Gmail som standard mail klient i Windows

Hvis du bruger Gmail som standard mail klient i Windows, er det ret trættende, at Outlook eller et andet mailprogram åbner, hver gang du klikker på et e-mail link (mailto:) på en hjemmeside.

Sådan får du Gmail som standard mail klient i Windows

Hvis du ønsker det, er det ret let at ændre så klik på et mailto: link altid åbner Gmail i Google Chrome, også selvom du klikker på linket i en anden browser, f.eks. Internet Explorer, Edge, Firefox osv.

Google Chrome skal være installeret på computeren, inden du går videre i beskrivelsen.

Windows 7

Klik på startknappen i nederste venstre hjørne og vælg Standardprogrammer

Gmail som standard mail klient i Windows

Vælg standardprogrammer i Windows 7

Vælg Knyt en filtype eller protokol til et program

Gmail som standard mail klient i Windows

Scroll næsten helt ned i bunden og find MAILTO

Marker linjen og klik på knappen Rediger Program. Vælg Google Chrome i billedet der kommer frem, og klik på Ok. Luk derefter vinduet.

Windows 8 og 10

Åbn søgefunktionen og skriv Kontrolpanel

Tast Standardprogrammer i søgefeltet og klik på Standardprogrammer

Vælg standardprogram i Windows
Vælg standardprogrammer i Windows 8 og 10

Klik på Standardapps og vælg Google Chrome under Mail

Windows standardprogrammer

Nu er indstillingerne i Windows lavet, og vi kan lave den sidste indstilling i Google Chrome.

Ret indstillinger i Google Chrome

Åbn Google Chrome og gå til din Gmail https://mail.google.com. Yderst til højre i adresselinjen finder du et gråt “diamant” ikon

Klik på ikonet, flyt markeringen til Brug Gmail og klik på Udført

Gmail som standard mail klient i Windows

Nu skulle Google Chrome gerne åbne Gmail, når du klikker på et mailto: link.

Test her om det virker mailto:admin@helpdesken.dk

Hvis du på et senere tidspunkt ønsker at ændre indstillingen, skal du åbne Standardprogrammer igen og tilknytte et andet mailprogram, f.eks. Outlook.

Indstillingen skal også ændres i Google Chrome. Det gør du ved at skrive chrome://settings/handlers i adresselinjen i Chrome. Kør musen hen over mailto linjen og klik på Fjern dette website.

Gmail som standard mail klient i Windows

Nu kan du bruge Gmail som standard mail klient i Windows, og dermed lettere få adgang til dit yndlings mailprogram.

Andre artikler med tips til Windows

4 kommentarer til “Gmail som standard mail klient i Windows”

  1. Hej
    Jeg kan trods de gode forklaringer ikke finde et gråt “diamant” ikon på min gmail så jeg kan ændre her. Kan i hjælpe evt. med billede

    Svar
    • Hej Helle

      Hvis du ikke kan se ikonet, så kan du “tvinge” det frem igen. Gå ind i Google Chrome Indstillinger -> Avanceret -> Under Sikkerhed og Privatliv klikker du på Indstillinger for indhold -> Klik på Håndtering -> Aktiver knappen ud for Tillad, at websites må bede om at håndtere protokoller som standard (anbefales)

      Hvis knappen allerede er aktiveret, så sluk den og tænd igen.
      Hvis Gmail fremgår af linjen under, så slet linjen ved at klikke på krydset.

      Luk Browseren og åbn den igen.

      Nu skulle du se den “grå diamant”, næste gang du åbner Gmail.

      Hilsen
      Stig – Helpdesken.dk

      Svar

Skriv en kommentar