Opret en fælles kalender på iPhone og del den med din partner, børnene, eller hvem du har lyst til. Når du laver en delekalender, kan du synkronisere din iPhone kalender med en anden iPhone, så I begge kan se aftalerne i kalenderen. Flere personer kan dele den samme kalender, og alle kan se og oprette nye aftaler i kalenderen.
Vi kender alle problemet med at huske at opdatere hinanden med ugens aftaler, som man hver især lægger ind i sin kalender.
Hvis du opretter en delt kalender på din iPhone, kan alle du giver adgang oprette aftaler. Aftalerne synkroniserer automatisk kalenderne hos alle, så ingen aftaler bliver glemt.
I vores lille familie på 4 personer er der nok at holde styr på. Alt fra fodboldkampe, forældremøder, caféaftaler, overarbejde, skiftende arbejdstider osv. bliver ført ind i kalenderen, så ingen er i tvivl om ugens program.
Klik og se indholdsfortegnelsen:
Hold kalenderne adskilt
Jeg bruger min iPhone kalender i forbindelse med jobbet, og jeg er ikke interesseret i at blande jobrelaterede møder og private aftaler sammen.
Derfor har jeg oprettet en ekstra kalender på mobilen. Jeg kan selv se aftaler fra begge kalendere, men jobbet kan kun se firmakalenderen, og fruen og børnene kan kun se familiekalenderen, mens jeg stadig har min egen private kalender, som kun jeg selv kan se.
Kalenderne er adskilt, men alle aftaler kan ses samtidigt. Du kan give hver kalender sin egen farve, så du let kan se, hvilken kalender aftalen ligger i.
Hvordan laver man en fælles kalender på iPhone?
Start med at oprette en ny kalender.
- Åbn Kalender app’en på din iPhone
- Tryk på Kalendere i bunden af skærmen
- Her kan du se de kalendere der er oprettet på telefonen
- Tryk på Tilføj kalender
- Indtast et navn til kalenderen (f.eks. Familie)
- Under konto vælger du iCloud
- Under Farve vælger du den farve aftalerne skal have i kalenderen
- Forskellige farver gør det lettere at kende aftalerne fra hinanden
- Tryk Ok for at oprette kalenderen
Nu er kalenderen oprettet, og du kan dele den med andre. Personerne du deler med, skal have iCloud.
- Tryk på det lille “I” ud for kalenderen
- Vælg Tilføj person
- Skriv mailadressen til personen du vil dele med og tryk Tilføj
- Personen modtager en mail med et link til at få adgang til kalenderen
- I indstillingerne for kalenderen, kan du se om personen har accepteret, og du kan give personen tilladelse til at foretage ændringer i kalenderen
- Tilføj alle de personer du har brug for
- Under punktet Delte begivenheder kan du vælge at få besked, hver gang en anden person ændrer i kalenderen
Kalenderen er nu delt, og når en person opretter eller ændrer en aftale i den fælles iPhone kalender, bliver ændringen synkroniseret ud til de øvrige iPhones.
Du kan til enhver tid stoppe delingen med de enkelte personer.
LÆS OGSÅ: Sådan får du ugenumre i iPhone kalenderen
Kalender app til iPhone
Hvis du hellere vil administrere dine delte aftaler et andet sted, end i en fælles kalender på iPhone, så findes der en udmærket kalender app.
PlenoFamilie er en planlægningskalender og opgaveliste som kan deles med alle i familien.
App’en indeholder en kalender med ugenumre, og det er muligt at tildele opgaver til én eller flere personer samt sætte påmindelser når opgaven skal startes.
Alle data lagres i skyen, og det er muligt at bruge app’en, selv når du ikke har internetadgang.
Super lækker og brugbar app som kan bruges af alle travle børnefamilier.
Du kan hente PlenoFamilie i App Store
Hvis du er i tvivl om hvordan man henter app’s, så læs “Hvordan henter man en app på iPhone“
FAQ om at dele iPhone kalender
Her får du svar på de 5 mest stillede spørgsmål om at dele kalender på iPhone
Du skal oprette en ekstra kalender på din telefon, som kan deles med andre. Du kan give andre personer adgang til at slette og oprette aftaler, eller du kan nøjes med at give dem læseadgang. Se guiden herover og opret en delt kalender på 5 minutter.
Det gør du ved at oprette en ekstra kalender i din iPhone kalender app. Ved at give andre adgang til kalenderen, kan alle med adgang se aftalerne, og du bestemmer selv, hvem der må oprette nye kalenderbegivenheder og slette aftaler.
Du kan dele din private kalender, eller du kan oprette en ny kalender, som du deler. Du kan se alle aftalerne i din iPhone kalender, uanset hvor mange forskellige kalendere de opretter.
Når først den delte kalender er oprettet (se guiden herover) Så synkroniserer kalenderen automatisk, hver gang der bliver oprettet, redigeret eller slettet en kalenderaftale. På den måde har alle med adgang til kalenderen altid de opdaterede aftaler tilgængelig.
Du kan dele din kalender, eller oprette en ekstra kalender, der kan bruges som familiekalender, jobkalender tl sportsholdet, eller præcis hvad du ønsker.
Flere iPhone tips
Her er et par andre artikler fra Mobilkategorien på Helpdesken.dk med tips til iPhone, som du sikkert vil synes om: