App’en Shazam kan genkende musik, der bliver spillet i radioen eller i fjernsynet, og fortælle titlen på sangen, og hvem kunstneren er. Hvis du hører en god sang som du ikke kender, åbner du bare Shazam på din telefon, og i løbet af få sekunder får du alle oplysningerne – Det er virkelig smart og ret imponerende.
Shazam kan bruges gratis med reklamer i app’en, eller du kan købe en version uden reklamer for 25,- kr. Jeg bruger selv den gratis version, og jeg synes ikke reklamerne irriterer.
Klik og se indholdsfortegnelsen:
Hent og installer Shazam
Når du skal genkende musik, skal du selvfølgelig først hente og installere Shazam. Det kan du gøre herunder.
- Shazam til iPhone – Hent i App Store
- Shazam til Android – Hent i Google Play
Genkende musik med Shazam – Sådan gør du
Når app’en er installeret, er du klar til at genkende musik.
- Afspil noget tilfældig musik f.eks. i radioen, som du kan teste med
- Hold telefonen op mod radioen, og tryk på det store Shazam ikon i app’en
- Nu begynder Shazam at genkende musikken
- Efter nogle få sekunder viser Shazam dig titlen på sangen og kunstneren, og andre detaljer om sangen som f.eks. sangteksten
- Hvis du har koblet Shazam sammen med f.eks. Spotify eller Apple Music, kan du gå direkte til sangen
- Du kan også dele sangen på Facebook, i SMS eller Messenger
Musik som Shazam har genkendt igennem tiden, gemmes i app’en under “Mit Shazam”, som du finder ved at trykke på knappen øverst til venstre i billedet. Du behøver altså ikke huske, hvilke sange du har brugt Shazam til at genkende, da du altid kan gå tilbage og finde dem her.
Du kan koble Shazam sammen med bl.a. Spotify, Google Play Music og Apple Music, så du let kan finde sangen der, når Shazam har genkendt den.
Kan Shazam genkende alt musik?
Shazam har selvfølgelig sine begrænsninger, men kan genkende rigtig mange forskellige musiknumre.
Jeg bruger ofte Shazam til at genkende et nummer jeg hører i radioen, og ved nyere musik, har jeg ikke oplevet problemer med genkendelsen.
Shazam kan genkende musik i originalindspilninger. Live musik og musik i andre versioner end de originale, kan du ikke være sikker på, bliver genkendt.
Klassisk musik og Jazz er gennem tiderne blevet fortolket af mange forskellige kunstnere, og kan derfor ikke altid genkendes.
Eksempler på hvordan du kan bruge Shazam
Personligt synes jeg, at Shazam er en fantastisk app, og jeg bruger den ofte til at genkende musik i forskellige situationer. Det kan være til en fest, i en butik, en film i TV eller en sang der bliver spillet i radioen.
Her er nogle eksempler på, hvordan du kan bruge Shazam i forskellige situationer:
- Til fest: Når du hører en god sang, kan du hurtigt tilføje den til din egen playliste.
- I butikker: Når du går rundt i en butik og hører en catchy sang over højttalerne.
- I en film: Når du ser en film, og der spilles en titelmelodi eller en sang i baggrunden.
- I radioen: Hvis du hører en sang i radioen, bliver den ofte ikke præsenteret.
Med Shazam er det nemt at finde og gemme musik, uanset hvor du er. Og jeg kan godt garantere, at du bliver imponeret af app’en og dens evne til at afkode musikken.
FAQ om Shazam
Shazam kan genkende sange offline ved at gemme en lydoptagelse og matche den, når du igen har internetforbindelse.
Ja, Shazam kan genkende musik, der afspilles i videoer, uanset om de er på din enhed eller streamet online.
Du kan se dine tidligere identificerede sange i “Min Shazam” sektionen i appen, hvor alle dine resultater gemmes.
Ja, Shazam kan integreres med musikapps som Spotify og Apple Music, så du nemt kan tilføje identificerede sange til dine playlister.
Ja, Shazam har en app til både Apple Watch og Android Wear, så du kan genkende musik direkte fra dit smartwatch.
Hvis du vil læse mere om Shazam, kan du få mere information direkte på Shazam’s hjemmeside her – https://www.shazam.com/
Andre artikler du måske vil synes om
Hvis du kunne lide denne artikel om Shazam, så vil du sikkert også synes om disse: