiret
    • Mørkt underlag til hvidt papir osv.
  • Undgå at ryste for meget på hånden
    • Hvis du skal scanne mange dokumenter, kan du benytte en holder som den på billedet
Lazy Holder til scanning af dokumenter
Scan dokumenter med Dropbox og en telefonholder

Se denne – og en masse andre smarte telefonholdere hos Evermart.dk (annoncelink)

Del dokumenter i Dropbox

Hvis du vil dele dine indscannede dokumenter, med andre, så start med at gå ind på dokumentet du vil dele.

Tryk på Del og indtast mailadressen på personen (eller personerne) du vil dele med. Skriv eventuelt en besked og tryk Send.

Nu modtager personen en mail med et link til din fil.

Du har også mulighed for at sende et link til dokumentet i en besked, f.eks. SMS eller Messenger.

Andre artikler med tips til Dropbox

Hjælp mig med at dele artiklen