Slå iPhone stavekontrol fra og til – Sådan gør du

iPhone stavekontrol

iPhone stavekontrol og autokorrektur – Nogle elsker det, mens andre hader det som pesten. iPhone stavekontrol eller iPhone ordbog, som den også kaldes, kan være en stor hjælp, når du skriver en besked, og er i tvivl om hvordan et ord staves.

Omvendt har de fleste sikkert også prøvet, at sende en besked med et ord som absolut ikke giver mening, eller som i værste fald giver beskeden en helt anden betydning, end det var hensigten.

Hvis du irriterer dig over stavekontrollen eller autokorrekturen, så kan du nemt ændre indstillingerne eller slå automatiske rettelser på Phone fra.

Slå iPhone stavekontrol og automatisk rettelse af ord fra (eller til)

  1. Gå ind i Indstillinger.
  2. Vælg Generelt.
  3. Scroll ned og tryk på Tastatur.
  4. Udfør stavekontrol og Automatisk rettelse vil som standard være slået til. Skyd knappen til venstre for at slå funktionerne fra.

Du kan godt have stavekontrollen slået til, men automatisk rettelse slået fra. Derved har du stadig ordbogen, men ordene bliver ikke rettet automatisk.

Hvis du vil benytte stavekontrol og automatisk rettelse igen, så går du ind samme sted, og skyder knappen mod højre igen.

Indstillinger for iPhone stavekontrol og autokorrektur
iPhone stavekontrol og autokorrektur

Andre funktioner og automatiske rettelser du kan slå til og fra

I nyere versioner af iOS vil funktionen “Automatisk rettelse” understrege de ord, som den er i gang med at rette. På den måde kan du nemt trykke på det ord der skal rettes blot ved at trykke på forslaget.

Der findes også flere andre funktioner, som du kan overveje giver mening for dig. Som nævnt synes nogle at automatiske rettelser er supersmarte, mens andre foretrækker at funktionen er slået fra – Det er heldigvis helt op til dig selv.

Funktioner i iPhone “Automatisk rettelse”

  • Automatisk store bogstaver – Retter automatisk begyndelsen af en sætning eller et navn til store bogstaver.
  • Automatisk rettelse – Retter stavefejl og forkerte ord baseret på iPhone’s ordbog.
  • Forslag til tekst – Viser ord og sætninger, du kan vælge, mens du skriver.
  • Vis matematikresultater – Foreslår resultater, når du indtaster matematiske udtryk i tekstfeltet.
  • Udfør stavekontrol – Markerer potentielle stavefejl uden at rette dem automatisk.
  • Slå skiftelås til – Gør det muligt at skrive med store bogstaver uden at holde Shift-tasten nede.
  • Smart tegnsætning – Indsætter automatisk korrekte tegn som bindestreger og anførselstegn.
  • Skub for at skrive – Gør det muligt at skrive ord ved at glide fingeren over tastaturet.
  • Slet ord i Skub for at skrive – Fjerner det sidste ord skrevet ved at skubbe tilbage over tastaturet.
  • Eksempel på tegn Viser en forstørret version af tasten, når du trykker på den.
  • “.”-genvej – Indsætter en punktum og et mellemrum, når du dobbelttrykker på mellemrumstasten.

Fordele og ulemper ved stavekontrol på iPhone

Stavekontrol på iPhone har både fordele og ulemper. En af fordelene er, at du kan skrive hurtigere og mere præcist, da typiske stavefejl automatisk bliver rettet.

Funktionen kan også hjælpe, når du skriver på flere sprog, da iPhone kan genkende sproget og tilpasse forslagene. Hvis du ofte skriver beskeder, e-mails eller noter, sparer stavekontrol tid og minimerer risikoen for fejl, som ellers kan føre til misforståelser.

Der er dog også ulemper.

Stavekontrol kan til tider rette ord, du faktisk ønsker at bruge, hvilket kan være temmelig irriterende, især hvis du bruger fagudtryk, slang eller navne, der ikke findes i ordbogen. Stavekontrollen kan også forstyrre din skrivning, hvis forslagene ikke passer til konteksten.

Heldigvis kan du tilpasse stavekontrollen ved at tilføje egne ord til ordbogen eller vælge at slå funktionen fra, hvis den ikke lever op til dine behov. Dermed kan du finde den rette balance, der passer til din skrivestil.

iPhone stavekontrol sjov

Som nævnt kan stavekontrollen medvirke til både sjove og pinlige SMS’er. Faktisk findes der en hel hjemmeside med eksempler ord der er rettet til noget helt andet, end det der var tiltænkt.

Du kan se de mange sjove eksempler på Buzzfeed.com

Flere iPhone tips

Her er et par andre artikler med tips til iPhone, som du måske har lyst til at læse. Klik her hvis du vil se alle artikler om mobil og tablet.