Dropbox er genial, når du skal gemme og dele filer, dokumenter og billeder, med disse Dropbox tips kan din konto også bruges til mange andre nyttige ting.
Vidste du f.eks. at du kan kopiere filer, lave backup af din hjemmeside, lave tekstbehandling og meget mere, og at alt dette er ganske gratis.
Læs videre og få gode tips til, hvordan du udnytter din Dropbox konto bedre.
Hvis du endnu ikke har oprettet en Dropbox konto, så vil jeg anbefale, at du læser artiklerne:
I denne artikel kan du læse om:
Del et billede eller et dokument i Dropbox
Hvis du har nogle filer du vil dele med andre, så er Dropbox genial til formålet. Det kan f.eks. være, du vil dele nogle feriebilleder med familien, eller nogle dokumenter med kollegaer og studiekammerater.
Du kan give andre adgang til nogle enkelte filer, eller til en hel mappe i din Dropbox.
Du kan læse mere om at dele dokumenter her – Del en fil i Dropbox
Bed andre om at dele en fil med dig
Ligesom du kan dele filer med andre, kan du bede andre om at dele en fil med dig.
- Log ind i din Dropbox på en computer
- Klik på Filer og Filanmodninger
- Klik på knappen Anmod om filer
- Skriv hvad du beder om f.eks. “Send mig billederne fra festen” og vælg hvor de skal gemmes
- Skriv mail adressen til den du vil sende anmodningen til
- Modtageren får en mail med et link til at sende filerne
Det er en super smart og brugbar funktion, specielt hvis dine venner ikke selv husker at sende filerne til dig.
Scan med din mobil og send til Dropbox som PDF
Der findes en del apps til smartphones, der kan scanne og uploade dokumenter til Dropbox. F.eks. Genius Scan.
Nu har Dropbox imidlertid selv indbygget en scannefunktion direkte i Dropbox app’en, så du ikke længere har brug for 3. parts programmer.
Jeg har beskrevet funktionen i artiklen Scanne dokumenter til Dropbox
Brug Dropbox som din primære dokumentmappe
Hvis du gemmer de fleste af dine dokumenter og billeder i Dropbox, kan du indstille Windows Dokumentmappen til at pege direkte på din Dropbox mappe. Det gør det lidt lettere at åbne og gemme dokumenter.
Højreklik på mappen Dokumenter -> Egenskaber -> Placering -> Flyt -> Marker Dropbox mappen der ligger på C:\Users\DitBrugernavn\Dropbox og klik Vælg mappe.
Tag backup af din WordPress blog med UpdraftPlus
Hvis du har en WordPress blog, kan du opsætte en automatiseret backup af database, temaer, plugins og uploads og sende en kopi til Dropbox.
I WordPress skal du installere et plugin, der hedder UpdraftPlus
Det er meget let at opsætte med de ønskede funktioner, og hvis du får brug for at indlæse en backup, kan du gøre det direkte fra dette plugin.
Jeg bruger selv UpdraftPlus til at tage backup af mine WordPress sider, og det fungerer upåklageligt.
Du kan læse mere om UpdraftPlus i artiklen WordPress Backup til Dropbox eller Google Drive – Sådan gør du
Skriv en hurtig tekst og gem den på Dropbox
Writebox er et lille simpelt tekstbehandlingsprogram der gør det muligt at skrive og gemme en tekstfil i Dropbox.
Som i et rigtigt tekstbehandlingsprogram kan du åbne, redigere og gemme dine filer. Der er mulighed for at ændre skrifttype, farve og størrelse og det er muligt at ændre baggrundsfarve i dokumentet.
På trods af de ret begrænsede muligheder, er det en sjov og brugbar app.
Har du endnu ikke en Dropbox konto?
Har du endnu ikke en Dropbox konto, så benyt linket her, så får både du og jeg 500Mb ekstra plads, når du opretter en konto.
Dine egne Dropbox tips
Hvis du nogle gode Dropbox tips til hvordan man får mere glæde af sin Dropbox konto, så send endelig en kommetar.