Et budget i Google Sheets er et regneark, hvor du samler dine indtægter og udgifter i faste kategorier, så du løbende kan følge med i, om dit forbrug matcher det, du har planlagt. Regnearket kan bygges helt fra bunden i en tom fane, eller du kan tage udgangspunkt i en af de færdige budgetskabeloner, som ligger i Google Sheets’ eget skabelongalleri.
I praksis fungerer et Google Sheets-budget på samme måde, som mange kender fra Excel: en oversigt med kolonner til kategori, budgetteret beløb, faktisk forbrug og forskellen mellem de to. Sætter du fx 2.500 kroner af til madvarer i januar, kan du løbende trække fra beløbet, hver gang du har lagt varer i indkøbskurven i supermarkedet, og med det samme se på skærmen, om der stadig er råd til weekendens indkøb.
Sådan opretter du dit budget i Google Sheets
Du behøver ikke være øvet i regneark for at komme i gang. De grundlæggende trin er:
- Åbn Google Sheets og opret et nyt, tomt ark, eller find en budgetskabelon under “Fra skabelongalleri”.
- Opret kolonner til kategori, budgetteret beløb, faktisk forbrug og forskel.
- Brug en simpel formel som =B2-C2 til automatisk at beregne forskellen mellem det budgetterede og det faktiske forbrug for hver kategori.
- Tilføj betinget formatering, så celler skifter farve, hvis en kategori går over budget.
- Opret en fane pr. måned, eller byg videre på samme ark med separate kolonner for hver måned.
Vælger du en færdig skabelon i stedet, får du typisk et dashboard, hvor totaler og grafer allerede er sat op, så du kun skal udfylde tallene.
Vælg en budgetmetode, der passer til dig
Selve opsætningen i Google Sheets afhænger af, hvilken budgetmetode du vælger. De tre mest almindelige at bruge i et regneark er:
- Nulbaseret budget: Al indkomst fordeles på kategorier, så budgetteret beløb minus indkomst går i nul – ikke fordi alt bliver brugt, men fordi hver krone har et formål.
- Kuvertbudget: En variant af det nulbaserede budget, hvor du tænker på hver kategori som en digital “kuvert” med et fast beløb, du kan bruge fra, indtil den er tom.
- 50/30/20-budget: En simplere model, hvor omkring halvdelen af indkomsten går til faste behov, en mindre andel til ønsker, og resten til opsparing og afvikling af gæld.
Nulbaserede og kuvertbaserede budgetter kræver lidt flere kategorier at holde styr på, men giver samtidig det bedste overblik, hvis du gerne vil se præcis, hvor pengene forsvinder hen. 50/30/20-modellen er ofte et godt sted at starte, hvis kategorier i det hele taget virker uoverskuelige.
Sæt kategorierne rigtigt op
Antallet af kategorier bør matche dit behov for detaljer. Er du ny til budgettering, er det som regel nok at starte med 10-15 overordnede kategorier som bolig, mad, transport, forsikring, opsparing og personlige udgifter. Med tiden kan du dele kategorier op, fx så “transport” bliver til separate linjer for benzin, forsikring og vedligeholdelse.
Det kan også give mening at oprette faste opsparingspuljer i regnearket til udgifter, der kun kommer få gange om året, som bilforsikring, julegaver eller ferier. I stedet for at blive overrasket af en stor regning kan du sætte et fast beløb af hver måned, så pengene allerede ligger klar, når regningen falder.
Google Sheets eller Excel – hvad skal du vælge?
Google Sheets kræver ingen licens og fungerer direkte i browseren eller i mobilappen, hvilket gør det nemt at logge et køb, mens du stadig står i kassen. Excel har til gengæld ofte flere avancerede formler og pivottabel-funktioner, hvis du foretrækker at arbejde offline eller allerede har licensen gennem arbejdet. Vil du se, hvordan de to værktøjer sammenlignes i en konkret budgetsituation, kan du kigge på hvordan du holder styr på et spillebudget i Excel eller Google Sheets, hvor principperne for kategorier og opfølgning er de samme, blot anvendt på en anden type udgift.
Del budgettet og opdater det løbende
En af de praktiske fordele ved Google Sheets er, at du kan dele arket med en partner eller resten af familien og redigere det samtidig, uden at nogen behøver en betalt konto. Har du variabel indkomst, fx fra freelanceopgaver eller flere lønkilder, kan det være en god idé først at få overblik over lønudbetalingerne, før du fordeler beløbene ud på budgettets kategorier – så stemmer indtægtssiden af budgettet med det, der rent faktisk går ind på kontoen.
De fleste, der bruger et regneark til budget, opdaterer det manuelt et par gange om ugen. Det kræver lidt mere disciplin end en app med automatisk banksynkronisering, men giver samtidig et bevidst forhold til hvert enkelt køb, fordi du selv skal skrive beløbet ind.
Undgå de mest almindelige fejl
- Glem ikke uregelmæssige udgifter som forsikring eller gaver – lav en pulje til dem i stedet for at overraskes senere.
- Gør ikke budgettet for stramt fra start; et urealistisk lavt beløb i en kategori giver ofte op efter få uger.
- Spring ikke småindkøb over i registreringen – de lægger sig hurtigt sammen til et større beløb, end man tror.
- Følg budgettet op midt i måneden, ikke kun ved månedens slutning, så du kan nå at justere i tide.
- Giv ikke op efter en enkelt dårlig måned; juster i stedet kategorierne, så de passer bedre til virkeligheden.
Går budgettet ofte i minus, kan det også være værd at kigge på indtægtssiden af regnearket. Der findes flere konkrete måder at øge sin indkomst på, som kan give budgettet mere luft, uden at du behøver skære yderligere i udgifterne.